Annonce

Annonce

Svar: Skal tungebåndet klippes eller kan bedre amning løse problemet?


23. januar 2021

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære A

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng! Tak for din fine beskrivelse af din dreng, hans tungebånd, dine ammeproblemer og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Problematikken omkring tungebånd har været diskuteret igennem længere tid, og der er i 2020 blevet udarbejdet "National klinisk retningslinje om undersøgelse og behandling af stramt tungebånd hos ammede spædbørn". Retningslinjerne er lavet af en tværfaglig arbejdsgruppe, som består af læger, jordmødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, ammevejledere, kiropraktorer mm. Formålet med at lave en retningslinje har været at sikre ensartet behandling og udbrede viden, så man ikke hverken over- eller underbehandler barnet.

Det anbefales blandt andet, at man til vurdering af tungebåndet og de ammeproblemer der er, anvender Tongue-tie and Breastfed Babies Assessment Tool (også kaldet TABBY). Her ser man på tungespidsen, man ser på, hvor tungen hæfter, hvor højt tungen kan løftes, og hvor langt tungen kan stikkes frem - og man scorer mellem 0-2 point.

Ved en score mindre end eller lig med 5 (og man samtidig ser ammeproblemer), så anbefales det, at barnet ses af en ØNH-læge eller børnelæge til vurdering, at frenotomi (klip) overvejes, og at der fortsat gives ammevejledning til ammeproblemerne er løst.

Ved en score 6 eller 7 (og man samtidig ser ammeproblemer), så anbefales det, at der gives ammevejledning, og hvis dette ikke løser problemet inden for 1-2 uger, så henvises til ØNH-læge eller børnelæge, at frenotomi (klip) overvejes, og at der fortsat gives ammevejlening til problemerne er løst.

Det skønnes, at de fleste ammeproblemer kan løses ved kvalificeret ammevejledning, og børn kan sagtens have kort tungebånd, uden at der er problemer med amningen. Men ses der kort/stramt tungebånd, som giver ammeproblemer før 4 måneders alderen, så vurderes det, at et klip af tungebåndet (frenotomi) kan have en gavnlig effekt. I den undersøgelse man har lavet, har tilbagemeldingen har været, at ammeproblemerne enten er helt forsvundet, eller at amningen tydeligt er bedret. Det vurderes også, at risikoen for komplikationer som f.eks. blødning er lille. Når det er sagt, så bliver anbefalingen dog betegnet som svag, på grund af ...


Annonce

... de få studier, der er lavet.

Vælger man at få foretaget frenotomi (klip), så anbefales det, at barnet smertestilles med sukkeropløsning: 1- 2 ml 24% sukkeropløsning der kommes på barnets tunge. Det har været diskuteret, hvorvidt man burde lave mobiliserede efterbehandling. Altså laver strækøvelser og massage af såret efter klip (frenotomi). Dette anbefales ikke, da det kan være smertefuldt, og det vurderes, at tungen vil få fin træning, når barnet ammes efterfølgende.

Man kan også vælge at give manuel behandling til børn med stramt eller kort tungebånd og ammeproblemer. Der er ikke evidens for at dette har nogen effekt, men nogle forældre vil gerne prøve, og der findes litteratur, som peger på, at manuel behandling kan afhjælpe muskulære asymmetrier og spændinger. Det frarådes ikke at forsøge dette, men det anbefales heller ikke som noget man rutinemæssigt bør forsøge.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Din dreng er nu 7 uger gammel, og I har haft problemer hele tiden. Du har fået ammehjælp, og din dreng er blevet set og vurderet af ØNH-læge, som har konstateret, at din dreng har stramt tungebånd, og han vil gerne klippe det. Samtidig fortæller du, at din dreng nogle gange har svært ved at tage rigtig fat, du har generelt en del smerter i forbindelse med amning - selvom du ikke har sår. Du er opmærksom på hans sutteteknik, men du fornemmer, at selvom du er meget opmærksom på at få ham lagt rigtigt til, så er hans sutteteknik ikke helt rigtig. Samtidig fortæller du, at hans vægt ikke stiger helt som den helst skulle, og det er naturligt nærliggende at tænke, at der er en sammenhæng her.

Ud fra det du fortæller, og ud fra de kliniske retningslinjer, der nu er lavet, så lyder det som om, at din dreng godt kunne have glæde af at få klippet tungebåndet. Men, som ØNH-lægen har sagt, så er der ingen garanti, der er forældre som ikke oplever, at det gør en forskel. Jeg forstår godt, at du er bekymret for indgrebet, men det gøres ofte uden større problemer, og han skal naturligt tilbydes sukkervand som smertestillende.

Jeg vil sende dig de forskellige retningslinjer, TABBY-score skemaet osv. i en separat email :) Og så må du naturligivs meget gerne give mig en tilbagemelding omkring, hvad I beslutter jer for og hvordan det ender :) Tak :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce