Svar: Putning uden amning
Hej med jer
Tak for jeres brev og den meget fine beskrivelse af, hvordan putning foregår hos jer - jeg kan godt forstå, at I ønsker nye rutiner, for det lyder super hårdt, når det er aften efter aften efter aften... :)
Det er vigtigt at sikre sig at puttetidspunktet er det rigtige. Jeres datter kan ikke sove, hvis hun ikke er træt og føler sig parat. Og I skal regne med, at hun nu har brug for ca. 12.5 times søvn i døgnet. Det betyder, at hvis hun sover 2-3 timer til middag, så vil hendes nattesøvn skulle vare 9.5-10 timer og da hun starter dagen 7.30, så betyder det at hendes puttetidspunkt vil være omkring 21.30...
Hvis I putter hende 1 time før hun egentlig er parat til at sove, så vil hun lære, at putningen består af en times lang ritual - hvor hun putter med far, mor ligger og synger 6 sange, hun rejser sig, bliver bedt om at lægge sig igen, hun hopper rundt, leger osv. Det er sådan, hun tror, putningen nu fungerer - og for at vænne hende til at putningen består af et ritual, som varer ca. 15 minutter, så er det derfor vigtigt, at I ikke putter hende, før hun er parat...
Derudover, så kan jeg læse ud af jeres brev, at I prioriterer samsovning højt, og at I begge gerne vil prioritere at være der, når jeres datter skal sove. Og det er rigtig fint, det må I gerne gøre. I skal dog være bevidste om, at når I er der, så kan det godt opfattes som mulighed for at lege, tumle rundt og hygge. Jeres datter kan godt se jeres tilstedeværelse som en mulighed for at I netop skal være sammen - og ikke give hende forståelse for, at hun skal lægge sig til at sove og at I faktisk har andre ting, som I er nødt til at tage jer af.
Her kan det være en god idé at bruge det, som jeg kalder stryge-tøj-metoden. Det går ud på, at I laver noget praktisk, som at stryge tøj eller lægge vasketøj sammen, fordi I på den måde signalerer, at når hun skal sove, ås har I noget kedeligt at lave. I sidder ikke bare og vente spå at hun skal falde i søvn, og I sidder der ikke til leg, hygge og underholdning, men når hun skal sove, så skal I lave noget kedeligt.
I skal stille jer på værelset eller lige ved døren. Det er vigtigt, at hun kan ligge i sin seng og se jer. Det er vigtigt, at hun ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om du/I er der...
Når mor eller far står og laver noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller står og stryger, så signalerer I, at der ikke sker noget spændende. Der er ikke noget hun går glip af, det er kedeligt, det du laver :) Derfor kan hun lige så godt lægge sig til at sove - der er ikke noget sjov, og I er der ikke ...
... til at lege og underholde, det er faktisk sovetid nu :)
I må meget gerne have kontakt og småsnakke sammen. Hun kan kalde "mor?!" eller "far?!" og I kan svare f.eks. "ja, skat, jeg er lige her", ligesom I også an sige f.eks. "læg dig ned skat, nat-nat", så hun hører, hvad det er, hun skal nu. Netop det at bede hende selv om at lægge sig vil ofte gøre, at hun bliver liggende - hvorimod, hvis hun igen og igen rejser sig og I går hen og lægger hende ned, så vil det virke modsat, virke som en fjeder, hvor hun rejser sig igen og igen. Ved at stå der, lave noget praktisk, så er I der stadig, I går ikke fra hende, men I signalerer samtidig at det er tid til at sove nu. Og mor kan naturligvis stadig godt synge et par godnatsange imens... så hun lærer at falde i søvn i sin seng med mor eller far på afstand.
Stille og roligt kan I så udvide metoden og begynde at gå til og fra, så hun lærer, at hun godt kan være alene i soveværelset. I kan f.eks. sige: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen". På den måde har I et formål med at gå, som ikke stiller krav til hende om at skulle sove, og I er kun kortvarigt væk, og kommer tilbage med noget rent tøj i hånden. På den måde lærer hun, at hun kan ligge roligt i sin seng, I kommer tilbage som lovet, og det er trygt og okay at være der - I er kun kortvarigt væk. Og stille og roligt kan du/I så være væk i længere og længere tid, før I vender tilbage og tjekker, om hun er faldet i søvn :)
I kan med fordel også nogle gange skiftes til at gå frem og tilbage, så hun ikke vænnes til at både mor og far skal være der for at sove, men at I netop godt kan gå til og fra og at det også er helt okay....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan overveje, om hun vil have glæde af en godnathistorie, en godnatsang - måske en personlig godnatsang - som er indspillet og som I derfor kan afspille. Så mor ikke behøver ligge og synge 6 sange eller mere, men så der er et alternativ her, som faktisk gør, at I kan gå fra hende og hun stadig kan ligge og falde i søvn til lyden af en sang, noget beroligende musik, en historie eller lignende. Altså noget som på sigt kan erstatte behovet for jer. Ikke at I ikke stadig skal være der og sige godnat, og selvfølgelig må mor stadig meget gerne synge - men så I kan korte jeres nuværende ritual ned og lade noget andet tage over.
Når det så er sagt, så skulle jeres nuværende ritual også meget gerne blive afkortet, hvis hun puttes så sent, at hun tydeligt (og udregnet) er parat til at sove :)
Jeg håber, at I kan bruge disse overvejelser lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre