Svar: Mængder af modermælkserstatning og hvilken fingermad
Kære Nora og Ella's forældre
Tak for jeres brev, det er super fint, at I skriver tilbage, og jeg vil gerne uddybe.
Da jeres piger kun er 7 måneder gamle, og I gerne vil nøjes med 3 flasker i døgnet, så vil jeg anbefale, at de får 200 ml i hver flaske, så de får 600 ml mme via deres flasker. Det er to fysisk store piger I har, og det er vigtigt, at de får mælk nok. Jeg ville normalt anbefale 4 flasker svarende til ca. 750 ml mme, men hvis de får 600 ml er det også tilstrækkeligt til at dække deres behov for jern og kalk. De skal have d-dråber ved siden af. I følge jeres dagsplan, får de 150 ml x 3, altså 450 ml i alt, og det lyder til at være lidt i underkanten - men igen - det afhænger jo også af, hvad I kan få dem til at drikke. Nogle børn optager bare næringen fra erstatning rigtig godt og drikker derfor mindre, så derfor er man også nødt til at se på dette, når man skal vurdere deres behov :)
Derudover så skal de have grød og mos lavet med modermælkserstatning, og så skal deres væskebehov dækkes via vand af kop. Vand kan gives til måltiderne, og som tørstslukker imellem måltiderne. Deres udregnede væskebehov er 110 ml pr kg, og da de vejer 9.5 kg, så er deres væskebehov således 1050 ml i døgnet. Det er altså en del væske, de skal indtage - og derfor skal I også holde øje med deres vandladninger. Det er vigtigt, at de tisser godt og stadig har gode tunge tissebleer, ligesom deres urin ikke må være gul. Og så skal deres mave også fungere. Hvis de har tendens til forstoppelse, kan det også være tegn på, at de har brug for mere væske..
Såå.. i stedet for at måle milliliter og være obs på en præcis mængde, så er det vigtigt, at I kikker på deres bleer og almene velbefindende - og prøver at følge det, de viser behov for :) Og det lyder umiddelbart som om, at de er ret gode til at selvregulere, og trives, selvom de "drikker mindre end bogen foreskriver" - men de har jo heller ikke læst bogen ;)
Fingermad skal være blød mad. Det vil sige at rå hårde æble- og pærebåde, eller rå gulerod er no-go! De må derimod gerne få kogte grøntsagsbuketter ...
... f.eks. blomkål eller broccoli, eller en kartoffelbåd eller rodfrugter bagt i ovnen. Tag udgangspunkt i den mad, som I selv spiser. De må også gerne få f.eks. en appelsinbåd, som de kan sidde og sutte saften ud af eller lidt blød avokado...
Ristede rugbrødsbjælker laves i ovnen. Køb et helt mørkt rugbrød uden hele kerner. Skær brødet i 1-1.5 cm tykke skiver og skær skiverne i 2. cm brede bjælker. Læg bjælkerne på risten i ovnen og bag dem 20-25 minutter ved 200 grader, så de er sprøde og faste, men ikke brændte.
De må også gerne sidde med en tvebak eller lignende brødskorpe - har I en skorpe fra et franskbrød, kan I også prøve med den.
De skal altid være under opsyn, når de sidder med noget i hånden. Da de meget let får bidt stykker af, og det kan sætte sig fast i halsen. Med to aktive babyer kan det være svært måske altid at have øje på dem begge. Derfor kan I også overveje at bruge en frugt feeder, frugtsut og lignende. Der findes forskellige modeller. Det giver mulighed for at give pigerne noget i hånden, som de kan sidde og sutte og gnaske på, uden at der kommer stykker ned i halsen. Det giver dog naturligt ikke samme øvelse, som at sidde med maden direkte, men det er bedre end ingenting, og samtidig kan I variere fødevarerne mere på denne måde...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan også købe forskellige majs- og ærtepuffs og andre snacks lavet specielt til babyer som fingerfood. Det laver blandt andet Organix og Ellas Kitchen - og også Semper og Nestle, men jeg mener, at de to sidstnævnte laver til lidt ældre børn :)
Pastaskruer kræver stadig ofte lidt tyggemodenhed, selvom de kan koges meget bløde, så det anbefaler jeg, at I forsøger jer med i 8 måneders alderen, ligesom de her også kan begynde med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale jer at købe min bog "Helens bog om børn og mad", hvor I kan finde opskrifter og guides igennem måned for måned med idéer til, hvad I nu kan forsøge jer med :) vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2. opl. 2019.
Fortsat god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!