Annonce

Annonce

Svar: Manglende fokus


18. februar 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære M og C

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng :) Velkommen til - og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Normalt siger man, at børn under skolealder (6 år) kun kan holde fokus i ca. 5 minutter af gangen, hvis de skal koncentrere sig om noget, som de ikke selv har bestemt. Og at jeres dreng i en alder af 2.5 år stadig har svært ved at sidde stille og koncentrerer sig om noget i længere tid, tænker jeg derfor er normalt.

Det er dog også sådan, at hvis børn selv går igang med en aktivitet, så kan de koncentrere sig i længere tid. Hvis han selv får øje på kassen med legetøj og begynder at tømme dem, finder noget, som han gerne vil lege med - så kan han pludselig koncentere sig om dette i længere tid. Det samme gælder f.eks. skærme, som fanger deres interesse med lys og lyd - her kan børn ofte også sidde i måske 30 minutter, fordi de fascineres af skærmen.

Evnen til at koncentrere sig om noget, som ikke er selvvalgt, er derfor noget som børn skal lære, og som de skal støttes i, og det er sandsynligvis derfor, at vuggestuens personale har sagt til jer, at det vil være rigtig godt, at I hjælper ham med at holde fokus og gøre ting færdigt, som han/I er gået igang med. Det er dog helt naturligt, at det vil tage tid for ham, og at han som sagt ikke kan det i længere tid, når han ikke er ældre end han er.

I nævner lidt forskellige eksempler - blandt andet, at han kan fortælle, at han gerne vil tegne eller han kan hive togbanen frem eller råbe "kom med", fordi I skal ind og hoppe i sengen.. Og I skal her overveje, om lysten udspringer fra ham eller om det er udløst af, at I spørger ham, hvad I skal lege. Hvis I spørger "skal vi tegne", så vil han sige ja og synes, at det er en fin ide, men han er ikke oprigtigt interesseret og mister derfor naturligt fokus. Hoppe i sengen vil han måske kunne gøre i længere tid, fordi han selv har en indre lyst til at gøre dette.

I nævner også, at "han får lov til at hjælpe med madlavning, rengøring osv. – hvilket han faktisk også selv opsøger. Specielt når I laver mad, kommer han ofte løbende og spørger om han må være med". Her er der tale om en indre motivation, en indre lyst - det er noget han rigtig gerne vil, og jeg tænker, at det ofte også betyder, at han så har lettere ved at koncentrere sig. Han kan godt holde fokus på deltagelse i madlavningen i længere tid end han f.eks. kan, hvis I foreslår at tegne eller lege med tog...?

For at vurdere hans evne til at koncentrere sig, skal I derfor også vurdere, hvordan I får startet en leg, hvad der udløser legen og dermed interessen for legen.

Derudover er det naturligvis rigtig godt, at I forsøger at holde fast i fokus, når I har besluttet jer for at gøre noget sammen. Hvis I ...


Annonce

... f.eks. skal tegne, og I finder tusser, farver og papir frem, så er det vigtigt, at I fanger hans interesse og gør det ekstra interessant at tegne og male. Der er rigtig mange ting, som I kan tale om, når det handler om at tegne og male - I kan tale om farverne, I kan tegne forskellige dyr, huse, mennesker, I kan lære ham om former og figurer, I kan tegne og samtidig digte en historie, så det bliver til en slags "jeg tegner og fortæller tid" - som det lyder som om at han faktisk vil nyde. Han er rigtig godt med sprogligt og viser også allerede fantasi og fortæller selv gerne historier, så ved at bruge dette i tegningen kan I hjælpe ham til at koncentere sig i længere tid og dermed blive siddende ved "tegnebordet" i længere tid.

Det kan altså ikke forventes, at han vil sidde og koncentrere sig om at tegne imens I sidder ved siden af og tegnet noget andet eller måske laver noget helt andet. Det er vigtigt, at I hjælper ham med at holde koncentrationen og fokus, så han på den måde gradvist lærer at kunne fordybe sig lidt mere.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I kan også støtte ham i at lege rollelege ved at lave aftaler med andre børn (naturligt svært i disse coronatider) men så kan I øve det lidt derhjemme. Det kan f.eks. være at lege med køkken og lave restaurant - hvor I leger, at I kokkererer og serverer kaffe og mad for hinanden. Det kan også være en måde at lære ham at fordybe sig lidt i en leg og samtidig få lidt forståelse for de rollelege, som de andre børn i vuggestuen (og senere børnehaven) leger.

I kan også støtte ham ved generelt at hjælpe ham med at holde koncentration og fokus i forskellige hverdagssituationer. Jeg ved ikke, hvordan I generelt opdrager og hvilke regler I har, men det kunne feks. være, når I handler og står i køen for at betale, og han vil løbe rundt, så kan I tage ham i hånden og sige "kom vi skal lige stå her og vente på at det bliver vores tur". Det gælder, når I spiser aftensmad, hvor han naturligt selv kravler op på sin stol og sætter sig til rette, skal lære at vente på at maden bliver serveret, skal koncentrere sig om at spise maden - og på den måde lærer, at man sidder ved bordet, når man spiser. Han kan altså ikke løbe rundt, når det er spisetid, men hjælpes netop med at sidde ned og nyde maden... Når han er færdig med at spise må han naturligvis gerne gå fra bordet, men det er generelt en god idé at have en regel om, at når vi spiser, så sidder vi ved bordet og koncentrerer os om maden og om hinanden, taler om dagen, hygger os sammen. Situationer som denne giver ham således også en naturlig bevidsthed om at man nogle gange skal sidde stille og blive siddende og at man ikke bare kan løbe fra det ene til det andet... :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce