Svar: Mad og vægt - 9 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring vægt og kost :)

Jeres datter er en fysisk stor pige, men hun er ikke for stor. Hun er ligesom, hun skal være, og I skal ikke være bekymrede! Hendes FV var 4200 gram, og hun er ammet fuldt indtil hun er startet med skemad - det lyder så fint, og ligesom det skal være :)

Hendes vægt vil højst sandsynligt begynde at ændre sig i takt med, at hun har en alder nu, hvor hun begynder at kravle, rejse sig ved tingene og på den måde bruger mere energi. Samtidig vil hun spise mere og mere mad med fingrene, hvilket ofte også gør, at hendes indtag nedsættes lidt. Det er netop super godt med mad i hånden, fordi det både styrker hendes fingermotorik, hendes hånd-øje-koordination osv. men også fordi det er med til at forlænge måltidet lidt, så hun begynder at fornemme mæthed, når der naturligt er gået lidt tid. Præcis som I ønsker, at hun på sigt skal lære.

I skal endelig nyde hendes madglæde, og det er vigtigt, at I serverer så meget forskelligt for hende som muligt. Jo mere forskelligt I kan introducere hende for nu, jo bedre vil det være for hendes spisevaner fremover. Jo mere forskelligt hun spiser nu, jo mere forebygger I kræsenhed senere hen.

Det er også vigtigt, at I serverer mange små måltider hele dagen igennem. Det er vigtigt, at hun tilbydes lidt og tit og ikke få og meget store måltider. De hyppige måltider vil være med til at holde hendes blodsukker stabilt, sikre hendes energibehov og på den måde være med til at gøre, at hun har overskud både fysisk og mentalt til at opleve verden, bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt.

Og så vil jeg anbefale jer, at I tilsætter fedtstof og mælk til den hjemmelavede mad. Fedtstof skal varieres, så hun får forskellige smørbare produkter, men også forskellige typer af olie f.eks. majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie. Ligesom det vil være rigtig godt, hvis I kan give hende forskellige typer af fisk, avokado og lignende, så hun får essentielle fedtsyrer den vej igennem. Det er vigtigt, at hun får fedtstof til sin hjerne og udviklingen af sit nervesystem.

Mælk bør være modermælkserstatning eller udmalket modermælk. Hun skal IKKE tilbydes sødmælk eller komælk så længe hun er under 1 år. Hun kan nu, hvor hun er 9 måneder gammel, begynde at få en lille smule sovs, hvis I selv spiser det, så hun kan spise med af jeres mad - laver du f.eks. boller i karry, må hun gerne få dette og I kan spise samme mad, selvom der er komælk i jeres mad. MEN ingen komælk af kop eller i grød og mos. Og via jeres mad max 50 ml. Du kan også give hende 50 ml tykmælk (3.5%) eller neutral ...

---

---

... sødmælksyoghurt, men det er den mængde, som hun max bør tilbydes med den alder hun har.

Selvom hun er en fysisk stor pige, så anbefales det, at I energiberiger hendes mad med fedtstof og mme. Hun kan simpelthen ikke spise mængder, der ellers er store nok til at dække hendes energibehov. Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi pr. gram, og derudover så er det vigtigt for dannelske af nye celler i kroppen og for hormonerne i hendes krop.

Med hensyn til at spise vegetarisk, så er det især vigtigt, at hun de første 2 år får en kost, som indeholder tilstrækkeligt med næringstoffer - derfor skal I overveje, hvilke fødevarer I fravælger til jeres datter, og hvordan hendes kost så kan sammensættes bedst muligt. I kan godt sammensætte en sufficient kost til jeres datter uden at give hende animalske produkter - altså uden f.eks. fisk, kød, æg - og undersøgelser viser, at vegetariske kost kan være sundere end almindelig dansk kost; men jeres datter kan f.eks. komme til at mangle B12 vitamin, D-vitamin, jern og zink. Og så kan hun komme til at mangle fedtstoffer.

Derfor er det vigtigt:

- At hun tilbydes modermælkserstatning (evt. tilskudsblanding) eller modermælk dagligt.

- At hendes energibehov sikres ved at øge energitætheden i maden ved f.eks. at tilsætte forskellige olier.

---

---

---

- At proteinindtaget dækkes via æg, mælk, bønner, linser, tofu, nødder, frø, kornprodukter og grøntsager. Proteinkilderne bør varieres igennem dagen og kombinationen er f.eks.:
Bønner + ris
Linser + brød
Brød + ost
Cerealier + mælk eller æg
Kartofler + æg eller mælk

- At hun suppleres med B12 vitamin, og at man hos egen læge følger hendes vækst tæt. B12 vitamin gives i form af en fint knust børnevitamintablet indeholdende 1 mikrogram B12 vitamin dagligt.

- At hun evt. suppleres med et jerntilskud. Børn som ammes og som ikke får modermælkserstatning suppleres med 8 mg jern dagligt. Det gives normalt i form af dråber, men kan også gives via en knust børnevitamintablet.

- At I er opmærksomme på, at hun måske kan komme til at mangle zink, da kød normalt er en vigtig kilde til zink.

- At hendes calciumbehov dækkes af mælk, og hvis ikke hun drikker eller spiser mælkeprodukter bør i tale med lægen om, hvorvidt hun vil have behov for kalk. Hos jer bliver hun dog stadig ammet og får naturligt derfor sin kalk den vej igennem :)

Det lyder som om, at I er opmærksomme på, at jeres datter kan have brug for en lidt anden kostsammensætning, end I selv spiser, og det lyder bestemt også som om, at hun trives rigtig godt :) Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej :)

Fortsat held og lykke og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---