Svar: Udvikling, søvn og trivsel

---

Kære mor

Tak for dit brev og meget fine og udførlige beskrivelse af jeres dreng :)

Det er rigtig godt, at han er blevet sat i behandling mod både silent refluks og astma - og det lyder faktisk som om, at det har gjort en forskel hos jer. Det har hjulpet på hans søvn, så han nu kan sove lidt længere søvnstræk, før han vågner - og det gælder både hans middagslur og også det søvnstræk, der ligger fra han puttes, og til han vågner første gang. Det er super godt.

Jeg tænker dog, at han jo har et år eller mere erfaring med sig om, at det at sove er forbundet med mange afbrydelser - både tilbageløb af mælk og syre til spiserøret, hvilket kan være meget smertefuldt og så også hosteanfald igen og igen. Og selvom medicinen virker, så sidder den erfaring stadig i ham og det gør, at han naturligt stadig vågner. Ikke fordi han nødvendigvis har ondt, men fordi det er sådan han altid har sovet. Og han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvorfor det gør ondt og hvorfor han skal have det så ubehageligt, så derfor søger han naturligt det mest trygge han kender - nemlig mor og far.

Derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at I prioriterer at give ham den nærhed og tætte kontakt, som han viser behov for. Det er dog en rigtig god idé at holde fast i , at han stadig puttes i egen seng om natten, og når han vågner omkring midnat og søger jer, så prøv at se om I ikke kan få ham videre i søvnen, hvor han ligger. Lykkes det ikke, så lad ham komme ind til jer, men når pladsen bliver trang og han igen ligger for uroligt til at I kan være der alle sammen, så prøv at flytte ham tilbage i egen seng igen. Det at han puttes og vågner i egen seng kan på sigt hjælpe til at få ham videre i søvnen i egen seng om natten, så han ikke behøver omkring soveværelset...

Og så til dine spørgsmål.

Ad 1) Ja, det er helt normalt, at børn i 1.5-2 års alderen leger mere ved siden af hinanden end at de leger sammen med hinanden. Det kaldes parallel-leg og det er en vigtig del af deres "lege-udvikling", og derfor er det rigtig godt, at I mødes i jeres lege-boble. Du kan se det lidt som en måde at øve sig til senere at finde ud af at lege sammen. Lige nu leger de hver for sig, men de observerer hinanden, imiterer hinanden - nogle gange interagerer de med hinanden og nogle gange har de ingen interageren, men er blot sammen. Det er rigtig fint.

Først i 2-3 års alderen begynder børn at lege mere bevidst med hinanden, og her kommer ofte rolle-lege til. Den mest kendte "rolle-leg" er f.eks. mor-far-børn, hvor de netop leger sig ind i en verden, der består af de roller, de kender fra hverdagen og gennem deres leg, kan de så bearbejde oplevelser osv.

Ad 2) Med hensyn til at jeres dreng er begyndt at løbe og nogle gange også smågår på sine tæer - så lyder det lidt som om, at det er noget nyt, og at det især er kommet til efter, at han har fået mere fart på. Det er normalt, at børn i perioder frem mod 2 års alderen kan gå på tæer, men du skal naturligvis være opmærksom, for hos nogle børn bliver det en vane.

Du har ret i, at tågang godt kan skyldes f.eks. autisme eller ses hos børn med forskellige muskelsygdomme eller som har skader på deres nervesystem. Det er der dog intet, som tyder på, at jeres dreng har, så prøv at tage det roligt :)

Ud over, at det kan være helt normalt, fordi han stadig kun er godt halvandet år gammel, så kan det hos jer f.eks. også skyldes:

- Hans achillessener er stramme eller korte. Det kan I få en fysioterapeut til at tjekke, og I kan også lave forskellige øvelser med ham f.eks. lade ham stå på et balancebræt, l ligesom I kan hjælpe ham med at strække og bukke fødderne, give ham lidt massage, udstrække hans lægmuskler osv. Nogle børn har også glæde af et indlæg i skoene, nogle børn har i det hele taget glæde af at have sko på, fordi en sko kan hjælpe barnets fod i den rette stilling...

