Annonce

Annonce

Svar: 8 måneder pige drikker ikke nok mme


16. maj 2021

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og hendes manglende mælkeindtag, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er rigtig svært, når børn pludselig vælger mælken fra - men det er der nogle børn, som gør. Amningen har ikke fungeret, din datter har aldrig været glad for modermælkserstatning, og det lyder som om, at du har forsøgt alt, hvad du kan. Men hun afviser mere og mere, og det bliver sværere og sværere... og så må det jo et eller andet sted være sådan :) Du kan ikke tvinge hende til at tage imod flasken, og heldigvis er hun ved at være så gammel nu, at hun godt kan få sit behov for jern, calcium, vitaminer osv. dækket på anden måde. Og væskebehovet kan også dækkes via vand af kop. Så ro på...

Jeg synes ikke, du skal holde igen med indtaget af skemad og mere rigtig mad. Det er rigtig fint, at du har gjort det, for på den måde at sikre lyst til flasken, men når hun nu afviser flasken helt, så giv hende den mængde mad, som hun gerne vil have.

Jeg vil anbefale dig, at du laver hendes grød og mos med modermælkserstatning, så hun på den måde sikres mælk. Du kan også komme mme på frugtmos og servere det som en gammeldags frugtgrød med mælk, det kan også være en måde at øge hendes indtag af mælk lidt.

Derudover vil jeg anbefale dig, at du bruger tilskudsblanding, altså type 2, da dette indeholder mere jern, hvilket jeg tænker vil være en fordel, når hun ikke drikker flaske. Det vil være med til at sikre, at hun får lidt ekstra jern ud over det, som hun naturligt får via maden, som hun spiser.

Jern sikres ved at tilbyde hende grovere grødtyper, kød, fjerkræ og fisk ved så mange måltider som muligt samt modermælkserstatning, hvor du har mulighed for det.

Når hun bliver 9 måneder, så må hun begynde at få lidt surmælksprodukt som f.eks. sødmælksyoghurt og A38 (3.5%). Hun må få 50 ml, og det kan øges til 100 ml frem mod 12 måneder. Derudover må hun fra 9 måneders alderen også gerne begynde at få en lille smule sovs (igen max 50 ml), men det hele tæller med.

Jeg kan ud af din dagsplan se, at du lige nu ofte når op på ca. 300 ml mme i døgnet og også giver hende ost. Det er super godt, for ost er også en vigtig kilde til kalk. Jeg tænker, at hvis du kan nå op på ca. 400 ml mælk/mælkeprodukt i døgnet, så vil hun være dækket okay ind - og det vil du lettere kunne, når hun bliver 9 måneder, fordi hun der også kan få lidt surmælksprodukter. Tiden arbejder altså lidt for jer...

Det er super godt, at I skal forbi lægen i morgen. Jeg synes, du skal tale med lægen om, hvorvidt din datter vil blive dækket tilstrækkeligt ind, hvis du som jeg nævner, kommer op på ca. 400 ml. Tal med lægen om, hvorvidt hun kan have behov for ...


Annonce

... calciumtilskud. Børn som af en eller anden grund ikke drikker mælk eller får mælkeprodukter anbefales et dagligt tilskud calcium på 500 mg fra 1-års alderen. I det første leveår dækkes behovet via modermælk eller modermælkserstatning - men da din datter jo ikke får bryst eller flaske, så vil hun måske have behov for et tilskud allerede nu, altså med mindre du kommer op på en tilstrækkelig mængde... Calciumtilskud findes blandt andet som brusetabletter.

Og så skal hun også have D-vitamin dagligt. Det gives som dråber.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske med 100 ml mme - så længe du kan få hende til at tage imod denne flaske, er det en rigtig god prioritering.

Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mme, kom gerne lidt frugt på som topping, da det kan fremme optagelsen af jern. Vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ostehaps eller anden gnave ost, ½ hårdkogt æg, vand af kop.

Forsøg som nu med lidt frugtmos med mme, så det er serveret som en gammeldags frugtgrød med mælk.

Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 13: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne kød- og fiskepålæg, og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk - mosen lavet med mme som nu.

Prøv evt. at blende lidt banan eller jordbær med mme, så det bliver til en milkshake i håb om at hun så måske vil drikke det af kop eller glas.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, lavet med mme. Vand af kop. Kan når hun bliver 9 måneder også tilbydes ½ dl. tykmælk med lidt rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende.

Aften 17.30-18: Udgangspunktet er familiemaden, som nu - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Brug f.eks. revet ost over maden eller giv lidt gnaveost i hænderne. Giv mad i stykker og suppler meget gerne med grøntsagsmos, der er lavet med mme. Må fra 9 måneders alderen gerne begynde at få lidt sovs, som indeholder mælk.

Giv hende flaske - hvis hun vil have det. Eller prøv med f.eks. lidt vælling af en kop, hvis hun bedre kan lide smagen af dette. Vælling tæller med i mælkeregnskabet. Puttes herefter til natten ca kl 20 og sover så som nu til næste morgen tidlig, hvor du lige nu vækker hende for at give hende den flaske, som hun indtil videre accepterer...

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært, og jeg forstår til fulde din frustration. Hold dog fast i, at lillesøster trives og udvikler sig i rigtig god retning. Hun er glad, aktiv, sover godt - hendes vandladninger er mindre end de har været, men hun har stadig våde bleer, og hendes mave fungerer godt.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre og at det giver ro med på vejen. Og held og lykke med lægeundersøgelsen og samtalen i morgen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce