Svar: Adfærdændring (søvn, gråd og flaskeindtag)
Kære far
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille datter - stort tillykke med hende og velkommen til :)
Det lyder som om, at jeres datter har haft lidt at skulle indhente. Hun har tabt sig en del i starten, og det lyder som den helt rigtige beslutning at gå over til flaske. Det giver hende den mælk, som hun har behov for og lidt til - og det er sandsynligvis ved at regulere sig lidt nu. Hvilket kun er super fint.
En stor del af hendes gylpe problemer hænger sandsynligvis sammen med, at hun har haft tendens til at overspise lidt, så når hun nu begynder at indtage lidt mindre mælk, så vil hendes gylpetendens nok også blive mindre...
Hendes udregnede behov ligger på knap en liter mælk i døgnet (960 ml), når hun er 2 måneder og vejer 6 kg. Fordelt på 7-8 måltider, svarer det til, at hun skal spise mellem 120-140 ml i hver flaske. Så at hun nu ofte spiser 130 er derfor lige efter bogen. Der må dog stadig gerne gå 3-3.5 time imellem hendes flasker, men når det er sagt, så er det vigtigt, at I også lader hende selv regulere sit behov, så nogle gange vil der måske kun gå 2 timer imellem, så er hun sulten igen, andre gange kan der så gå 4 timer, før hun atter har behov for en flaske.
Børn i 2 måneders alderen sover meget forskelligt. Og deres søvn kan godt variere fra dag til dag, så nogle dage sover de pludselig 4-5 små lure, og dagen efter to meget lange lure. Det hører med til deres alder, at de har denne varierede rytme. Når hun bliver 3-4 måneder, så ændrer søvnen sig og dermed også rytmen, og i den alder vil det ofte være passende at arbejde på en rytme med 3 lure dagligt - men sådan er det altså ikke lige nu:) I skal derfor også give hende fleksibilitet her.
Når det så er sagt, så er det dog fornuftigt at hjælpe hende til ikke at vende op og ned på nat og dag. Det er super dejligt, hvis hun kan sove et længere søvnstræk på 4-5 timer, men det er mest hensigtsmæssigt for alle, hvis dette søvnstræk ligger om natten og ikke om dagen. Sover hun 5 timer i træk, så vil hun naturligt skulle spise lidt hyppigere mælk, når hun er vågen og det vil igen være bedre at det sker om dagen end om natten. Derfor må I meget gerne holde lidt gang i hende om dagen, og I må faktisk gerne vække hende, hvis hun efter 3-4 timer ikke vågner af sig selv. Naturligvis kærligt, omsorgsfuldt og nænsomt.
På samme måde, må I også gerne minimere bevægelsen om dagen, så hun hjælpes til at få den søvn, som hun har behov for, men ikke holdes så meget i bevægelse, at hun ender med at sove så længe, at hun vil vågne hyppigere om natten. Det er naturligvis en svær balance, for det er helt naturligt, at hun sover godt, når hun vugges. Det at blive vugget er trygt og dejligt for hende, det minder om tiden i maven, hvor hun også er blevet vugget, hver gang mor er gået rundt, og når hun ligger i slyngevuggen, så føler hun sig både holdt og bevæget - det virker. Og det er som udgangspunkt fint. Det er super godt, at I prioriterer søvnen!
Hun er stadig så lille, at jeg ikke synes, at I skal bekymre jer voldsomt meget omkring de vaner og rutiner I giver hende. Tryghed er alfa omega og det er vigtigt, at hun forbinder det at sove meget noget trygt, dejligt og rart. Det giver grobund for gode søvnvaner fremover, at hun nu er tryg ved at sove, og der er ingen idé i at søvntræne med gråd og utilfredshed, for det vil ikke hjælpe hende til at lære at sove godt. Så I skal naturligt gøre det, som virker lige nu.
Når det så er sagt, så vil det være rigtig godt, at I på sigt skaber lidt nye rutiner og vaner og hele tiden overvejer, hvor meget I triller, bevæger hende osv. når hun skal sove. For hvis hun lærer, at hun altid skal være i bevægelse for at sove, så vil hun naturligt søge bevægelse igen og igen - også når hun vejer 10 kg eller måske er vokset ud af slyngevuggen. Derfor skal I overveje, hvilke rutiner I har og hele tiden vurdere, hvornår I måske gradvist skal trappe ud og ændre, skabe nye og måske mere hensigtmæssige vaner - men det behøver ikke være lige nu. Der når at ske meget de næste måneder og der er ingen der siger, at hun de næste 10 måneder ikke kan lære at sove uden bevægelse. Lige nu er trygheden og søvnen det primære :)
I må dog gerne prøve at putte hende i jeres sideseng en gang imellem, netop for at vænne hende til, at hun fint kan sove ved siden af jer - og ikke skal være i bevægelse. Du eller mor kan ligge ved siden af hende, lægge en hånd på hende, ås hun kan mærke, at hun ikke er alene. Du eller mor kan vippe hende lidt netop med jeres hænder og på den måde lulle hende ind i søvnen med lidt bevægelse - men hvor hun stadig ligger i sin sideseng og derfor ligger stille ned. I må også meget gerne prøve at slukke for vuggemotoren, så hun ikke er i konstant bevægelse... prøv jer lidt frem, det vil være fint:)
Og ja - de dage, hvor hun powenapper, tydeligt ender med at blive overtræt og grædende, så er det helt rigtigt at putte hende i slyngevuggen og med den hjælpe hende til at finde ro, koble fra og falde i søvn - så hun får sin søvn. Det er ikke forkert, når I har valgt denne løsning :) Og det lyder så fint, at hun på den måde har sovet 3.5 time, fået en flaske, sovet 3 timer i sin sideseng og derefter sovet lidt igen.
I skal være opmærksomme på, at fordi hendes dagsøsvn kan variere en del, så vil hendes puttetidspunkt om aftenen også kunne ændre sig. Så nogle ...
... aftener går hun måske til ro for natten kl 20 og aftenen efter måske først kl 22, og det er helt okay. Så længe hun er glad og ikke virker overtræt, så er det helt normalt at hun endnu ikke har et fast puttetidspunkt om aftenen. Og i takt med at hun bliver ældre, så vil hun faktisk godt kunne gå sent i seng - men det kan vi tage til den tid :) Jeg nævner det mere fordi du spørger: "Er der noget vi bør være opmærksomme på, eller forsøge, ift. at sikre gode putte rutiner? Især dem sidst på eftermiddagen, som begynder at ligge tæt på tidspunktet hvor hun skal aftenputtes". Og I skal måske være opmærksomme på, at hvis hun sover en lur først på aftenen, så skal puttetidspunktet om aftenen måske ligge senere.
Med hensyn til hendes gråd, så kan det naturligvis godt hænge sammen med, at der udviklingsmæssigt sker mere nu. Hun bliver gradvist mere bevidst, bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, hun begynder at smile bevidst til mor og far, lægger mere og mere mærke til rummet hun er i osv. Og hun får naturligt mange stimuli i løbet af en dag. Samtidig med, at hun også naturligt begynder at kunne gøre lidt mere opmærksom på sig selv.
Det kan dog ikke udelukkes, at der også er en sammenhæng mellem hendes spændinger og låsninger i nakken, som det lyder som om, at hun har. Derfor er det rigtig godt, at I har bestilt tid hos en osteopati/fysioterapeut, som kan få løsnet lidt op og også vise jer, hvilke øvelser I skal lave dagligt, for at hjælpe jeres datter. Måden du beskriver, hvordan hun trækker skævt, når hun løfter nakken og ikke vil kikke til den ene side osv. lyder bestemt som noget der skal behandles. Og forhåbentlig vil I også opleve, at hendes gråd så bliver mindre derefter.
Derudover så er det også vigtigt, at I kender til det, som kaldes barnets bevidsthedssignaler. Du fortæller, at hun godt kan lide at ligge og kikke, hun har ikke rigtig brug for jeres kontakt, men efter lidt tid, så bryder hun ud i gråd. Børn har forskellig måde at vise træthed, behov for kontakt osv., det man kalder for barnets bevidsthedssignaler:
Stille årvågenhed: Hun ligger og kigger, studerer omgivelserne ganske stille, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Hun bevæger sig lidt mere, kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller, at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som, at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk, hun har fået, bundfælle sig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode, hun skal puttes og helst lige før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, giver I hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Det du beskriver, at du observerer lyder som hendes forskellige bevidsthedssignaler og derfor helt normalt for hendes alder :)
Og så er der maveproblemerne. Det er rigtig fint, at I giver hende laktulose, som kan hjælpe afføringen til at blive blødere, så hun kan komme af med det. Og hvis det ikke lykkes for jer at trappe ned lige nu, så går det nok :) Hun må få 1 ml pr kg fordelt på to doser dagligt, så i princippet må hun få 3 ml morgen og 3 ml aften. Hun får 2 x 2 ml og det er super. I kan prøve at skrue ned til 1 ml + 2 ml og derefter 1 + 1 og se om det er nok. Hvis det er for lidt for hende, så øger I hende igen. Det er vigtigt, at hendes mave fungerer, fordi hendes indtag af mælk og hendes trivsel generelt afhænger af dette.
Det er også rigtig godt, hvis I kan give hende mavemassage og cykle med hendes ben for på den måde at hjælpe mave- og tarmsystem lidt igang. I kan også overveje at forsøge med en anden erstatning. Nan Sensilac skulle være god mod forstoppelse og har også hjulpet jer hidtil, men lyder til ikke rigtigt at fungere lige nu. I kan evt. forsøge med NAN HA som har delvist hydrolycerede proteiner, som nogle børn har glæde af. I kan også forsøge med et af Sempers produkter som f.eks. Allomin SensiPro1, der er bygget op som syrnet allomin, men derudover også er tilsat mælkesyrebakterier.
Der sker hele tiden ændringer i hendes mave- og tarmsystem. Og netop omkring 8-9 ugers alderen, så vil afføringen ofte ændre sig. Hos mange børn bliver afføringen lidt mere grønlig og selvom det også er tilfældet, når jeres datter for erstatning, så kan det altså godt være lidt mere udtalt netop nu.
Jeg håber, at jeg er kommet lidt rundt om det hele og at du kan bruge mine tanker lidt videre - og også får lidt ro med på vejen :)
Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Søvn" og faktisk også gøre opmærksom på, at jeg har lavet "Helens bog til FAR", som du måske også kan have glæde af :)
Glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.