Svar: Vågner kl. 05 - 22 måneder
Kære M & A
Tak for brevet og velkommen til - dejligt at høre, at du/I har fulgt med på sidelinjen de sidste knap 2 års tid og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :) Og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)
Når børn vågner meget tidligt, så er der flere ting, som spiller ind og flere ting, som man er nødt til at se på og tage med i sine overvejelser. Og jeg vil prøve at komme lidt ind omkring det hele.
For det første, så skal man se på, hvordan barnet trives med at vågne tidligt. Vi har forskelligt søvnmønster, hos voksne kalder vi det A-mennesker og B-mennesker - og hos børn kalder vi det Lærker og Ugler.
Ugler (B): Kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, det er der, de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der leger de, der skal ske noget.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen, og de vågner ofte kl 05 ...
Jeres dreng er sansynligvis en lille Lærke, han har en naturlig rytme, hvor han om aftenen er træt, kommer i seng, falder fint i søvn, og han sover fint og alderssvarende hele natten igennem - men han vågner tidligt, er klar til at starte dagen, når klokken er 05. Og der er i princippet ikke noget i vejen for at han sover, som han gør, han trives med det, og hvis I andre havde samme rytme, ville det ikke betyde så meget. Men det er klart, at hvis I selv er B-mennesker, har det bedst med at være oppe om aftenen og sove længe om morgenen, ja så kan det virke som tortur at blive vækket allerede kl. 05.
Man skal også altid se på, hvor meget sover barnet samlet. Og gennemsnitligt vil børn omkring 2 års alderen have behov for 13 timers søvn i døgnet. At der er tale om et gennemsnit betyder, at nogle børn sover lidt mere, og andre sover mindre. Jeres dreng sover samlet cirka det han skal og lyder ikke til at mangle søvn. Han sover ofte 9-9.5 time om natten og 3 timer til middag, i weeekenden nogle gange kortere middagslur. Det er altså lidt mindre end gennemsnittet, men stadig helt okay, og han styrer det selv, flekser fuldstændig sit behov, så når han nogle gange sover hos bedsteforældre, så sover han længere og også middagsluren får lov til at flekse, som han viser behov for. Derudover så vågner han generelt og er frisk, klar til at lege. Samtidig med at han udvikler sig i rigtig fin retning...
Han lyder altså til at trives, men mor og far trives ikke med det, og det forstår jeg godt. Derfor kan I også godt arbejde lidt på at ændre hans rytme, en løsningen er ikke at putte ham senere, som I har forsøgt - og oplevet ikke virker - og løsningen er heller ikke at fjene en time fra hans middagslur, det giver højst sandsynligt ikke en time ekstra søvn om morgenen. Hvis I er heldige måske en time ekstra om aftenen, men I er jo ikke interesseret i at han går tidligere i seng og stadig står tidligt op...
Når man skal ændre på en rytme, så skal man se på hele dagens rytme. Det vil sige, at I ikke kun skal se på, hvornår han puttes om aftenen eller hvornår eller hvor meget han sover til middag - I skal også se på hvad tid han spiser, hvornår han er aktiv, osv. Og så skal I forsøge at vurdere, hvilken rytme I gerne vil arbejde hen imod, og så ændre den nuværende rytme med små skridt. Og små skridt er f.eks. 15 minutter af gangen.
Og nogle gange kan det være nødvendigt at ændre på både spisetider og sovetider. Og I skriver f.eks. at hans rytme er at I står op kl 05, han får morgenmad, tøj på og kommer af sted til dagpleje. Hvis han f.eks. derfor er vant til at spise morgenmad kl 05-05.30, så vil hans rytme vække ham, fordi han natuilrgt er sulten på dette tidspunkt. Derfor skal hans tidspunkt for morgenmad rykkes gradvist senere, så han i stedet for morgenmad kl 05.15, spiser 05.30, 05.45, 06.00, 06.15 osv. indtil I rammer det tidspunkt, hvor han passende kan spisemorgenmad i forhold til at skulle i dagpleje.
Samtidig skal I sikre jer, at han bedre kan sove om natten ved f.eks. at give ham et godnatmåltid, som en fast del af hans putteritual. Den grød, som I nogle gange giver ham nu skal derfor indføres som noget fast, netop for at forebygge, at han ikke vågner, fordi han er sulten.
Og på samme måde skal rytmen hele dagen igennem tilpasses ved gradvist at ændre på tidspunkterne for spisning og putning, hvor det er nødvendigt, for at dagen kan hænge sammen.
Derudover så skal I ...
... også holde øje med, om han nogle gange tager en powernap sidst på dagen. De dage, hvor han står meget tidligt op og derfor falder tidligt i søvn til sin middagslur - og derfor står tidligt op af dagen - vil han måske tage et lille ekstra hvil. Det kan f.eks. være i autostolen eller bag på cyklen, når I henter ham fra dagpleje - og den søvn, som ligger der, er så forklaringen på, at han vågner tidligt. Det er derfor ret vigtigt, at han ikke sover efter kl. ca. 16, fordi søvnen der ligger her kan "æde" af nattesøvnen. Her vil det være bedre, at han sover middagslur senere og hvis han skal tage en lille powernap, så er det altså bedre, at han gør dette om formiddagen, fordi hans middagslur så naturligt vil kunne ligge senere og rytmen derfor bedre holdes eller blive til det, som I ønsker.
Det betyder igen, at når han nogle gange falder i søvn i cykeltrailen og sover 20 minutter i dagplejen der, så kan det være en fordel at udnytte dette til at putte ham til en lidt senere middagslur - så I kan holde fast i puttetidspunktet om aftenen og netop få hans indre ur kørt lidt mere ind på den rytme, som I ønsker.
Og stille og roligt i takt med at I forsøger at ændre hans rytme lidt, så kan man naturligt godt arbejde på at afkorte dagssøvnen og forlænge nattesøvnen. Det er dog vigtigt, at man heller ikke her fjerner en time af middagsluren på en gang, men at man her også skærer ned i takt med at nattesøvnen bliver længere. I princippet behøver man ofte ikke skære i dagssøvnen, for den vil naturligt blive kortere, når jeres dreng begynder at sove lidt længere om natten, men nogle gange er man nødt til at hjælpe lidt på vej.
Hos jer er det dog en god idé, hvis I kan arbejde på at rykke middagsluren til gradvist at ligge lidt senere, så han f.eks. sover fra 12.30-14.30 og netop i weekenden kan I forsøge at se om dette kan lade sig gøre, da han i forvejen ofte her nøjes med to timers middagslur. Står han meget tidligt op, kan I dog godt forsøge at give ham en powernap om formiddagen - for det vil være rigtig svært for ham at hænge sammen fra kl 05-12.30, og det vil være synd...
Hvis det at rykke lidt på hele rytmen gradvist hjælper og I fonemer, at det skaber en ændring, så kan I begynde at vurdere, om han skal vækkes gradvist af sin middagslur - fordi det ikke er dagssøvnen, som skal forlænges, men nattesøvnen. Det betyder at, hvis han sover 3 timer, så vækkes han efter 2 timer 45 minutter, så efter 2.5 time, så efter 2 timer og 15 minutter. Og alt sammen i takt med at han står senere og senere op hver dag - og måske vil han af sig selv naturligt så afkorte sin middagslur, uden at I behøver gøre noget.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan også forsøge at rykke tidspunktet for hans middagslur i weekenden lidt ved at lægge et bad ind midt på dagen. Badet kan forlænge hans vågenperiode lidt og vil samtidig kunne give ro i kroppen og en god efterfølgende middagslur - så han vågner op og bedre kan holde hele dagen igennem, før han så er parat til putning om aftenen.
Og i takt med at han står senere op, sover middagslur lidt senere, så vil han måske også skulle puttes en lille smule senere om aftenen og på den måde rykker hele rytmen sig lidt. Det kan nemlig godt være, at han faktisk trives med fordelingen af dagssøvn og nattesøvn, som det er - så det ikke er dette I skal ændre på men derimod forsøge at flytte lidt på tiderne, fordi det er vigtigere for jer og det vil fungere bedre for jeres familie, at han f.eks. sover fra 20 til 06 end fra 19-05 og han så stadig sover en god lang middagslur, fordi han trives godt med dette :)
Det er meget meget komplekst at ændre på en søvnrytme, men det kan godt lade sig gøre. Det tager også rigtig lang tid (læs 5-6 uger), og det er en forudsætning, at I kan samarbejde med dagsplejer omkring det og at hun ved, hvad det er I arbejder på, hvordan og hvorfor. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne søvn fra barnet, men derimod et spørgsmål om at hjælpe barnet til en rytme, som sikrer barnets søvnbehov, blot på tidspunkter, som passer bedre ind i familiens hverdag.
Til sidst vil jeg lige nævne, at I siger, at det gik helt galt, da vi skiftede til vintertid. Vi skifter til sommertid den 28 marts, så måske vil det i sig selv være med til at gøre en forskel hos jer... man har da lov at håbe - for som forældre til en lærke, kan det faktisk gøre, at jeres drengs stå op tidspunkt naturligt ændrer sig fra kl 05 til 06... :) Det har i øvrigt været fremme at sommertid og vintertid skulle afskaffes her i 2021, men det er tilsyneladende ikke besluttet helt endnu...
Rigtig meget held og lykke, håber I kan bruge mine tanker lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.