Svar: 15 måneder – sover han for lidt?
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring søvn og søvnbehov :)
Det er korrekt, at det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på mellem 12-18 måneder er ca. 13.5-14 timer i døgnet. Det er dog netop et gennemsnit, så det betyder, at nogle børn sover mere, og andre børn sover mindre - og det kan godt være, at jeres dreng hører til dem, der sover lidt mindre...
Når man skal vurdere, om barnet får tilstrækkeligt med søvn, så skal man derfor se på andet end blot timer. Det er vigtigt at se på, hvordan barnet virker, når det vågner - vågner jeres dreng frisk og veludhvilet, parat til at lege, undersøge og opleve verden, så han har sandsynligvis fået søvn nok, også selvom han kun har sovet 30-45 minutter. Vågner han derimod op og er grædende, pylret, rødøjet og tydeligt virker træt og til at mangle overskud, så vil det være en god idé at hjælpe ham til at sove lidt længere lure.
Det er naturligt svært i vuggestuen, jeg ved det godt. Men jeg synes de bør forsøge. Jeg går ud fra, at der sidder en pædagog hos børnene, når de puttes, og jeg synes, det vil være oplagt at tale med pædagogerne om, hvorvidt denne pædagog kan sidde ved siden af jeres dreng og med det samme hjælpe med en beroligende hånd og beroligende ord, når de kan fornemme, at han er ved at vågne op - netop for at hjælpe ham til at sove lidt længere og ikke vågne efter blot 20 minutter...
Jeg tænker også, at det vil være en god idé at give ham 2 lure dagligt, når han nu har tendens til at sove så kortvarigt, som han har. De to lure kan godt være korte, men de vil give ham et afbræk i løbet af dagen, ...
... de vil give ham mulighed for at kroppen kan restituere bare lidt, og han derved kan få lidt mere overskud til netop at lege og møde de udfordringer, som hverdagen naturligt giver. Og de fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne nøjes med kun én lidt længere lur midt på dagen.
I fortæller, at jeres dreng ofte sover kortere i hverdagen, når han er i vuggestue, men i weekenden kan I ofte godt få ham til at sove f.eks. 1.5 time ved at være der. Derfor kan løsningen godt være, at han derhjemme får en lur dagligt, men i vuggestuen får han to lure - og det skal der helst være plads til og mulighed for :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han puttes ofte kl 19 (+/- en halv time) og han vågner ofte mellem 06-07 som morgenen, så om natten sover ham ofte ca 11-12 timer - og det er super godt. Det vil dog være rigtig godt, hvis han om dagen så kan få ca. 1.5 times søvn - enten via to lure eller via en længere middagslur. Og det lyder som om, at det faktisk godt kan lade sig gøre. Samtidig tænker jeg, at der netop ofte vil være tale om en overgang, så det vil være helt normalt, at han nogle dage klarer sig med en lur og andre dage har brug for to - og hos jer har han brug for to, når han er i vuggestue.
Så - I skal altså ikke vække ham tidligere eller putte ham senere for at skubbe til hans søvnbehov, men derimod give ham to dagslure i vuggestuen og holde fast i rytmen med den længere middagslur derhjemme :) Og naturligvis - hvis han hjemme også pludselig viser behov for to lure, så skal han naturligt også have det derhjemme :)
Håber du/I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.