Brev:
Nægter at spise - 11 mdr
Hej igen,
Så har jeg endnu en problemstilling. Du har været så behjælpelig førhen så håber du har nogle gode råd til mig.
Min datter er snart 11 mdr. og hun har i en periode været rigtig god til at spise og har ikke ville have mme. Jeg har tidligere skrevet til dig om netop dette og har fulgt dine råd. Min bekymring går på at min datter nu ikke spiser særlig meget og nærmest kun vil have mme. Det er meget lidt mad hun for ind. Men der er nogle favoritter som vi så sørger for at hun for. Det er fx leverpostej på bondebrød med smør, bananpandekager, øllebrød/m. Sveskemos og alt med sovs/kartofler. Også glad for frugt. Vi giver hende som det er nu mme ca 135 ml 2 x i døgnet før hendes lure i barnevognen. Også får hun en flaske til natten. Dvs ca 500 ml. i døgnet.
Min datter har et stort temperament og vil ikke mades af os. Det har hun ville førhen. Hun vil sidde med alt selv - hvilket et så fint og vi respektere dette. Vi giver hende alt hvad vi spiser og hun får lov at sidde og lege, smage, kaste på gulvet og spytte ud. Vi giver hende altid ro når hun spiser og sørger for ikke at sidde og stirre på hende. Nogle gange går jeg over og vasker op imens eller laver noget andet så hun bare kan hygge sig i sit eget tempo.
Men problemet er at hun leger mere med maden end spise den. Hun får ikke meget mad ind og mange gange får hun slet ikke noget mad før hun skal sove lur og får mme. Det er virkelig svært at give hende morgenmad og her spiser hun nærmest ingenting! På trods af at det er flere timer siden hun fik mad sidst. Hun kan gå fra kl 3 om natten (hvor hun får en natflaske) til kl 10 om formiddagen (hvor hun puttes til første lur) uden mad...
Dette bekymrer mig. Jeg vil så gerne, at min datter nyder maden og gerne vil maden men vil ikke presse hende og gøre det til en dårlig oplevelse. Det skal være hyggeligt og hun skal gerne selv give udtryk for at hun vil have mad. Men det gør hun ikke.
Vi har prøvet at lade hende helt være og se hvornår hun selv efterspørger maden men problemet er at hun slet ...
... ikke efterspørger maden. Hun elsker tilgengæld vand! Og drikker rigtig meget vand i løbet af dagen både af kop og sin drikkedunk.
Min datter er udover madproblemet en lille nips. Hun vejer 8,6 kg og er 80 cm lang. Hun tager meget lidt på men holder sig på sin kurve. Vi har et langt forløb bag os ift. hendes vægt hvor vi har været meget bekymrede så dette madproblem sætter sig hurtigt i mig. Og jeg prøver ikke at lade det gå mig på og slappe af i det hele men det er meget svært.
Men nu for du lige en dagsplan så er det måske nemmere at få et overblik:
Kl 6.30: Min datter vågner og vi vågner langsomt op med en bog, vand af drikkedunk og leger lidt.
Kl 8: Min datter bliver tilbudt morgenmad. For det meste bananpandekager, havregrød med frugtmos, øllebrød eller en bolle med ost/smør. Hun spiser meget lidt af dette og det meste ryger på gulvet. Vand af kop.
Kl 9.30: Tilbudt snacks. Fx. En smoothie, frugt eller en bar/majssnacks.
Kl 10-12: formiddagslur - her spiser hun 135 ml mme.
Kl 13: frokost. Bondebrød med alt fra leverpostej, makrel, torskerogn, avocado ellet smøreost på. Eller rester fra aftensmaden fx pasta med kødsovs, frikadeller og kartofler, grøntsagsmos og fiskedelle. Altid gnavegrønt og vand af kop.
Kl 14.30: tilbudt snacks. En halv bolle med smør eller andet frugt, grøntsager, en bar/majssnack.
Kl 15-16.30/17: eftermiddagslur og mme inden 135 ml
Kl 18: aftensmad. Alle retter og varieret mad. Fx. Kylling i karry med ris, torsk i ovnen med grønt, svensk pølseret med kartoffelmos osv. Hun bliver tilbudt alt. Vand af kop. Spiser ikke noget her nærmest.
Kl. 19.30: bliver tilbudt godnat grød eller snacks inden hun skal puttes. Men her nægter hun og vil sidde med det selv og får ikke spist.
Kl 20: puttes til natten og får her 135 ml mme. Her sover hun til 6.30 uden mælk. Hun vågner dog og bliver tilbudt en sut eller vand.
Jeg har været ude i om jeg skulle fjerne flaskerne om dagen men er meget i tvivl om dette vil gøre det værre eller bedre...
Venlig hilsen
En mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.