- Hans følesans i fodsålerne er særligt følsom. Nogle børn har svært ved at sætte foden i gulvet, fordi det føles ubehageligt for dem. Når de går på forskellige underlag - tæpper, trægulvet, klinker, beton, græs.. så kan de mærke det tydeligt, ikke bare i foden men hele vejen op igennem benet - og når de går på tæer, så føles det mindre voldsomt. Derfor vælger de den løsning. Også her kan en fysioterapeut hjælpe og man kan blandt andet lave forskellige børsteøvelser, hvor man med en særlig børste og teknik, børster ham under fødderne.

- Han kan have lidt problemer med sin balance. Hvis han har svært ved helt at holde sin balance og føler sig svimmel, nu hvor han er begyndt at gå hurtigere og småløber rundt, så kan han minimere svimmelheden ved at gå/løbe på tæer. I kan derfor prøve at lege lidt med forskellig bevægelse - vende ham på hovedet, gynge, snurre rundt - for at se om han reagerer positivt på dette, eller om det også er ubehageligt for ham. Her kan en fysioterapeut eller en ergoterapeut ofte også hjælpe og lave specifikke øvelser for ham.

- Hans griberefleks med foden er ikke forsvundet. Når børn bliver født, så har de en naturlig griberefleks i fødderne. Når man stryger dem under fødderne, så vil det lille barn sprede tæerne og samle dem igen. Det kaldes også Babinski-refleks, og den ændre sig i takt med at barnet bliver ældre. Hos de fleste børn vil tæerne begynde at pege nedad efter 1 års alderen - men hos nogle børn bliver der ligesom en rest af refleksen siddende, der går at tæerne spredes - og det får barnet til at gå på tæer. Også her vil en fysioterapeut eller ergoterapeut kunne hjælpe.

- Gang i gåvogn. Og så vil man ofte også kunne se tågang hos børn, der har gået meget i gåvogn. Ofte fordi vognen ikke har passet til barnet i højden, så barnet har lært at gå på tæer, når det har bevæget sig omkring. Det lyder dog ikke til at være tilfældet hos jer.

Ad 3) Grådanfald er helt naturlige i denne alder. Når jeres dreng oplever, at I vil noget andet end han vil, når verden går ham imod, når noget er svært, så bryder han samme - både fysisk og mentalt. Han kan ikke med ord forklarer, hvorfor han har det svært, han kan kun bryde sammen rent fysisk og når det sker, så pumper der adrenalin rundt i kroppen på ham. Adrenalin er et ...

---

---

... af vores "kamp- eller stresshormoner", og når det pumper rundt i blodbanen, så vil I opleve, at hans muskelmasse øges, så han bliver meget svær at holde, og han vil virke fysisk meget stærk. Hans pupiller vil også trække sig sammen, hans blodtryk og puls vil stige, han vil måske begynde at svede. Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at I hjælper ham til ro. I skal vise ham den ro, som han ikke selv formår at finde.

Derfor skal I lytte til ham, forsøge at finde ud af, hvorfor han er så frustreret og så hjælpe ham med at løse det, som han ikke selv kan. Nogle gange vil der være situationer, hvor I ikke ved, hvad der udløser den voldsomme fortvivlelse hos ham ,men prøv stadig at lytte og være der for ham.

Sæt ord på, - de ord, som han selv mangler -"såå bliver du bare så ked af det lige nu" eller "hov driller skeen, det er også dumt", eller "havde du bare slet ikke lyst til at skulle skiftes lige nu" eller lignende.. så han igen og igen hører, at I forstår ham, og I forstår, hvorfor han reagerer, som han gør, så han hele tiden føler sig mødt og anerkendt.

Og så vil det også være en rigtig god idé at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Ad 4) Dagsplanen ser umiddelbart rigtig fin ud, og der er ingen tvivl om, at hans indtag af mad dagen igennem naturligt påvirker hans humør og overskud. Derfor er det vigtigt, at han tilbydes mange små - og også sunde - måltider, præcis som I forsøger.

Jeg synes, det er en god idé at forsøge med et godnatmåltid, og hvis han ikke kan lide grød, så kan han måske få en portion havregryn med mælk i stedet. Det kan også være rester fra aftensmaden, så han får en klapsammen rugbrød med en kold frikadelle. Har du mulighed for at lave klatkager eller bananpandekager er det også en mulighed, eller måske bare en banan.. og så kan han få letmælk af kop sammen med og på den måde også trappe helt ud af flasken :)

I kan også prøve at give ham lidt frugt, en bolle, et stykke knækbrød eller lignende ved sengekanten sammen med lidt vand af en drypfri kop, så hvis og når han vågner kl 04/05, så kan han tage sig lidt at spise og drikke - og måske på den måde finde ud af at sove lidt videre derefter...

Derudover tænker jeg, at det også kunne være en overvejelse værd at optimere dagssøvnen lidt, så han måske fik to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur - og samlet derfor fik lidt mere søvn og også mere overskud. Hvis han står op allerede kl 04.30/05, vil han sandsynligvis fint kunne puttes til en formiddagslur og vil så stadig kunne sove til middag. På den måde bliver dagen heller ikke så lang for ham og jeres eftermiddage langt mere til at holde ud :)

Det er også værd at medtænke, at hvis han har astma, så kan han jo godt være mere træt og derfor også have behov for en ekstra lur... Og han har jo ikke læst, at børn ofte stopper med to lure, når de er 18 måneder, så hvis han har brug for to lure stadigvæk, så er det helt okay. Det bør vuggestuen også tilbyde ham:)

---

---

---

Ad 5) Børn er forskellige og de lærer forskelligt. Howard Gardner, der er amerikansk psykolog, har blandt andet beskrevet forskellige intelligenser - og hvis jeres dreng f.eks. er det han kalder for "kropsligt intelligent", så lærer han ved at afprøve ting, røre ved ting. Han vinder løsninger ved hele tiden at prøve sig frem og han vil have rigtig svært ved at sidde stille og vil i det hele taget være livlig...

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig mere for deltaljer og kan sidde og studere legetøj og andre ting til bunds. De børn, som man ofte ser sidde stille og fokuseret netop sidder og vender og drejer ting i hænderne, observerer, afprøver, undersøger - de hører mere til i denne gruppe.

Det er ikke bedre at være det ene eller det andet, det er blot udtryk for at vi lærer forskelligt.

Ad 6) Også i forhold til hvor meget opmærksomhed børn har behov for, ja der er børn forskellige.

Det er generelt en god idé, at du forsøger at inddrage ham i hverdagens små gøremål. Når der skal laves mad, så kan han f.eks. være med til at vaske grøntsager i vand, komme udskåret frugt og grønt i skåle, han kan være med til at dække bord, og bære en tallerken af gangen hen på bordet. Han kan også være med til at tømme opvaskemaskine osv. Jo mere du kan inddrage ham, jo mere han føler sig set, og jo mere du på den måde anerkender hans selvstændighedstrang, jo bedre er det.

Ad 7) Jeres dreng lyder umiddelbart til at være fint med sprogligt. Han siger hej, hov, mam-mam, ma.. Han spørger også "a de" for at få jer til at sætte ord på ting I ser. Han er begyndt at pege og han kan klappe, vinke og genkender tydeligt farmor og farfar og ord som vuggestue. Det lyder også som om, at han er begyndt at følge små opfordringer, så han kan hente bestemte ting. Det er super godt.

Det er netop i 12-18 måneders alderen, at de første ord begynder at komme til, og det er helt naturligt, at han forstår langt mere, end han selv siger. Det er også helt naturligt, at han siger mam-mam eller ma som udtryk for, at noget smager godt, eller at han f.eks. er sulten. Imellem 20-24 måneder vil man hos mange børn se, at sproget begynder at tage mere fart. Hvor barnet fra 1 års alderen lærer ca 3 nye ord om måneden, så vil barnet kort før 2 års alderen kunne lære mellem 10-20 nye ord om ugen. Hvis barnet kan forstå ca. 40 ord, når det er 12 måneder gammelt, så vil det, når det bliver 2 år ofte kunne sige ca 250 forskellige ord - og det er altså ofte kort før 2 års alderen, at sproget rigtigt tager fart - det vil sige i de næste måneder hos jer.

Så bliv endelig ved med at tale med ham om alt muligt i hverdagen, svar ham hver gang han spøger "a det?", sæt ord på det I gør sammen, når han hjælpes med tøjet, får bad, får skiftet ble, når I triller ture med barnevognen, ser en hund, en fugl osv. Læs bøger for ham, syng sange med ham osv. osv.

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele, og at du nu kan være lidt mere roligt. Det lyder som om, at jeres dreng trives og er rigtig godt med - selvom overskuddet naturligt ikke altid er så stort, når søvnen ikke er helt så lang ;)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---