Brev:
Mange opvågninger i løbet af natten - 7.5 mdr.
Kære Helen,
Jeg skriver til dig, idet min dejlige datter på 7,5 mdr har en del opvågninger start aften og i løbet af natten.
Til start får du lidt info om min datter og hvad vi har gjort indtil videre for at afhjælpe problemet.
Min datter er 7,5 mdr, vejer ca. 8 kg og stortrives i løbet af dagen. Super glad baby, der aldrig græder. Hun hverken kravler eller møver endnu, men drejer voldsomt meget rundt om egen akse. Hun snakker til gengæld meget. Mange "ord" som bababa, mamamma, dadada, bububu osv. Hun får mad 4 gange om dagen og følger til præcision din madplan i din bog "Børn og Mad":) Dvs. at hun bliver ammet tidlig morgen, til eftermiddagslur, til aften og så sen aften. Hendes dagsrytme er derfor således:
Kl. 5/5.30 - Ammes, sover videre
Kl. 7/7.30 - Vågner
Kl. 7.30/8 - Morgengrød (havregrød)
Kl. 9/9.30 - Frugtmos, inden puttes til lur (luren her kan være alt ml. 45 - 1,5 time)
Kl. 11.30 - Frokost (rugbrødshapsere, grøntsagsmos m. kød/fisk, agurkestave)
Kl. 13/13.30 - Ammes og puttes til lur
kl. 15/15.30 - Eftermiddagsgrød (øllebrød, frisk frugt til at gnave)
Kl. 17.30 - Aftensmad (grøntsagsmos m. kød/fisk, kogte grøntsager til at gnave, ristede rugbrødsbjælker)
Kl. 19 - ammes og puttes til lur
Kl. 1-2 - Ammes (tidspunktet kan svinge alt ml. kl. 1 og kl. 2.30)
Generelt set sover hun rigtig fint. I løbet af dagen sover hun fint i sin barnevogn udenfor, og falder selv rigtig fint i søvn. Skal ikke rulle hende i søvn eller noget som helst.
Udfordringen er som angivet først, når vi kommer til aften/natten. Problemet har stået på i et stykke tid nu, og vi har derfor lidt ramt "muren", idet vi simpelthen ikke ved, hvad vi skal gøre.
Min datter har altid sovet rigtig godt. De første 4 mdr. af hendes liv sov hun snildt 6-7 timer i stræk og havde ingen opvågninger. Så ramte vi de famøse 4 mdr. (og søvnkrisen) og derefter er det desværre stødt gået ned af bakke. Ment på den måde, at hun har fået flere opvågninger. Vi lægger hende kl. 19 og indtil vi går i seng ca. 22.30 kan hun snildt vågne 6 gange. Hun skal primært bare have sutten og så falder hun til ro igen, andre gange kan det godt tage lidt tid at få hende til at falde til ro. Og sådan fortsætter det så også i løbet af natten. Det kan man naturligt ikke holde til i længden, så vi har valgt at tage hende med ind i vores seng.
Det kommer hun konsekvent hver nat og har ...
... gjort nu i over 2 mdr. Her har hun ikke lige så mange opvågninger, men vågner stadig. Nogle gange kan vi heller ikke få hende til at falde til ro i vores seng og hun skal derfor tages op og trækkes ud af værelset og en tur ind i stuen førend hun falder helt til ro.
Vi har kigget ind i om de mange opvågninger kunne have noget med hendes putning at gøre. Hendes putteritual består i, at jeg ammer hende (hun falder ikke i søvn), synger en godnat-sang for hende, ligger hende over i hendes egen seng (som står på eget værelse), giver hende et godnat-kys siger jeg elsker hende og går så ud af værelset. Når hun så kalder, er jeg selvfølgelig gået ind til hende igen og lagt mit hoved helt nede ved hende, holdt hende i hånden og fået hende til at falde til ro på den måde. Det vil sige, at jeg er hos hende, indtil hun falder i søvn. Når hun så vågner, så ser hun jo, at jeg ikke er der og bliver måske "bange". Det er i hvert fald min egen teori. Vi er derfor begyndt ikke, at sætte hovedet ned til hende og være der indtil hun falder i søvn, men gå igen, når hun er faldet til ro og fortsætter sådan indtil hun er faldet i søvn. Ergo, prøve at lære hende at falde i søvn selv.
Vi har også overvejet om det kunne have noget med tryghed at gøre. Det har vi dog hurtigt affejet, da hun reagerer nogenlunde på samme måde, hvis hun bliver puttet i vores seng. Altså har stadig mange opvågninger. Jeg har også prøvet at ligge en af mine t-shirts ned i hendes seng, så hun kunne lugte mig. Ej heller dette virkede.
Det lader til, at det der har virket bedst indtil videre, er metoden at få hende til at falde i søvn selv. Hun har stadig nogle opvågninger, men ikke nær så mange.
Mit spørgsmål til dig er: Skal vi fortsætte med at køre på med at lære hende at falde i søvn selv, eller er der noget andet der kan være "problemet"?. Eller er der overhovedet et problem? Hvad jeg kan læse mig til, både i dine og andre bøger, så skal en baby på hendes alder kunne sove igennem (altså 6-7 timer) uden at vågne. Og det kan hun slet ikke.
Jeg håber meget, at du kan hjælpe med nogle gode råd og vejledning til, hvad vi skal gøre, for ærlig, det er skisme hårdt, at hun har så mange opvågninger. Jeg ved, hvor vigtigt det er for hende at få sin søvn og især de lange stræk, så hun kan bearbejde alle dagens indtryk og dermed være klar og frisk til en ny dag.
Mange kærlige hilsner
En lidt fortvivlet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.