Svar: Dagsrytme og skemad
Kære Oscars mor
Tak for dit brev :)
Hvor er det dejligt at høre, at det har hjulpet at komme forbi en fysioterapeut. Det er super, at du har fået ham kikket igennem og sandsynligvis også har fået nogle øvelser, som du har skulle lave - og Oscar har tydeligvis responderet rigtig godt på dette. Du beskriver jo en dreng, som nu er komme væk fra sin flitsbuestilling, som nu spiser mere liggende på ryggen og som faktisk også nyder at ligge på maven og bruge sig selv mere og mere motorisk - hvor er det dejligt!
Det er super fint, at du har ladet ham flekse hans behov for flaske. Børn der får flaske skal, som børn der får bryst, have lov til at spise fleksibelt og man skal forsøge at følge de signaler og behov, som barnet nu engang har. Og det lyder det som om, at du har gjort. Så nogle gange har han efterspurgt flaske efter 1.5 time og andre gange er der gået 3.5 time imellem, og det er helt fint :) Han lyder til at trives.
I takt med at han begynder med skemad, så vil det dog skabe lidt ændringer og lidt mere struktur. Og på sigt vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så får en flaske, før han skal sove. På den måde skabes der bedst plads i maven til begge dele, og han vil kunne sove lidt længere søvnstræk, og rytmen vil tage mere og mere form.
Det er vigtigt, at du ikke begynder med skemad, før din dreng er parat. Du bør tidligst begynde, når han er 4 mdr. (17 uger) og senest, når han er 6 måneder. Og du skal lige nu forsøge at lægge mærke til hans signaler og ud fra dem vurdere, om han måske er parat.
Han skal være både fysiologisk parat og mentalt parat. At han er fysiologisk parat betyder, at hans mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde, hans afføring skal være blød, han skal prutte og have gode tarmlyde osv. Et tegn er f.eks. også, at han begynder at savle og danner mere mundvand, det er tegn på, at der sker nogle enzymændringer, som gør at han kan nedbryde den lidt fastere mad. Det er også vigtigt, at han kan holde hovedet selv, han skal kunne dreje sit hovedet bevidst efter skeen og han skal også kunne åbne munden bevidst og tage imod skeen - det kan du f.eks. se om han kan, når du giver ham d-dråber på en ske.
At han er mentalt parat handler om interesse. Han skal virke interesseret i skemaden, så når du f.eks. sidder med ham på skødet, og du spiser din mad, så skal han følge din mad med øjnene, han skal prøve at række ud efter din mad, virke søgende, måske smaske og med sit kropssprog vise, at det her synes han er rigtigt spændende.
Det er også et tegn, at mælken ikke længere mætter ham. At han f.eks. begynder at vågne hyppigere om natten, fordi han har behov for mere mælk, eller at de flasker han får skal indeholde mere og mere for at mætte ham, eller at han måske begynder at søge flaske ekstra hyppigt generelt. Og i første omgang er det ofte en god idé netop at tilbyde ham mere mælk, og hvis det så ikke viser sig tilstrækkeligt, så er det fint at begynde med lidt skemad.
Jeg anbefaler, at du starter om dagen, så han får lidt grød til frokost. Det skal kun være smagsprøver i starten, og du kan lave grøden selv, eller du kan købe grød beregnet til børn fra 4 ...
... mdr. Det er godt at starte med grød af f.eks. majs, hirse, boghvede, ris... Det er alt sammen milde grødtyper, og du må gerne variere lidt mellem dem. Majsgrød og risgrød er cremede i konsistensen, hvor grød af hirse og boghvede laves af flager, hvilket giver en lidt mere "fnugget" konsistens. Risgrød må ikke gives dagligt.
Stille og roligt øger du mængden, og når han kan spise ½-¾ dl. grød til frokost, så kan du begynde at tilbyde ham lidt grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre, at du giver ham ½-¾ dl. skemad to gange dagligt, end at du giver ham 1-1.5 dl. skemad på en gang. Det er vigtigt, at hans mave kan følge med, og det er vigtigt, at der også er plads til mælken - og så giver det også større variation, når han får både grød og mos.
Skemaden kommer i starten ud over hans indtag af mælk, så han vil stadig have behov for ca. 7 flasker i døgnet, hvis du giver skemad i 4-5 måneders alderen. Sammen med skemaden skal han tilbydes vand af kop.
En dagsplan kan f.eks. se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre
Morgen: Vågner og dagen starter stille og roligt
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover dagens 3. lur, som ofte er dagens korteste lur
Aften: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres først, når skemaden til frokost fungerer godt.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Drømmeflaske
Nat: Flaske og sover videre
Som du kan se, så er dagsrytmen lavet sådan, at skemad og vand gives, når din dreng vågner og flasken gives som en fast del af hans putteritual. Der er stadig plads til 7 flasker i døgnet, selvom din dreng får 1-2 måltider skemad.
Når han tilbydes skemad, så vil det være bedst, hvis han kan sidde på dit skød imens. Han skal altså ikke ligge eller være i "skråstol-position" eller andre tilbagelænede stillinger, han skal sidde på dit skød. Hvis I øver jer i at ligge på maven, trille omkring osv. så vil han, når han bliver 6 måneder, sandsynligvis være stærk nok i ryggen til at kunne sidde i sin høje stol, og så kan han sidde kortvarigt med ved bordet, når du også spiser. På den måde kan I på sigt komme til at spise sammen :)
Det er som sagt vigtigt, at du ikke starter for tidligt. Hvis du starter med skemaden før han er helt parat, så kan du risikere, at han lukker munden for skeen, når han bliver 6 måneder og rigtigt har brug for det. På samme måde kan man dog også få begyndt for sent, så han mister interessen, og det er heller ikke godt. Det er derfor vigtigt, at du finder det helt rette tidspunkt. Der går ofte også et par uger mellem, at du starter med lidt grød til frokost, og han så er parat til mosen om aftenen.
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg dig igennem fra de første smagsprøver til familiemaden - hvad han skal have, hvor meget og hvordan, der er opskrifter, dagsplaner osv. Og bagerst et fødevareleksikon, hvor du kan slå op, hvis du bliver i tvivl om, hvad han må få...
Bogen guider dig igennem fra 4-18 måneder... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2 opl. 2019 :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.