Svar: Krævende baby
Kære mor
Tak for dit brev - og dine ærlige tanker :)
Der kan naturligvis være mange ting, som spiller ind, og som kan forklare, hvorfor du oplever din datter langt mere krævende, besværlig og sur - end andre børn på samme alder.
Du fortæller, at hun aldrig har ville ligge selv og modsat heller aldrig har ville holdes af andre end jer forældre + et sæt bedsteforældre - ellers så skriger hun, og ofte kan hun skrige af raseri flere gange om dagen.... Du fortæller også, at det selvfølgelig godt kan lyde som helt normal babyadfærd, men du oplever, at det hos jer bare er i ekstra grad - og jeg tænker faktisk, om du nogensinde har hørt om det man kalder for high need babies eller signalstærke børn...
Jeg bryder mig egentlig ikke ret meget om at sætte sådanne "prædikater" på børn, men jeg ved også godt, at det faktisk hjælper nogle forældre at vide, at disse børn findes. Det er ikke, fordi du gør noget forkert, og det er heller ikke, fordi der er noget galt med jeres datter, det handler mere om hendes personlighed, hendes temperament. Og der er andre familier, som oplever det samme som dig :)
High need babies er børn, som på mange punkter virker krævende. Hvor de fleste børn måske har ekstra brug for hjælp til at spise eller har brug for ekstra hjælp, når de skal sove, så har de såkaldte high need babies ofte brug for hjælp til det hele. Det er ofte rigtig svært at opfylde disse børns behov, og som forældre får man ofte en følelse af at intet af det man gør rigtigt virker og en følelse af ikke at slå til.
High need babies er meget aktive, og de lader sig meget let forstyrre. Nogen kalder dem "kortluntede". Når de græder, så græder de ofte mere end andre børn - og det samme, når de er glade - så er deres glæde også overvældende. De er i det hele taget meget intense, og man kan godt få følelsen af, at der ikke rigtig er noget imellem at være helt ulykkelig og være jublende lykkelig. Det er ligesom enten eller...
Disse børn har ofte også et søvnbehov, der er mindre end det man ...
... ser hos andre børn i samme alder, de sover altså mindre end jævnaldrene - og samtidig oplever man ofte også, at de har svært ved at overgive sig til søvnen. De har altså ofte både svært ved at falde i søvn, og de har svært ved at sove en længere og sammenhængende søvn, når de endelig sover.
Disse børn accepterer ofte ikke en substitut for mor - det er mor, som er bedst og de sover bedst i mors favn og kan blive dybt ulykkelige, hvis andre forsøger at tage over. Hvis jeres datter er "high need", så er det faktisk super flot, hvis far kan tage over og I har set det ene sæt bedsteforældre så meget, at de faktisk også en gang imellem kan få lov til at komme lidt på banan - så prøv at glæde dig over dette :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De er meget følsomme overfor forandringer og reagerer ofte voldsomt, hvis der sker større skift i hverdagen - samtidig så trives de heller ikke med for faste rammer - og det er en af årsagerne til, at det er rigtig svært at hjælpe dem. Normalt siger vi jo, at genkendelighed, fast rammer osv. er vigtigt - men for disse børn er det faktisk ikke sådan. Det vil ofte være sådan, at de rutiner I har haft og som har fungeret rigtig godt i et par dage, ja de fungerer pludselig ikke og nytænkning må til... Derfor er det bedste man ofte kan gøre for disse børn at acceptere, at der ikke findes en fast løsning - du er nødt til at variere måden du gør ting på og du er nødt til at gøre det, som du umiddelbart fornemmer vil virke bedst i den pågældende situation...
Jeg kan naturligvis ikke sige, at jeres datter er high need / signalstærk, men jeg tænker, at du måske kan finde lidt ro ved at læse lidt om dette emne, for måske vil det give dig lidt forklaring. Læs f.eks. bogen "Signalstærke børn" af Anja Sigvard Nielsen eller bogen "Babykaos" af Tine Schrøder Lunøe :) Det er oprindeligt Dr. Sears som beskrev begrebet "high need babies", så du kan også læse f.eks. "The Fussy Babybook: Parenting your High-Need Child from Birth to Age Five", hvis du er god til engelsk :)
Stort knus med på vejen herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder