Annonce

Annonce

Svar: Vågner hele tiden op


27. februar 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med jer

Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar :)

Nu hvor jeres datter er blevet 3 måneder, så sker der nogle ændringer - både med hensyn til hendes udvikling og også hendes søvn. Og rigtig mange børn vil i 3-4 måneders alderen have en rytme, hvor de går sent i seng til natten. Det er faktisk helt normalt, hvis hun først er klar til at gå til ro, når klokken bliver 22-23, og det lyder derfor for mig som om, at hun om aftenen tager en ekstra lille lur og derefter har behov for at være vågen og sammen med jer - og så først gå sent i seng.

Så - selvom det er hårdt om aftenen, og I savner tid til jer selv som par, så er det helt naturligt i forhold til hendes alder, at hun lige nu har den rytme, som hun har. Det vil ændre sig i takt med, at hun bliver ældre. Hun vil naturligt gradvist begynde at kunne være vågen i længere tid af gangen, hendes vågne perioder vil blive mere aktive, hun vil begynde at bruge sig selv mere og mere bevidst, og når hun gradvist også begynder at skulle have skemad flere gange dagligt, så vil det også være med til at påvirke hendes rytme.

Derfor skal I lige nu se aftenerne som tidspunktet, hvor I har lidt familietid, og stille og roligt vil hun ændre rytme igen, og I vil igen kunne få lidt partid... De fleste børn vil i 5-6 måneders alderen begynde at have en rytme, hvor de sover to lidt længere lure + en powernap sidst på dagen, og så er de ofte putteklar omkring kl 19.30-20... :)

Med hensyn til skemad og opstart af grød, så vil jeg normalt ikke anbefale, at I fryser grød, men I kan godt fryse grøntsagsmos, frugt, kød og fisk. Grød vil jeg anbefale, at I laver i gryde eller i mikroovn. Det laves meget let ved at tage mel/flager/gryn, koge op med vand og tilsætte mme og fedtstof, så det behøver I ikke lave på forhånd. Det kan også holde sig 24 timer i køleskabet, så i starten hvor hun ikke spiser så meget, så kan I med fordel gemme halvdelen i køleskabet og så give hende dette senere på dagen eller dagen efter...

Man kan godt lave grød udelukkende med modermælkserstatning, og så behøver man ikke også tilsætte fedtstof. Derfor kan I finde opskrifter med begge dele. Ellers er princippet at koge op med vand og tilsætte både mme og fedtstof, og det er generelt en god idé at ...


Annonce

... variere mellem forskellige typer fedt, så hun får både smør, smørbare produkter, plantemargarine og forskellige typer af olie f.eks. vinduekerneolie, rapsolie og olivenolie.

Med hensyn til grøntsagsmos, så kan I godt lave en portion mos og fryse ned i mindre portioner. Det anbefales her, at mosen fryses ned uden modermælkserstatning. Og når I så skal bruge grøntagsmosen, så tør I den op direkte i gryden. På den måde bevarer I vitaminerne bedst - og først her tilsættes så både modermælkserstatning og fedtstof.

Der er således ikke den store forskel på at tage nogle af de grøntsager, som I selv spiser til aften f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli - koge dem, mose dem og tilsætte mme og fedtstof. Det er forholdsvist let på den måde at tage udgangspunkt i familiemaden og dermed sikre hende en vis variation - men spiser I ikke nogen former for grøntsager, så er det en god idé med varieret grøntsagsmos til jeres datter og gerne have dette i mindre portioner i fryseren.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er vigtigt at I fryser babymad ned i emballage, som er beregnet til dette. Det bør f.eks. ikke fryses i isterningebakker eller lignende, som kun er beregnet til vand. Optøede grøntsags- og frugtmosrester må heller ikke fryses igen. Så tag kun det op, som du tænker hun kan spise, og rester skal altid kasseres.

Det meste børnemad kan kun holde sig 1 måned fryseren, noget op til 3 måneder, afhængig af hvilke fødevarer, der er tale om. Og da jeres datter kun lige er blevet 3 måneder, så er der ikke nogen idé i at lave en masse retter til fryseren nu, for så vil det være for gammelt, når hun skal igang med skemaden... Hun skal ikke begynde før hun er mindst 4 måneder gammel og senest, når hun er 6 måneder :) Så selvom I lyder til gerne at ville være i gang og godt kan lide at være i god tid, så lyder det som om, at I lige nu skal vente lidt :)

Jeg vil anbefale jer meget min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i 3. udg. 2. opl. 2019. I den finder i opskrifter, dagsplaner og guides igennem fra de første smagsprøver til jeres datter er igang med familiemaden (4-18 måneder). I kan også slå fødevarer op, hvis I er i tvivl om, hvad hun må få at spise, hvornår og hvordan og så kan I også læse om frysning, optøning osv.

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce