Svar: Vil ikke sove i vuggestuen - 7 mdr.
Kære C.
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)
Og ups.. jeg vidste ikke, at jeres datter var startet i vuggestue, eller at det var planen, at hun skulle starte i en alder af 6 måneder - for så ville jeg have anbefalet dig at arbejde mere bevidst på at udfase amning og overgå til flaske... for det er brystet (flasken), som jeres datter mangler, nu hvor hun skal kunne trøstes, finde ro og falde i søvn i vuggestuen.
Du skriver, at du har fravalgt amningen til middag, og at I vil fjerne amningen før morgenluren i påsken, og så vil du se, hvornår hun kan undvære amningen før eftermiddagsluren - og så vil du bibeholde amning om natten, fordi din datter naturligt har brug for den ekstra tryghed, som brystet giver hende, nu hvor hun netop er adskilt fra dig om dagen. Det er også en god prioritering og lyder som en god plan :) Men, når det er sagt, så vil det være rigtig godt, hvis hun kan få flaske en gang i løbet af dagen. I en alder af 7 måneder, har hun brug for 4 mælkemåltider, og jeg vil anbefale, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur (før 2. lur), aften og sen aften. Og jeg vil anbefale, at du og vuggestuen arbejder bevidst på at give hende flaske før middagsluren - hver dag i håb om at hun kan lære dette og begynde at acceptere den som substitut for mor og mors bryst.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 04: Ammes og sover videre ind til ca. 06 hvor dagen begynder.
Morgen 06.30: Havregrød, toppet med lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til dagens 1. lur og som udgangspunkt uden at få mælk først.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter eller lignende. Det kan være hjemmelavet eller en middagsret fra glas, eller hvad de nu serverer i vuggestuen. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. kl 13. Hun har brug for at få flasken her, så hun med den kan finde ro, koble fra og falde i søvn - på samme måde, som hun hjemme tidligere har fået brystet.
Eftermiddag 14.30: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til dagens 3. lur ca 15.30 som nu...
Aften 17-17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19, som nu
Sen aften 22-23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre
Som du kan se ud af denne plan, så anbefaler jeg som sagt 4 ...
... mælkemåltider - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og jeg anbefaler, at I giver flaske før middagsluren og ihærdigt arbejder på at lære hende at acceptere denne. Det er meget svært at vænne hende til flaske med den alder hun har - og det er ikke sikkert, at det lykkes, men det vil være rigtig godt, hvis det kan lykkes.
Du kan prøve med lidt forskellige typer mælk - udmalet modermælk eller forskellige typer erstatning, da de alle smager lidt forskelligt. Prøv med erstatning på brik, så der ikke gå så meget til spilde, når I forsøger jer. Du kan også prøve med vælling, for at se om hun vil kunne lide det. Det vigtigste er, at hun lærer at tage imod flasken - fordi pædagogerne med en flaske vil kunne give hende den trøst og ro som vil gøre, at hun netop kan få sovet i vuggestuen.
Du kan også prøve med forskellige typer af flasker/flaskesutter, for at se om hun bedre vil acceptere noget fremfor andet. bruger hun sut? det kan være en god idé at prøve en flaskesut, som så minder om den sut, hun normalt bruger. Hvis flasken er helt umulig, så kan du også prøve med en drypfri kop sammen med lidt lun erstatning.
Når jeg anbefaler jer at arbejde bevidst på at vænne hende til flaske, så handler det altså ikke så meget om at sikre hende mælkebehov, for det kan du godt sikre ved at amme hende 4 gange i løbet af de timer, hvor I er hjemme. Det handler derimod om at hjælpe jeres datter til at få den trøst, ro og søvn, som hun naturligt har behov for og give pædagogerne en måde at hjælpe hende på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder som om, at I har fundet en god vuggestue og det er rigtig godt, at de forsøger med både bæresele, barnevogn osv. Lad dem endelig forsøge alt det de kan i håb om at et eller andet vil vise sig at kunne give jeres lille pige ro :)
Det er helt naturligt, at hun reagerer på at være adskilt fra dig, og det er helt naturligt, at hun har svært ved at koble fra og falde i søvn i vuggestuen. Hun oplever hele verden med sine sanser - hun mærker, dufter, smager, hører, ser - og alle sanser er på overarbejde lige nu. Alt er nyt - vuggestuen, de andre børn, de voksne - de er anderledes end alt hvad hun ellers kender, og det reagerer hun på. Du skal se hendes reaktion som noget naturligt, selvom det er hårdt :) Det er også derfor, at hun virker konstant træt og at du oplever, at hun har sværere ved at sove, ligesom det også forklarer, hvorfor hendes rytme lige nu ændrer sig...
Så.. når du spørger, om der er ting, som jeg tænker, at I kan gribe anderledes an, så er det at vænne hende til at få mælk på en ny måde. Det vil give hende trøst, ro, tryghed, søvn - og pædagogerne vil kunne hjælpe hende :)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke og knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.