Svar: Vil ikke drikke nogen form for mælk
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Til børn der ikke drikker mælk, og som ikke spiser tilstrækkeligt med mælkeprodukter dagligt, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man fra 1 års alderen giver et dagligt tilskud calcium på 500 mg. Det kan gives som brusetabletter, så længe din datter ikke er ældre end hun er, og omkring 18 måneder, når hun er blevet bedre til at tygge, så kan du gå over til at give hende det som tabletter.
Det er rigtig godt, hvis du kan få hende til at spise lidt yoghurt. Fra 1 års alderen bør mælk og mælkeprodukter udgøre ca. 350 ml - og max 500 ml i døgnet. Hvis hun tilbydes ca. 350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt, så vil hendes behov for f.eks. kalk blive dækket den vej igennem.
Hun må gerne få surmælksprodukter som sødmælksyoghurt A38 og tykmælk. Men produkter som f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette anbefales først efter 2 år, da de har et meget højt proteinindhold. Det anbefales også, at du ikke giver for meget frugtyoghurt, da det ofte har et højt sukkerindhold. Det er bedre at købe et neutralt produkt og ...
... så søde med frisk frugt og bær selv.
Nogle børn kan godt lide milkshake, og det kan du f.eks. lave selv ved at tage letmælk og blende med banan eller jordbær - det kan være en måde at få hende til at drikke lidt ekstra mælk på, hvis du vil forsøge det.
Det anbefales ikke, at du giver hende risdrik, sojadrik, havredrik eller mandeldrik. Det har ikke noget med mælk at gøre og kan ikke gives som fuldgyldigt alternativ til komælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Risdrik frarådes helt på grund af arsenindholdet.
Sojadrik har samme proteinindhold som komælk, men et meget lavere indhold af mineraler. Derudover indeholder det isoflavoner/fytoøstrogener, som kan have østrogenlignende virkning, og man kender ikke virkningen af dette hos børn. Det må derfor ikke erstatte mælk til børn under 2 år. Sojadrik kan dog indgå i madlavningen fra 1 års alderen.
Havredrik og mandeldrik har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler og kan ikke bruges som erstatning for mælk - heller ikke grød og mos.
Jeg håber, at dette gør dig lidt klogere på det med mælk og kalk :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.