Annonce

Annonce

Svar: Urolig nattesøvn - 11 mdr.


28. januar 2021

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Der er, som du også selv skriver, nok ingen tvivl om, at alle de ændringer, der er sket den sidste måned spiller ind på Ayas nattesøvn. Jeres hverdag har ændret sig og hun går nu i vuggestue, hvilket naturligt giver en masse nye stimuli og oplevelser og ekstra meget at bearbejde, når hun sover - det betyder ekstra drømmeaktivitet og ekstra urolig søvn. Samtidig er det naturligt svært for hende at være adskilt fra dig/jer om dagen og derfor søger hun ekstra fysisk kontakt og nærhed, når I er sammen.

Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun mærker bare at I går. Og hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om I er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage - I er bare væk. Og behovet for at have jer nær forstærkes naturligt af, at hun nu er i vuggestue og derfor adskilt fra jer i længere tid, samtidig med at hun skal finde ud af den nye verden, som vuggestuen er. Hun skal lære de andre børn og voksne at kende, finde ud af nye rutiner og regler, knytte sig til nye voksne osv. og det er rigtig hårdt.

Derfor vil hun naturligt søge jeres nærhed og tætte fysiske kontakt, når I er hjemme og især om natten. Hun har brug ofr at mærke dig ekstra tæt på og derfor har hun ekstra meget brug for din favn lige nu. Det er derfor også vigtigt, at du giver hende denne nærhed og jeg plejer at sige, at hendes "mor-depot" skal fyldes op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen. Det er sandsynligvis også derfor, at I oplever at far har lidt svært ved at komme på banen omkring søvnen netop nu - det er mor, som hun lige nu har ekstra brug for, når hun er træt eller ked af det :)

Det er super godt, at I har fået skruet amningerne ned, og at du ammer hende 2 gange nu - når hun puttes og en gang i løbet af natten. Det vil sikre hendes mælkebehov og du må gerne bibeholde de to amninger lidt endnu. Det vil være ekstra nærhed og tryghed for hende som lige nu er ekstra vigtigt, så det er helt okay :)

Når du fornemmer, at hverdagen går bedre og hun gradvist har vænnet sig til de nye rutiner, så kan du begynde at fjerne den ene amning og hvilken det skal være afhænger af, hvordan du tænker, at det kan fungere bedst. Mange slipper natamningen først, men der er faktisk også børn/familier, hvor det er lettere at slippe amningen før putning først og så bibeholde natamningen lidt længere tid. Om aftenen kan du erstatte med godnatgrød, mme af kop, puttebamse, godnatsang og godnathistorie og derfor kan det nogle gange være lettere at stoppe den amning fordi du kan erstatte med noget andet. Om natten stopper du amningen ved at gøre den kortere og kortere, trække brystet til dig og i stedet erstatte med kærtegn, putteklud osv. som erstatning.

Derudover så tænker jeg, at hun måske puttes lidt for tidligt... eller snarere at hendes rytme er for tidlig. Hvis hun har en meget tidlig rytme, så hun står meget tidligt op og sover sine lure tidligt hele dagen ...


Annonce

... igennem, så går hun naturligt også tidligt i seng og umiddelbart lyder det som om, at hun er parat til at blive puttet ca 18.30, når hun ofte sover 18.45... men en så tidlig rytme vil nogle gange gøre natten ekstra lang og jo længere natten er, jo mere urolig vil den ofte også være. En del af hendes natlige uro kan derfor også hænge sammen med hendes rytme...

Derfor kan det være en god idé at se på, hvornår hun står op, og hvornår hun sover formiddagslur og middagslur - og hvor lange hendes lure er. I skal regne med, at hun har behov for 13.5-14 timers søvn i døgnet, og som jeg læser jeres brev, så sover jeres datter ofte fra 18.30/18.45 til 06/07 om morgenen. Det vil sige 12-12.5 time. Det betyder, at hun kun vil have 1.5-2 timers søvn at gøre godt med i løbet af dagen, hvilket ikke er ret meget, og generelt vil "søvn avle søvn", så lidt længere dagssøvn og lidt senere putning kan godt give bedre nætter. Nogle gange kan det derfor godt være nødvendigt at ændre lidt på dagsrytmen for at få bedre og mere sammenhængende nattesøvn :)

Det er rigtig godt at holde fast i de putteritualer, som I har fået skabt med amning, putning i egen seng og blive hjulpet ind i søvnen med hænder, kærtegn, godnatsang. Det er super, at hun på den måde forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Om natten, når hun vågner, så skal du på samme måde forsøge at hjælpe hende videre i søvnen ,hvor hun ligger - og når hun tydeligvis har brug for favn, så skal du naturligt tage hende op, give hende den nærhed hun søger og forsøge at putte hende tilbage i sengen igen. Det er vigtigt, at hun ikke ligger og græder i sin seng, da sengen hele tiden skal forbindes med noget trygt, dejligt og rart :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Da hun ofte vågner op omkring kl 23, græder og virker søgende der, så kan du også godt forsøge at lægge hende til brystet på dette tidspunkt - og så ikke amme derefter. Det vil sige, at I stedet for at du ammer hende kl 02, 03 eller 04, så ammer du hende sen aften, før du selv går i seng. På den måde kan du måske være heldig at få hende fyldt lidt ekstra op med både mælk, nærhed og tryghed, hvorefter hun så kan sove videre i egen seng til næste morgen tidlig. Det kan altså nogle gange godt have effekt at amme hende sen aften i stedet for nat, fordi hun så ikke oplever at blive ulykkelig, men blot oplever ro og derfor sover bedre videre. Det at hun ofte vågner og græder kl 23 kan altså godt være med til at forstærke hendes opvågning og behov for trøst og ro og amning i løbet af natten, så hvis I kan undgå gråden der netop ved at flytte amningen frem til dette tidspunkt, så kan det også være et forsøg værd :)

Med hensyn til at få far mere på banen, så er det vigtigt, at far gør alt det som leder op til putning - giver hende bad, frotterer med håndklædet, smører med creme, giver ren ble og nattøj på, giver godtnatgrød, børster tænder.. og derefter ammer mor og putter. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil far naturligt på sigt kunne putte, også hvis mor en dag ikke er hjemme :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce