Svar: Sur dreng
Kære søde du
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - det er rigtig godt du skriver :)
Først - du skal virkelig passe på dig selv. I har haft en meget turbulent start, og der har været så mange udfordringer fra dag ét. Da det er dit første barn, så har du ikke en jordisk chance for at vide, hvor udfordret du egentlig har været og stadig er, men det I har været igennem er utrolig hårdt. Derfor tænker jeg, at du skal sørge for at tale med nogen omkring det, måske også nogle gange lade jeres lille dreng passe af f.eks. bedsteofærældre eller en god ven/veninde, så du får frigivet lidt tid og kan få op bygget lidt energi og overskud igen :)
Dernæst - hvem kan hjælpe jer... Det er egen læge, som du skal tale med, da det er egen læge, som henviser jer videre - f.eks. til børneafdelingen. Men din udfordring lige nu er, at jeres dreng jo allerede har været henvist. I har været indlagt, han er set af flere læger, han er henvist til fysioterapeutisk behandling, har fået kiropraktisk behandling osv. Og når du oplever, at I får rigtig mange forskellige råd, er det sandsynligvis fordi I jo har talt med rigtig mange forskellige behandlere, som alle har deres eget fokus, og du oplever faktisk at blive mere og mere forvirret, samtidig med at du har en dreng, som har det bedre, græder mindre, men dog stadig lyder til at have det svært...
Og som jeg læser dit brev idag, så har svaret hos mange været at "finde løsningen" eller udgangspunktet bliver "jeg har ikke flere løsninger at byde ind med", men jeg tror faktisk, at du skal lidt væk fra den tankegang. For der er ikke en knap, du kan trykke på, som løser jeres problem og de udfordringer, som jeres dreng har. Det er højst sandsynligt en blanding af rigtig mange ting, som spiller ind, og det tager tid at ændre, for I er nødt til at ændre lidt af gangen, ligesom tiden også er nødt til at arbejde lidt for jer...
Og så har far naturligt en pointe i, at det måske også kan handeligt om, at jeres dreng ligner sin far lidt - i hvert fald når det komme til tålmodighed og temperament. Dermed ikke sagt, at han er født sur - for jeg er helt enig med dig i, at det er han ikke. I og han har dog været så meget igennem, at de første måneder af hans liv har været forbundet med rigtig meget ubehag og sandsynligvis også smerte - og det bliver man naturligt ikke glad af...
Samtidig er han måske også det man kalder for en high need baby eller et signalstærkt barn. Jeg bryder mig egentlig ikke om at sætte prædikater på børn, men jeg ved, at det hjælper mange forældre at vide, at disse børn findes - og der er netop tale om en personlighed. High need babies virker ekstra krævende. De har brug for ekstra hjælp, når de skal spise. De har brug for ekstra hjælp, til at koble fra overfor verden og brug for ekstra hjælp, når de skal sove. Hvor mange børn har brug for hjælp til en ting - spiser f.eks. godt, men sover dårligt eller modsat, sover godt men har svært ved at spise - så har high need babies brug for hjælp til det hele. Derfor kommer man som forældre meget let til at føle, at intet af det man gør hjælper.
Det er naturligt rigtig svært at opfylde jeres drengs behov, både fordi han har været igennem alt det han har, men også fordi han måske er det man kalder high need. Og det giver dig en følelse af ikke at slå til, ikke at være god nok som mor. Og det er en forfærdelig følelse! Men det er vigtigt, at du ved, at det ikke er, fordi du gør noget forkert eller ikke er god nok. Det kan godt være jeres drengs personlighed. Der er andre forældre som oplever det samme, du er ikke alene...
Hvis vi leger med tanken om, at jeres dreng er high need, så vil det f.eks. betyde, at han vil være meget svær at stille tilfreds. Nogen kalder disse børn "kort luntede". Der skal ikke ret meget til, at man går fra glæde og hygge til voldsom gråd og uro. Det er så intenst, så enten er man glad eller også er man sur, der er ikke rigtig noget midt imellem.
Disse børn sover ofte også mindre, end man ser hos gennemsnittet, og sammenligner man med andre børn i mødregruppen, familie og venners børn, så bliver det pludselig meget tydeligt, at dit barn ikke sover som de andre - og det giver igen naturligt ekstra frustrationer ...
... og bekymringer.
De vil ofte også have svært ved at spise. Din dreng kan f.eks. have tendens til at afvise sin flaske, skubbe den væk, lukke munden sammen, dreje hovedet men giver du ham så en sut i munden og efter et par sut erstatter med flasken eller prøver lidt igen efter et halvt minutstid, ja så tager han pludselig imod sin flaske og spiser grådigt sin mælk.. og så tænker du naturligt "jamen, du var jo sulten, hvorfor skal du stritte sådan imod?!". Det gør han, fordi han kan have rigtig svært ved at fornemme, om han egentlig er sulten eller ej...
Og derfor er det også nogle gange svært netop at hjælpe ham, fordi intet af det du gør rigtigt virker. Og faktisk, så har disse børn det ofte svært med faste rammer, for det der virker torsdag, virker pludselig ikke lørdag.. Arrgh! :)
Det er også meget vigtigt at sige, at du på ingen måde har forkælet ham for meget! Du kan ikke forkæle ham for meget! Du er en rigtig god mor, der forsøger at hjælpe din dreng på bedste vis - og det er rigtig godt, at du har pioriteret at holde ham tæt, vugge ham og give ham nærhed og tryghed. Det er vigtigt for udviklingen af hans nervesystem, og den nærhed du har givet ham kommer aldrig dårligt igen. Og man kan IKKE forkæle børn med for meget kærlighed! Så det skal du virkelig ikke gå rundt og have det dårligt over. Bliv endelig ved med at lytte til din mavefornemmelse, og det du føler er rigtigt!
Den konstante uro kan f.eks. skyldes problemer med sanseintegration.
Når børn oplever verden, når børn lærer, så er alle deres sanser i brug - høresansen, følesansen, smagssansen, lugtesansen, synssansen. Nogle børn har det der kaldes sanseintegrationsproblemer, og det kan vise sig på lidt forskellig måde.
Nogle børn har en lidt sensitiv taktil sans, det der også kaldes vores følesans. Det kan f.eks. vise sig ved, at de ikke bryder sig om tøj, der strammer. De bliver irriterede over mærker og sømme i tøjet, som de føler kradser og irriterer. De kan ofte ikke lide, når vi vasker dem med en vaskeklud, det gør også ondt at få redt håret, de vil ikke have klippet negle osv. og tit kan de f.eks. heller ikke lide at have mad på fingrene...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Disse børn kan også have det svært med berøring. De putter sig ikke ret gerne ind til mor eller far, fordi de har svært ved den tætte, nære og fysiske kontakt. Din dreng vil måske nogle gange godt kunne sidde hos dig og acceptere, at du sidder og kærtegner ham, fordi han er forberedt, netop fordi han sidder på dit skød.. men andre gange vil han måske trække sig væk, afvise din berøring og se ud som om, at det faktisk er ubehageligt for ham.
Har han sanseintegrationsproblemer, vil han også kunne have svært ved at fornemme sin krop, og kan derfor opleves som meget urolig. Han er hele tiden i bevægelse, hans arme og ben kører hele tiden, selv når han sidder stille, så sidder han faktisk aldrig rigtigt stille...
Der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer. Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, børster barnets krop på en bestemt måde....
Da jeres dreng kun er 8 måneder gammel og samtidig har været rigtig meget igennem, så er det meget svært at sige, om det er det ene eller det andet - altså er det hele hans sygdomshistorie, alle hans udfordringer fra starten, eller er det fordi han har sanseintegrationsproblemer eller måske et personlighedstræk.. Det er svært at vide, og i princippet kan der jo hos jer også være tale om hans alder og udvikling. Rigtig mange børn vil i 8-10 måneders alderen virke meget sure, utilfredse, frustrerede. Han gennemgår en stor udvikling lige nu, brager igennem separationsfasen, og det gør naturligt overskuddet mindre, der skal ikke ret meget til, før verden bryder sammen for ham...
Derudover kan hans kost hele dagen igennem også spille ind. Sammensætningen af mad osv. har også betydning for vores humør og overskud, så nogle gange kan det også være en idé at se lidt på kostsammensætningen, når man har børn, som generelt virker meget sure og utilfredse...
Mange tanker frem og tilbage og et stort knus med på vejen fra mig til dig!
Rigtig god weekend herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.