Svar: Vil bestemme alt og afviser sin storesøster
Kære N. og H.
Tak for jeres brev, som jeg naturligvis også meget gerne vil give lidt tanker til :)
Umiddelbart, så lyder det som om, at M. er en helt almindelig dejlig 3årig dreng, som leger rigtig godt og som har en stor fantasi. Han leg med piratskib, der får lov til at fylde hele gulvet, seng osv. lyder til at være en rigtig god leg, som han kan få timer til at gå med og hvor han virkelig leger sig ind i pirat-skibs-verdenen - og det tænker jeg, at han skal have lov til, og det lyder ikke problematisk på den måde, som I beskriver det på.
Det er naturligt svært for ham, når I så kræver, at noget af "piratskibet" skal fjernes, fordi I skal kunne komme i seng, eller når I kommer til at flytte på en pude, som har en særlig rolle i hans leg - men det er også okay. Det må I så rumme, sætte ord på, at I forstår og netop forklare, at han kan lege videre næste dag, så at legen slutter nu betyder ikke, at legen stopper helt. Og så skal I naturligvis også tale lidt med ham om, at visse steder kan legen godt få lov til at blive stående til næste dag, men andre steder er I nødt til at pakke legen væk - f.eks. skal I kunne sove i jeres seng.
Med hensyn til at bestemme, så er det helt naturligt, at hans lyst til at bestemme selv bliver større og større. Han har brug for at have sin egen mening og han er nødt til at ville noget andet end jer, hvis han skal udvikle sin selvstændighed. Og derfor vil han nogle gange gange bestemme og bliver naturligt frustreret og ked af det, hvis han ikke må det - og det skal I så også kunne rumme, hvilket det også lyder som om, at I faktisk gør ret godt :)
Det kan dog være en god idé at I begynder at sætte direkte ord på, hvad han kan bestemme i hverdagen. Han oplever jo, at I bestemmer rigtig meget og han kan sagtens have en følelse af at I bestemmer alt og han er ikke bevidst om, hvad han faktisk bestemmer. Derfor kan det nogle gange være en god idé at sætte ord direkte på dette: "jeg bestemmer, at vinduet skal lukkes, men du må bestemme, hvilken bog vi skal læse", "jeg bestemmer, at bøgerne skal stå i reolen, men du må bestemme, hvor vi stiller klodserne". Lad ham også få medbestemmelse, når I f.eks. handler ind: "Jeg bestemmer, at vi skal have pasta, men du må bestemme, hvilken slags det skal være" eller "vi skal købe yoghurt, du må bestemme om det skal være jordbær eller banan"... På den måde bliver det mere tydeligt for ham, hvad han bestemmer i hverdagen og det vil være rigtig rart for ham at mærke, at hans mening også tæller, og at der lyttes til det, som han vil. Og hvis han nogle gange oplever, at han får lov til at bestemme, så vil han naturligt bedre kunne acceptere, når der er mor og mami, som bestemmer.
Med hensyn til storesøster, så er det meget svært at vide, hvad det er der gør, at han altid har afvist hende... og jeg tænker, at I må prøve at spørge ham lidt ind til, hvordan han har det, når hun er hos jer, hvad han tænker og føler, for at finde ud af, hvad det handler om. Jeg ved fra jeres tidligere brev, at han er ret godt med sprogligt, så selvom han ikke er ældre end han er, så kan han måske godt give lidt udtryk for, hvad det er, som påvirker ham, hvad det er der spiller ind.
Det kan også være, at han slet ikke er bevidst om, at han afviser hende, og at ...
... I skal arbejde lidt med at styrke hans fornemmelse for andres følelser og behov. Sætte lidt ord på og vise ham billeder af, hvordan man ser, om andre er kede af det, glade, overraskede, vrede og ud fra dette hjælpe ham med at se, at storesøster faktisk bliver ked af det, når han afviser hende.
I fortæller, at hun ikke giver op, hvilket jo er rigtig godt. Hun prøver igen og igen og kommer f.eks. ind for at sige godnat, men han siger nej, og at hun skal gå - hvilket hun naturligvis bliver ked af og frustreret over. Og det forstår man jo kun rigtig godt. Hvad siger I forældre i den situation og hvordan reagerer I? Det er vigtigt at I her sætter ord på, hvad det han gør, gør ved andre, så han bliver bevidst om det. Selvfølgelig må han sige nej til godnatkys eller hvad det nu kan være, men han skal tale pænt til sin søster. Og hun har også brug for at mærke, at I støtter hende, og at han ikke kan opføre sig dårligt overfor hende, at han skal behandle hende pænt.
Måske kunne det være en idé også at læse lidt børnebøger om venskab, om hvordan man er en god ven, om at vise hinanden respekt, om at være høflig osv. Maaholms Forlag har en gammel billedbogsserie med netop disse emner "jeg viser respekt", "jeg er høflig", "jeg tager ansvar" og det kunne være en god idé at læse bøger som disse og tale med ham om hvordan man i hverdagen netop gør disse ting.
Der findes også en børnebog, som hedder "hvordan jeg skal opføre mig - takt og tone for småfolk". Den er skrevet af mick Manning og Brita Granström. Den skulle være velegnet til højtlæsning fra 4 år...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Søskendejalousi er naturligt. Søskende vokser op som rivaler til forældres kærlighed og omsorg og det er helt naturligt, at søskende kan have konflikter, hvor de kæmper om at blive set af deres forældre. Det er dog vigtigt, at vi tager søskendejalousi alvorligt og at I medtænker, hvordan I er omkring jeres børn, når I alle fire er samlet. Det kan være smerteligt at se mor og mami sidde tæt med en søskende og føle sig udenfor - og I skal være opmærksomme på, at det kan være smerteligt for både jeres søn og datter.
Jeres børn skal hjælpes til at lege sammen, I skal hygge jer sammen alle fire, og de skal begge lære at deles om opmærksomheden, ligesom I skal forsøge at fordele sol og vind lige, hvilket er rigtig svært - især når jeres datter kun er hos jer hver anden uge, og jeres dreng hos jer hele tiden. Det er bestemt ikke let. Begge børn skal have en følelse af at de bliver set og at I ikke glemmer den anden, bare fordi I nu alle er sammen. Og det lyder det heldigvis også som om, at I er meget opmærksomme på.
Det er naturligt sværere for børn under 3 år at skulle dele, end det er for jeres dreng nu, hvor han stille og roligt nærmer sig sin 4 års fødselsdag. Derfor kan det meget vel ændre sig med tiden og hans accept af sin storesøster hver anden uge blive mere naturlig. Simpelthen fordi han begynder at hvile mere i sig selv og godt ved, at I ikke eller ham mindre fordi hun er der. Der er stadig lige så meget plads i jeres hjerter stadigvæk og hun kommer ikke og tager jer fra ham, så han behøver ikke frygte hende, men kan faktisk nyde hende og få en masse ud af, at hun er der...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.