Brev:
Meget sensitiv - siger han er bange
Hej Helen
Min dreng har fra starten været ret sensitiv. Vi har tilpasset os dette i vores livsstil, så det er ikke noget vi længere mærker til dagligt. Han er især lydsensitiv, og så kan han slet ikke tåle når andre børn eller dyr græder. Han kan heller ikke tåle at læse en bog hvor et barn eller et dyr er ked af det. Han er meget kærlig med bamser, og er en stille dreng, der kan lide bøger og at tegne, musik, dyr og æstetiske ting såsom blomster og påskeæg. Han har sjældent slået sig, fordi han er så forsigtig, og han ødelægger sjældent noget fordi han behandler ting forsigtigt. I corona-tiden har vi stort set kun haft en 10-mands bobbel og han har nogle rigtigt gode og tætte relationer til farfar og farmor, som vi besøger 2 gange om ugen.
Dagplejemoderen, som blev uddannet for over 20 år siden, kommenterer også at han er mere end sædvanligt sensitiv og genert. Det mærker hun bl.a. ved at han reagerer kraftigt på det når eet af de andre børn fx laver et glædeshvin, eller hvis andre mennesker snakker til dem, når de er på tur.
På det seneste er han begyndt at sige ofte, at han er bange, og vi prøver at vise ham via vores ro og ord, at der ikke er noget at være bange for. Nogle gange har vi troet, at det bare var noget han sagde, men har måttet erkende, at den er god nok.
Nu er det ved at være dér, hvor jeg er bekymret. Et eksempel er at han fandt på et skørt ord "krups" og så grinede han af det. Det gjorde jeg også. Lige dén leg har vi haft før. Så skiftede vi til at sige "krups" og grine sammen mens vi sad på vores stole over aftengrøden. Pludseligt stopper han op og siger "bange", og jeg forsøger at slå det hen ved at sige "krups, krups, krups" og komme tættere på hans hånd med hovedet lidt a la når vi leger 'vuff vuff'. Han panikkede og ville op til sin far. Jeg tænkte om jeg grinte for højlydt, men det har vi bare ofte gjort før.
Der sker lidt andre ting, som måske kan være forbundet?
1) Jeg er gravid og har bækkensmerter. Det resulterer i at jeg en sjælden gang imellem får lavet et "gisp" eller "uh" når jeg lige får et jag i hoften. Det påvirker helt klart min dreng, som siger "bange". Jeg siger til ham, at jeg bare har av og er glad.
Jeg ligger ned engang imellem, hvilket han undrer sig over, og må ofte ...
... afvise at bære ham, og så reagerer han med at græde og skrige. Jeg har sagt, at jeg ikke kan bære, men har ikke villet fortælle ham, at det er fordi jeg bærer lillebror fordi jeg ikke vil have at han bliver irriteret på lillebror allerede nu.
Han kommenterer på at "mor tyk mave", men vi har ikke forklaret ham at jeg er gravid. Vi ville gerne anskaffe os nogle bøger om emnet først, men er pt i tvivl om det ville forårsage mere stress i denne tid, hvor han er særligt sensitiv. Vi har som opvarmning været på besøg hos to par, som har en baby, således at han ser hvad en baby er. Han virkede til at synes, at de er lidt uhyggelige, men snakker gerne om dem bagefter i glade toner. Jeg læste en bog om 'Lotte har en lillebror', men da vi så kommer til siden hvor lillebror hiver Lotte i håret, så bliver han mærkelig i ansigtet, siger "bange" og lukker bogen og skubber den væk, så jeg er lidt i tvivl om timingen er rigtig.
2) Derhjemme i weekender og vinterferien sover han 3 - 3½ timers middagslur og til gengæld en forholdsvist kort nat a la 20:00/20:30 - 06:00/06:30. Men dagplejemoderen siger, at de andre børn vækker ham, så han kun sover 2 timer. To af dem er stadig på to lure og den tredje (pige) er 5 måneder ældre end ham. Men han sover ikke længere om natten af den grund. Vi oplever klart, at han gik fra at være i glad trivsel til at være ekstremt irritabel da han startede hos dagplejen igen efter vinterferien, og efter et par dage, så græd han voldsomt over at skulle afsted. Nu sover han også uroligt om natten på trods af at have sovet igennem i mange måneder.
Han siger at det fordi den lille pige skriger, men jeg tænker måske også at den korte lur kan gøre ham ekstra sensitiv overfor skrigeriet.
Dagplejemoderen bruger ikke baby alarm, så jeg forestiller mig, at de andre får ham vækket med gråd eller anden larm inden hun opdager dem. Hun har alle barnevogne stående sammen i bag-terassen som hun kan se fra stuen og køkkenet, mens hun har to terasser, både den i baghaven og en i forhaven, hvor hun har dårligt udsyn inde fra stuen. Hun er meget ansvarsbevidst og jeg tror ikke hun tør stille ham ud foran, hvor hun ikke kan holde øje. Det ville jeg nok heller ikke selv turde (uden baby alarm og kamera).
Hvad gør vi?
Hilsen herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.