Annonce

Annonce

Svar: Hundehvalp i familien - del 2


10. marts 2021

Kategori:
Alder:
4 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære As mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, du skriver tilbage, og jeg er meget glad for din tilbagemelding. Det er godt at høre, at A faktisk lyder til at trives godt i børnehaven, og at de der ikke kan genkende nogle af de ting, I oplever hjemme. Det er dejligt at høre, at han leger godt med sine søstre, og umiddelbart lyder det også som om, at han er god til at bede om hjælp, hvis han oplever noget er svært. Det er rigtig godt!

Det er også super dejligt, at han generelt har mod på at gøre ting selv, og det lyder som om, at han generelt er god til at tage initiativ, han tror på, at han kan finde ud af mange ting, han har tillid til sine egne evner - masser af selvtillid. Jeg får også helt klart indtryk af, at I er en familie, som trives med hinanden. I har det faktisk godt hjemme hos jer, nyder at være sammen og gøre ting sammen - og umiddelbart så trives alle tre børn og I forældre rigtig godt. Ud fra det du skriver, så lyder det ikke som om, at der er noget at bekymre sig omkring...

Når det så er sagt, så skal du dog være opmærksom på at selvtillid og selvværd ikke er det samme. Hvor selvtillid er tillid til egne evner, så er selvværd en følelse af at have værdi. Jeg er noget værd, fordi jeg er mig. Ikke fordi jeg gør noget særligt, men fordi jeg er noget særligt, blot fordi jeg er mig. Jeg kan naturligt ikke sige noget om, hvordan jeres drengs selvværdsfølelse er, men du skal naturligvis medtænke, om det kan have noget at sige i forhold til As evne til at håndtere jeres hund og andre situationer i hverdagen. Som sagt lyder det som som, at udfordringerne hos jer ikke ligger her :)

Og det hænger netop samme med det du skriver "vi vil for alt i verden ikke have, at han skal føle sig forkert". Det er nemlig alfa omega. Og her er det vigtigt, at I skelner mellem, at det er det han gør, som er forkert, og ikke ham, der er forkert. Og det er vigtigt at formulere sig rigtigt, når I irettesætter ham, for ellers vil han meget let kunne føle sig forkert.

Det kan f.eks. være en god idé at I formulerer jer med et "jeg". Det kan være at sige "jeg vil ikke have...", "jeg forventer at du...", "jeg regner med, at ...", "jeg vil gerne have...". Det er med til at synliggøre jer, og hvor grænserne går og samtidig fortælle ham, hvad I nu forventer af ham, hvad det er han skal...

Det er f.eks. ikke nogen god idé at formulere jer med "du". Det kan være, hvis I siger "du må ikke slå", "du skal stoppe nu, hører du", "du er simpelthen så irriterende". Ligesom det er en dårlig idé at formulere jer med et altid "hvorfor skal du altid..." eller et aldrig "hvorfor kan du aldrig...". Sætninger som disse vil meget let gøre, at han føler sig forkert og det vil ikke hjælpe ham til at stoppe.

Vi er naturligvis helt enige om, at jeres dreng ikke må hverken slå eller sparke - og ...


Annonce

... det gælder både hunden, jer voksne og hans søstre eller alle andre. Og hvis han gør det bevidst, så er mit forslag, at I siger "jeg vil ikke have, at du slår. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Derudover kan I overveje, om I skal gå afsides med ham - give ham det, som kaldes en time-in (i modsætning til time-out som jeg ved fra dit tidligere brev, at I har forsøgt).

Time in betyder, at du tager dig tid til at sætte dig sammen med jeres dreng for at drøfte en konflikt. Du skal afklare, hvorfor han reagerer, som han gør. Det handler ikke om, at du vil give ham ekstra opmærksomhed for at opføre sig dårligt eller forkert, men derimod om at vise hans følelser respekt.

Du skal fokusere på de følelser, som udløser, at han vælger at slå eller sparke. Du skal altså sætte dig med ham afsides, evt. gå på værelset med ham og sige "jeg vil gerne have, at du går med mig, kom skat", stille og roligt - "vi skal lige tale om, hvad der sker". Ikke skælde ud, og det er vigtigt, at han ikke bliver bange for, hvad I skal. Og så skal du få ham til at sætte lidt ord på, hvorfor han slår eller sparker. Det vil både give dig lidt idé om, hvordan han har det, hvad det er han optog eller sparkede lige der. Du skal finde ud af, hvorfor han reagerer, som han gør - måske føler han sig overset, måske kom han til at forløbe sig, og det var ikke meningen, at han ville være så voldsom, måske er han sur over noget helt andet, og det gik så ud over jer...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er først, når du sætter dig sammen med ham og taler igennem, hvad der sker, det er først, når du fokuserer på de følelser, som udløser hans reaktioner, at du kan hjælpe ham med at finde ud af, hvordan sådanne situationer kan løses bedre en anden gang. Det er her, at du kan give ham redskaber til, hvordan man også kan gøre, så han ved det, hvis den situation eller noget lignende opstår igen.

Problemet med at bruge f.eks. time-out er, at vi som voksne sjældent ved, hvad der har udløst de store følelser i barnet, vi ved ikke, hvorfor han pludselig begynder at slå eller sparke. Og når vi sætter barnet på værelset med besked om "nu kan du sidde her og tænke over tingene" eller "nu kan du sidde her, til du kan opføre dig ordentligt", så er der jo en risiko for, at vi tager fejl - at der faktisk er en god grund til han reagerer som han gør. Der er en meget stor risiko for, at han bliver sendt væk på det tidspunkt, hvor han har allermest brug for dig og har brug for din hjælp til at styre sine voldsomme følelser. Og ofte reagere børn også med at følge efter os - de vil ikke være på værelset, men går ud, følger efter, græder, protesterer - netop fordi de på den måde viser, at de har brug for os.

Derfor er time-in en meget bedre løsning :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre.

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce