Annonce

Annonce

Svar: Søvn - normal udvikling, bare en fase eller


17. februar 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære R og E

Tak for jeres brev :)

Der er ingen tvivl om at udvikling spiller ind på nattesøvnen. Nu hvor jeres datter er 6 måneder gammel, så bruger hun sig selv rigtig meget motorisk. Hun triller mere omkring nu, hun sparker fra med benene, hun begynder at skubbe eller hive sig fremad og viser tegn på at krybe. Hun tager også bevidst ud med sine hænder, putter dem i munden, får øje på sine fødder og begynder at tage fat i dem. Alt sammen gør, at hun generelt har rigtig svært ved at ligge stille - og det gælder både dag og nat. Så om natten får hun sig lagt i stillinger, som hun ikke selv kan komme væk fra, og hvor hun derfor har brug for jeres hjælp. Hun har brug for at I hjælper hende om på siden eller tilbage på ryggen eller brug for at I hjælper hende ned midt i sengen, fordi hun har fået skubbet sig ud i et hjørne eller hun har brug for, at I giver hende dynen på, som hun har sparket af osv.

Hun er også meget mere bevidst nu. Hun følger rigtig meget med i, hvad der sker omkring hende, og hvor I er. Hun skelner tydeligt mellem, om I er hjemme eller ude. Og alt hvad I oplever i løbet af dagen vil naturligt påvirke hendes søvn om natten. Alle dagens oplevelser kan både gøre det svært for hende at mærke, hvornår hun egentlig er træt og det kan gøre, at hun protesterer mod søvnen, og når hun endelig sover, så kan hun også sove meget uroligt, fordi hun drømmer ekstra meget. Det er i drømme, at hun bearbejder alt det, der er sket i løbet af dagen...

Det er rigtig godt, hvis I kan begynde at hjælpe hende med en nogenlunde fast rytme. Det vil påvirke hendes indre ur og dermed både hendes fornemmelse for søvn og hvornår hun er parat til at sove og hvornår det er tid til at være aktiv. Og det vil også påvirke hendes fornemmelse for sult og mæthed, når hun tilbydes skemad til fast tid hele dagen igennem - så hun begynder at spise mere, når det er spisetid og derfor også får en anden mæthed, som igen kan hjælpe til bedre og lidt længere søvn.

I skal opsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner, sammen med vand af kop - og hvor hun så tilbydes flaske før hver lur. På den måde sikrer I plads i maven til begge dele og mælk vil stadig være en fast del af hendes putteritual. Det vil være rigtig godt, at I ud over de tre hovedmåltider - morgen, frokost og aften - også tilbyder hende mellemmåltider formiddag og eftermiddag. I skal prøve ikke at fokusere for meget på, hvor store portioner hun spiser, men at hun i stedet tilbydes lidt og tit - og så stadig får sin flaske før lur.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan få hende til at sove en lidt længere middagslur f.eks. ved at lægge jer med hende eller ved at trille hende en tur i barnevognen. Hvis I kan få skabt en rytme, hvor hun vænnes til at sove lur i barnevognen midt på dagen, så vil denne lur måske gradvist blive længere og på den måde vil I kunne få lidt mere ro på i løbet af dagen. Lige nu er det dog meget fint med 3 lure dagligt.

Hele dagens rytme vil naturligt spille ind på nattens forløb og derfor er det vigtigt at finde en dagsrytme, som både sikrer hende mad og mælk nok, men som også påvirker hendes indre ur i en retning, som på sigt vil hjælpe både jer og hende. Jeg tænker, at hun måske begynder at kunne ...


Annonce

... være vågen i lidt længere tid. Netop fordi I begynder at fornemme, at der udviklingsmæssigt sker meget med hende lige nu, så kan det nogle gange faktisk være med til at ændre rytmen lidt. Hendes vågenperioder bliver længere og mere aktive, netop fordi hun bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, og efter en længere aktiv vågenperiode vil hun så kunne få mælk og sove - en forhåbentlig lidt længere lur...

En dagsplan kan derfor nu se f.eks. således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og I forsøger at hjælpe hende til at sove lidt videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

I leger, tumler, pludrer, hygger...

Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden og tilbydes lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur måske ca. 9.30 - sover her måske kun 45 minutter

I leger, tumler, pludrer, hygger

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjlæker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. Og stimuleres på den måde rigtig godt både motorisk og mentalt.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 12.30-13... Du kan lægge dig med hende i dobbeltsengen eller måske putte hende i barnevognen og trille en tur, så hun på den måde hjælpes til at sove et længere søvnstræk midt på dagen


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


vågner, I leger, pludrer, hygger, tumler...

Eftermiddag 15.30: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til dagens 3. lur, som igen er en kort lur

Vågner, I leger, pludrer, hygger, tumler...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre

Det er en forudsætning for at kunne sove igennem om natten - det vil sige sove 5-6 timer uden mælk - at hun får både skemad og mælk nok hele dagen igennem. Og balancen skal naturligt findes. Derudover er det godt hvis dagen nu er mere inddelt i perioder, hvor hun er aktiv og bruger sig selv motorisk og mentalt - og perioder, hvor hun så får mælk og hjælpes til at finde ro og sove.

Som I kan se, så har jeg lagt et bad ind midt på dagen. Dette for lige nu at hjælpe hende til en længere aktiv vågenperiode og derefter forhåbentlig en lidt længere middagslur, så I stille og roligt får denne rytme ind hos hende... Rytmen ligger rimeligt fast, hvad angår spisetider, det kan dog godt variere +/- en halv times tid, men prøv om I nogenlunde kan holde fast i rytmen selvom hun nogle dage spiser mere eller mindre og selvom hun nogle dage sover kortere tid og andre dage måske pludselig tager en lidt længere lur. Alt sammen for at få påvirket hendes indre ur på sigt ....

Jeres datter er en fysisk stor pige på 9.2 kg, og det gør naturligt, at hendes væskebehov ligger omkring en liter. Det er derfor helt okay, hvis hun nogle dage drikker lidt mere også selvom I generelt har oplevet, at hun ikke var specielt interesseret i sin mælk. Mælken skal komme ud over indtaget af grød og mos og på den måde skabes stille og roligt mere mæthed - igen hjælper dagsplanen på dette :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce