Annonce

Annonce

Brev:

Natlig uro, opvågning og mælk


10. april 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Natlig uro, opvågning og mælk

Kære Helen,

Jeg er træt, og trænger til lidt sammenhængende søvn! Hjælp!
Jeg har ikke fået mere end 1-2 timers sammenhængende søvn de sidste par måneder... og nu begynder jeg at mærke at jeg ikke har overskud til at være noget for nogen andre end vores datter...

Vores datter har konsekvent 1 opvågning hver nat på 1 time. Det er typisk fra kl 4/5-stykker. Udover det, så sover hun sindssygt uroligt, og jeg er inde hos hende 3-4 gang inden opvågningen. Under opvågningen er jeg også inde hos hende 3-4 gange.

Lidt om vores datter:
Hun sover i egen seng, på eget værelse og har gjort dette i 2 måneder.
Hun har fået mad: grød/mos siden hun var 5 måneder. Spiser ok, men skal virkelig lokkes meget. Er motorisk meget godt med: kryber (og har gjort dette i halvanden måned) - og gør antræk til at komme op og kravle. Hun er desuden begyndt at rejse sig op ad alting. Hun fik for 3 uger siden 2 tænder. Har vist tegn til lidt separationsangst: græd, hvis andre holdte hende, græd, hvis mor eller far gik, mm. Men dette er vi ovre igen, og hun virker ikke så ængstelig mere.

Vi har desuden haft problemer med at hun sov for meget om dagen (siden 3 mdrs-alderen). Men her blev vi rådet af dig til at afkorte hendes dagslure, da hun ellers gerne sov 3-4 timer ad gangen 2 gange om dagen. Det startede vi med, da hun var omkring 4 mdr, og først nu er vi begyndt at mærke at det så småt justeres hos hende selv - hun vågner således ofte af sig selv efter 1,5-2 timer. Vi justerer dog stadig, så hun får en formiddagslur på 1,5 time og en middags/eftermiddagslur på 2 timer (eller omvendt), så hun samlet set ikke sover for meget om dagen.

Vi forsøger at holde en rytme for hende. Den kører ikke på klokkeslæt, men ser nogenlunde sådan her ud:

6.00/7.00 står op
Ofte ikke sulten nok til mad og afviser det helt, hvis vi forsøger.
Vågen en time og så meget træt/pylret
7.00/8.00 får en lille lur (30 min-1 time typisk)
08.30 morgenmad (2/3 dl øllebrød (med MME + smørklat) + vand af kop)
Vågen i ca. 2 timer
10.00 ammes og puttes til lur (sover 1,5-2 timer)
12.30 frokost (lidt fingermad hun sidder med selv til at blive klar til skemad: 2/3 dl grov mos + kød, + vand af kop)
14.00 ammes og puttes til lur (1,5-2 timer)
16.00 lidt frugt og lidt grød (1/3 dl) + vand af kop
18.00/18.30 aftensmad (er begyndt at give hende lidt af vores aftensmad og ellers det samme som til frokost, her spiser hun dog gerne 1 dl samlet set)
19.30 Ammes og puttes til natten. Falder i søvn uden problemer.
22.30 + 00.30 + 01.30 + 02.30 Vågner typisk: ammes men dier ikke rigtig - falder dog i søvn ved brystet og kan lægges tilbage i egen seng. Jeg skal således altid have hende op ad sengen, sætte mig i en stol med hende og amme hende... Har prøvet uden bryst, men med sut, bamse, vugge i sengen, op og vugge i armene.. men uanset så bliver hun fuldkommen ulykkelig og vågner mere op og tager længere tid at putte igen. Hun vågner altid grædende. ...


Annonce

... Når jeg kommer ind til hende ligger hun på maven, nogle gange på alle 4, og “mosler” rundt. Hvis jeg blot vender hende rundt, bliver hun endnu mere ked.
03.30/04.00 vågner, ammes og vil her gerne die, men kan ikke falde i søvn ved brystet. Hun er altid vågen 1 time inden hun går kold igen. Lader hende ligge i sin seng og mosle, snakke og brokke sig lidt - hvis hun græder går jeg ind og giver en sut og trøster. Nogle gange skal hun lige op og trøstes, men lægger hende tilbage i seng. Sådan er det typisk 3-4 gange i løbet af den time hun er vågen.
Sover videre til 06.00/07.00

Er det den famøse separationsfase der er på spil? Eller kan du se, vi kan gøre noget anerledes? Er det tid til at prøve at lære hende at brystet ikke er tilgængeligt om natten? Og i så fald, kan jeg så være sikker på at hun ikke vågner, fordi hun er tørstig - det føles jo som sagt ikke rigtig som om hun dier... og hvordan lærer jeg hende, at hun ikke kan få bryst?

Jeg er desuden lidt bekymret for om jeg har nok mælk til fr amninger, vi trods alt stadig har. Min mælkeproduktion er tydeligvis faldet, i takt med at hun får mere og mere mad - men nu synes jeg pludselig det ene bryst er helt tomt. Jeg har lige fra amningens star haft mere mælk i højre end venstre bryst. Jeg tænker ikke det bliver bedre af at min datter ikke vil die på det venstre bryst, da nedløbet er langsomt (måske grundet lavere mælkemængde) og hun bliver for utålmodig over at skulle arbejde for mælken. Jeg lægger hende dog altid til venstre bryst først om natten, da hun ikke registrerer det der. Til gengæld er hun træt og det føles ikke som om hun rigtigt dier længere om natten. Med undtagelse af kl. 4/5 hvor hun vågner helt op... der bliver hun til gengæld også ofte ret frustreret over at få det venstre bryst, hvorfor jeg hurtigt skifter over til højre i håb om at hun vil falde i søvn ved at få lidt mælk.

Amningen har aldrig kørt uden bekymring for mig. Og jeg føler mig snart klar til at droppe den helt. Den manglende sammenhængende søvn tærer meget på mig, og med bekymringen om amningen oveni er jeg ved at være godt træt! Men et problem er, at vores datter ikke vil tage flaske...

Jeg skal starte på job om halvanden måned - et job, med skiftende arbejdstider. Far skal derfra have 3 måneders barsel med hende. Og det vil helt klart være mest praktisk, hvis hun ville tage mælk fra flaske. Vi har prøvet med forskellige typer MME, vi har prøvet at tilbyde flasken på alle tænkelige tidspunkter...Hun ligner en der væmmes ved smagen af MME... men selv når jeg malker ud for at give hende det i flasken, vil hun heller ikke tage den... hvad pokker gør jeg?? Kan det tænkes at hun vil acceptere flasken, hvis ikke brystet er en mulighed, altså en “kold tyrker”? - jeg synes bare det virker så voldsomt, og jeg vil føle mig virkelig egoistisk over at tage sådan en beslutning, men er det for hendes bedste???

Jeg håber meget, du har nogle gode råd!

Kærlig hilsen
Camilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce