Annonce

Annonce

Svar: Skøn (lidt for) livlig pige på 3 år


2. april 2021

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker - og dejligt at høre, at du har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre forældre :) Velkommen til!

Når jeg læser din beskrivelse, så er mit middelbare indtryk, at du har en rigtig sød og dejlig 3 årig, og at din datter reagerer fuldstændig normalt og alderssvarende. Det er helt naturligt, at hun har svært ved at overskue, når I har gæster, og når du oplever hende som "vild", så er det fordi hun i sådanne situationer simpelthen ikke ved, hvad hun skal gøre af sig selv.

Hun lyder til at nyde selskab. Måske er hun lidt mere ekstrovert, end du selv er, og derfor er det svært for dig helt at forstå hendes reaktioner. Personer med ekstrovert personlighed betegnes ofte som "meget sociale", "selskabelige", "aktive", "ubekymrede", og de befinder sig ofte rigtig godt i samvær med andre. De elsker at være sammen med andre, og hvis din datter har en ekstrovert personlighed, så tanker hun op, så får hun energi af at være sammen med andre.

Personer, som har en introvert personlighed vil derimod ofte blive drænet af energi, hvis man er for mange sammen i længere tid. Hvis man er mange samlet, så skal der ikke så meget til, før man bliver overstimuleret og tappet for energi. Man har brug for alenetid og brug for mulighed for at kunne lade op og få fornyet energi ved at være sig selv. Introverte betegnes ofte som "reflekterende", "intellektuelle", "tænksomme", "tilbageholdende"....

Hvis din datter er ekstrovert, så skal du naturligvis støtte hende i hendes lyst til selskabelighed og hendes behov for at være sammen med mange mennesker. Det er derfor vigtigt og godt, at du inviterer gæster, og at I også stadig tager i byen - og du skal prøve at se det som noget positivt og helt okay, at hun har glæde af at I netop laver mange ting sammen og har en større omgangskreds (som corona nu tillader). Du skriver, at du er begyndt ikke at invitere for mange hjem, fordi du er bange for, at andre vil synes, at hun er for vild.. men det kan altså være helt okay, at I ser og er sammen med andre mennesker.

Når det så er sagt, så skal din datter naturligt også lære at give plads til andre og stille og roligt finde ud af, at gæsterne ikke kommer for at lege med hende. Hun skal hjælpes til at finde ud af, at I godt kan være sammen alle sammen - uden at hun behøver løbe rundt, fjolle og uden, at hun ender med at blive overgearet. Det er vigtigt, at du hjælper hende med at lytte til, hvad andre siger og også lærer hende at aflæse andres signaler. Ligesom du nogle gange kan være nødt til at sige fra og hjælpe hende med at koble fra og finde roen.

Det kan være en god idé, at du før jeres gæster kommer, eller før I skal nogen steder, taler med hende om, hvad der skal ske - og hvad du forventer af hende. Du må gerne sætte ord på, at når I kommer frem, så skal I hilse pænt på alle, og at I f.eks. skal sidde ved bordet og spise mad. Du kan også sætte ord på, at hun f.eks. gerne må gå fra bordet, men at de voksne bliver siddende og snakker. Ligesom du kan tale med hende om, hvis der er andre børn, som hun kan lege med. Altså generelt tage en snak med hende om de sociale spilleregler, der gælder alt efter, ...


Annonce

... hvordan arrangementet er, og hvem der er der. Og så også sætte ord på dette undervejs, så du husker hende på de ting, som I hjemmefra allerede har talt om.

Du må også gerne hjælpe hende til ro ved f.eks. at sige "kom, du kan sidde her på skødet af mig lidt", "jeg vil gerne have, at du bliver siddende her, vi skal ikke lege nu" eller lignende. Så du er tydelig omkring, hvad det er der skal ske og igen, hvad du forventer. Du må også gerne være tydelig omkring, hvad andres behov er og f.eks. sige "jeg er lige ved at høre, hvad A fortæller, så hører jeg dig bagefter" eller "prøv at se, M er lige ved at fortælle noget, så nu skal vi lige være stille og høre, hvad M siger"... Du skal hjælpe din datter med stille og roligt at kunne vente, kunne udsætte sine behov, hun skal stille og roligt lære sociale kompetencer.

At lære hende sociale kompetencer handler blandt andet om, at hjælpe hende med at kunne leve sig ind i egne og andres følelser og tanker. At kunne vente på tur, lære ikke at afbryde og i det hele taget kunne give plads til andre. Det er noget, som begynder netop nu :) Og derfor skal du naturligt være anerkendende omkring hendes alder, og at hun trods alt kun er 3 år gammel - hvilket betyder, at hun naturligt ikke kan blive siddende stille særligt længe, at det er meget svært at vente, og at hun har brug for aktivitet.

Det er ekstremt dræbende at skulle sidde og lytte til voksensnak - som går hen over hovedet på din datter. Det kan hun ikke klare særlig lang tid af gangen. Derfor skal hun som sagt have lov til at gå fra bordet og lave noget andet - og du skal sikre, at hun faktisk har andre ting, som hun kan lave og blive optaget af. Hvis hun ikke har legetøj eller andet, som kan beskæftige hende, så vil hun naturligt blive "mere vild" for at få din og de andre voksnes opmærksomhed. Det er helt naturligt, at hun kommer i et "se mig mode", når I voksne sidder og snakker sammen igennem længere tid.

Det er også en god idé at sørge for, at hun motorisk har mulighed for at røre sig. Det kan være, at I alle kan tage en pause væk fra bordet og jeres voksensnak og sammen gå i haven, spille lidt bold eller gå en tur, gå på legepladsen... så hun motorisk også bliver rørt og oplever at få en fysisk træthed - som gør det naturligt lettere for hende at finde fysisk ro, når I så igen går indenfor (for igen at sætte jer ned, drikke kaffe og spise kage;))


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så skal du naturligvis overveje, hvad det er for en type arrangement - og om det er en god idé, at din datter er der. For hvis der ikke er plads til hende, fordi det bliver for voksent, så er det måske bedre, at hun bliver passet eller at du mødes med dine veninder, når hun f.eks. er hos sin far - hvis I har et ønske om at kunne sidde og tale sammen uden afbrydelser :)

Det er altså en balance mellem at lade hende være den dejlige ekstroverte pige, som hun lyder til at være, lære hende sociale kompetencer ved at lade hende være med og samtidig naturligt anerkende hendes alder og udvikling.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Og læs også meget gerne mine bog "Helens bog om børn & opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Rigtig god påske! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce