Svar: Min søn bliver sur, når han ser mig
Kære Lasses mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål om din drengs reaktioner :)
De episoder du fortæller om - hvor din dreng reagerer med at blive sur/ked af det eller ligeglad - opstår, når du og han ikke har været sammen et stykke tid, og du så kommer tilbage.. Det kan være, fordi du tager hjemmefra, eller fordi han f.eks. opdager, at han er i haven sammen med far - og mor er der ikke, mor er inde.
Små børn kan godt afvise deres forældre, fordi de på den måde viser, at det synes de faktisk ikke er helt i orden. Man ser det f.eks. ofte, hvis man som forældre vælger at lade sit barn passe i et par dage eller måske tager på ferie uden barnet, så vil barnet ofte reagerer med at klynge sig til den der har passet barnet (f.eks. bedsteforældre) og vil ikke over i mors og fars favn. Og det er en måde at fortælle på, at barnet faktisk ikke synes, at det er okay, når mor og far pludselig bare forsvinder, og barnet ikke ved, hvornår man kommer tilbage, eller hvor man er henne.
I sådanne situationer er det bedste du kan gøre, at tage det roligt og forsøge at være helt naturlig, og som du plejer at være. Det er en god idé ikke at gøre et stort nummer ud af det, og det er også godt, hvis du kan undgå at lade dig mærke med, at du bliver påvirket af det, at det gør dig ked af det. For din dreng bliver naturligt mere og mere bevidst, og han er stille og roligt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og herunder, hvad det han gør, gør ved andre. Så hvis ...
... han oplever, at han med sine reaktioner kan få en særlig reaktion fra dig (f.eks. at du bliver ked af det og trækker dig) så vil dette kunne forstærke hans lyst til at undersøge netop lige præcis dette og dermed forstærke hans afvisning af dig.
Derfor er det vigtigt, at du viser ham, at det er helt okay - og at du rigtig gerne vil ham stadig væk. At du viser ham, at selvom han er ligeglad med dig og afviser dig eller bliver sur, så er du ikke sur på ham, og du er ikke ligeglad med ham. Jo mere du kan signalere, at du gerne vil ham samtidig med, at du forsøger at være helt naturlig og også giver ham plads til at reagere, jo bedre er det.
Derudover, så er det også meget normalt, at børn godt kan blive lidt "trætte" af den forælder, som altid er der. Så hvis det er dig, der altid har været meget sammen med jeres søn derhjemme, så er du måske ikke helt så spændende, som far er.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvordan I er som forældre spiller naturligt også ind. Måske er far bare super sjov at lege med og leger nogle andre lege og leger på en anden måde end mor gør - og det kan også være en forklaring på, hvorfor han nogle gange vil foretrække far :)
Det vigtigste er, at han jo også stadig kan bruge sin mor - og det er der ingen tvivl om, at han kan. Du har helt sikkert en stor stjerne hos ham, og det er, som du skriver, altid dig der dur, når han er ked af det, har brug for trøst og beroligelse :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.