Svar: 1 årig med krudt i måsen

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - det er rigtig godt du skriver - velkommen til :)

Først - I gør på ingen måde noget forkert, og der er intet som tyder på, at I ikke opdrager jeres dreng godt nok, eller at I sviger som forældre. Intet, tværtimod!

Din svigermor kan ikke huske, hvordan det er med børn på 14 måneder, og uden at kende hende, så har hun måske opdraget med lidt mere skæld ud, end vi gør i dag. Måske har hun tilmed brugt det at "give en lille rap over fingrene", når ens barn f.eks. hev brillerne af far.. det var først i 1997, at det blev forbudt, så hun synes måske at I er lidt for "blide", og at I glemmer at "opdrage". Men det er jo slet ikke det, der er taler om. I er bare rigtig søde, opmærksomme og rummelige...

Og pædagogen i vuggestuen har højst sandsynligt ikke ment noget negativt med sin beretning om dagligdagen - at jeres dreng nogle gange er meget kærlig, gerne kysser på de andre osv. men nogle gange også kan være lidt voldsom i sin kontakt, især overfor de mindre børn. Det er sådan det er - helt naturligt og helt forventeligt med den alder han har. Det er bare rigtig svært at høre, fordi det gøres gennem telefonen, og I har ingen mulighed for at afkode hinanden, jeres kropssprog og signaler, som man normalt ville have ved et personligt møde. Hele covid-situationen gør det bare super svært og er også årsagen til at du som så mange andre nybagte mødre ikke har kunne være en del af en mødregruppe eller har kunne deltage til babysvømning og andre ting, hvor du ville kunne se andre mødre og babyer og faktisk blive bekræftet i, at det du ser er helt normalt, og det du gør er rigtig godt :)

Med den alder jeres dreng har, så er det helt naturligt, at han nogle gange river i jeres kinder, eller slår ud efter jer, giver dig en "lille lussing", måske bider. Det sker ofte, når I går rundt, og du eller far holder ham tæt på armen, eller det kan ske, når I sidder i sofaen, nusser og krammer - bedst som I har det rigtig rart, så tager han pludselig fast, enten med hænderne eller med tænderne... Det gør ondt, men det er ikke ondt ment, og det er defor det er, som du skriver "han er glad, og det virker som om, at han er ivrig og prøver at kommunikere" - præcis!

Det han prøver at kommunikere er, hvor meget han holder af dig/jer. Det er kærtegn som kammer over, fordi han stadig er så lille, at han ikke kan finde ud af altid at ae-ae. Så når han forsøger at ae, så bliver det til slag, og når han forsøger at kysse, så bliver det til bid. Det kan også være så voldsom en følelse, altså at han virkelig søger at være helt tæt på jer, en slags "jeg elsker dig så højt, at jeg kan spise dig" og derfor sætter tænderne i en skulder eller i låret...

Det er vigtigt, at I her giver ham masser af nærhed og tæt kontakt. netop lader ham mærke jer, så I møder ham i dette behov. Både ved at vise ham, hvordan han skal ae og vise kærtegn og gøre noget, som er rart. Men også ved f.eks. at kramme ham, kysse ham, give ham lidt massage eller måske kilde ham, så han rigtigt mærker jer fysisk. Og så I igen og igen viser ham en bedre måde at være sammen på. Og altså ikke skælde ham ud.

Og når I nu ved, at han kan finde på det ,så er det også vigtigt, at I forsøger at undgå, at det sker. For jo flere gange han får lov til det, jo mere kan det forstærkes i ham, så derfor er det vigtigt, at I forsøger at aflede ham, være sammen på en måde, som gør at han ikke kommer dertil, hvor følelserne løber af med ham.

Når det så er sagt, så kan han også reagere fysisk, fordi han ...

---

---

... føler sig presset. Det kan f.eks. være hvis andre tager legetøj fra ham, så kan han ikke sige fra. Han har ikke ord til at sige f.eks. "hov, jeg leger med bilen nu", man kan kun vise det ved at skubbe, hive bilen tilbage eller ved f.eks. at begynde at græde. Her er det vigtigt, at vi som voksne hjælper børnene med at finde ud af at lege sammen, at vi hjælper dem med at sætte ord på, og at vi mægler mellem dem, så begge børn i situationen føler sig lyttet til og forstår, hvad der sker. Det er netop, når vi går ind og mægler mellem dem, at vi hjælper dem med at få nogle redskaber som gør, at de på sigt kan finde ud af at løse konflikter selv. Det er dog stadig kun den spæde start, som jeres dreng er igang med. Han er ikke ret gammel, men det er vigtig læring, som starter allerede nu.

Det er svært at lege med både ældre og yngre børn. Det skal han netop lære i vuggestuen. Han er selv stadig så lille, at han ikke kan tage hensyn til de yngre børn, han forstår ikke deres signaler og kropssprog, men det kommer han til hen af vejen. Der kan f.eks. sagens være et yngre barn på måske 10-11 måneder, som kravler hen til jeres dreng, hiver ham i tøjet for at bruge ham til at komme op at stå - men det forstår jeres dreng ikke, så han bliver forskrækket og skubber derfor til det yngre barn. Igen helt naturligt.

Han er også så lille, at det stadig er naturligt svært at følge med de større børn, som er motorisk stærkere, hurtigere, og som kan flere ting - og som er i stand til at tage lidt hensyn til ham f.eks. i leg - fordi de har lært og forstår, at han er det yngre og derfor ikke kan det samme som de kan - og som han derfor også lærer af.

Masser af læring, det skal bare have sin tid, og så skal han guides og støttes undervejs:)

---

---

---

Jeres dreng vil naturligt også udvikle mere og mere egen vilje og derfor vil han nogle gange også sige nej. Og netop nej, kan siges på mange måder.

Det kan f.eks. være et "Nej!" med ord, hvor han direkte siger nej og mener nej. Han vil noget andet end I vil. Han kan dog også sige nej med sit kropssprog f.eks. ved at holde sig for ørerne eller græde i protest. Han kan sige nej ved at skubbe til jer, eller løbe fra jer. Eller sige nej ved at protestere mod bleen, vil ikke ligge på puslepuden osv. Og på samme måde kan han f.eks. sige nej ved at slå ud efter jer, måske give dig "en lussing" eller ramme fars briller - igen ikke for at være ond, men fordi han på den måde protesterer, siger nej til at I løfter ham op, nej til at I fjerner jer fra leg, ændrer situation eller andet - som han måske ikke har lyst til lige der. Det kan være en måde at fortælle jer, at der er noget, som han er ked af eller frustreret over.

Her er det naturligvis vigtigt, at I igen forsøger at sætte ord på hans frustration, så han hører, at I forstår ham. "Øv, bliver du bare så ked af ...", "Det er også dumt at...", så han føler sig forstået, selvom det er nødt til at være, som I gerne vil. Hvis han slår, så det gør ondt, eller brillerne ryger hen af gulvet, så må I naturligvis også gerne sige "AV!" eller lignende, så han hører, at det her bryder I jer ikke om. Så han ved, at det er ikke rart, når han gør sådan. Og så gøre, som I gør nu, vise ham, hvordan I kan have det rart sammen og netop holde fokus på det, som I gerne vil se mere af :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse", som kan være til inspiration og drøftelse.. og måske støtte dig i at det du gør nok ikke er helt forkert:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---