Svar: Strækvikle til præmatur
Kære Mette
Kæmpe stort tillykke med at lillebror er kommet til verden :) Det lyder som om, at I har haft et lidt svært forløb, men at I er okay...?
Nu er jeg jo ikke slyngeekspert, men jeg synes, det lyder som en rigtig god idé at bruge en strækvikle til jeres lille dreng. Netop strækviklen anbefales til de præmature børn, da den er blød og giver mulighed for hud-mod-hud kontakt, altså at du nogle gange kan bære ham, uden at han har andet end en ble, hue og sokker på. Den giver en god støtte og strækket i stoffet giver også lidt bevægelighed - hvilket så også betyder, at når han bliver ældre og tungere, så vil det ofte være en god idé at bruge en vikle i noget lidt fastere stof.
Jeg ved ikke, hvad jeres dreng vejer, men hvis han vejer 2000 gram eller mere og i øvrigt er fin, sund og rask, så vil han sandsynligvis godt kunne begynde at være i en strækvikle allerede nu. Du kan evt. spørge på neonatalafdelingen, hvor deres vægtgrænse går.
Han skal placeres mellem dine bryster i lodret position. Han skal ligge mave mod mave med dig. Hans hoved skal være drejet til den ene side, og den øverste del af viklen (skulderstroppen) skal være lige under eller ved hans øre, så hovedet er godt støttet, men så du kan se hans øjne. Hans hoved skal være lejret sådan, at han ikke har problemer med at trække vejret. Det vil sige, at hovedet hverken må være lænet langt tilbage eller bukket for langt fremover, hans hage må ikke ramme hans bryst.
Hans hofter og ben skal bøjes og strækkes i en frøposition, så knæene sidder højere end numsen, og hans arme skal også ligge bøjet ind mod din krop, så han kan mærke på dig med sine små hænder. Hans arme og ...
... ben skal være dækket af viklens stof. Viklen skal støtte rigtig godt under både numse og lår. Han er sandsynligvis stadig så lille, at hans ben/fødder vil være inde i viklen, men i takt med at han bliver større og længere, vil hans kunne placeres i viklen med benene hængende ud. Han skal bindes forholdsvist stramt, men naturligvis så det er behageligt for jer begge. Den strammeste del af viklen bør være over hans brystkassen, så han ligger fast nok ind mod dig, du må ikke have en følelse af, at han kan glide ud eller glider nedad, når du går rundt med ham.
Hans numse skal ligge lejret omkring den øverste del af din bug/mave, det der kaldes epigastrium. Når han ligger der, så hjælper din vejrtrækning også hans vejrtrækning. Jo større og jo tungere han bliver, jo længere nede vil han naturligt ligge. Når han bliver større, vil hans numse skulle være ud for ca. din navle.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan i princippet bære ham hos dig, så længe I begge har det dejligt med det. Læg hele tiden mærke til, hvordan han har det. Hvis han er grædende og urolig, så ligger han sandsynligvis ikke godt, og I skal ændre et eller andet.. det kan naturligvis også være fordi han er sulten, har brug for en ren ble eller andre ting :)
Hold altid om ham, når du bøjer dig ned, og vær opmærksom på ikke at støde ind i bordkanter og lignende, når du bevæger dig rundt med ham :) Pas også på ved madlavning og kogende vand, olie/fedtstof og lignende, som kan sprøjte - og ramme ham igennem viklens stof. Og ja - "babywearing is a Piece of C.A.K.E." :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, - og endnu engang tilllykke med ham. Jeg glæder mig til at følge jer videre, knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.