Svar: Søvn problemer - 2 år, 11 mdr.
Hej med jer
Tak for brevet og dejligt at høre fra jer igen :)
Der er flere ting, som jeg tænker, spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer. Og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.
Jeres datter er nu knap 3 år gammel og det betyder, at hendes gennemsnitlige søvnbehov er ca. 12 timer i døgnet. De fleste børn trives i denne alder med at sove f.eks. 10.5-11 timer om natten og 1-1.5 times middagslur om dagen.
Jeres datter starter dagen kl 07, sover ofte 3-3.5 time middagslur i vuggestuen og falder i søvn om aftenen kl 21.30. Samlet set får hun altså præcis den mængde søvn, som hun har behov for og det er helt naturligt, at hun ikke kan sove før klokken er 21.30, hvis hun har sovet så lang en middagslur. I weekenden sover hun nogle gange kun 1.5 time til middag og her kan I derfor putte hende lidt før - men nogle gange lykkes det ikke, og det hænger sandsynligvis sammen med, at hun stadig er så lille, at hun naturligt har svært ved at skifte rytme (der er for stor forskel på hverdag og weekend, og det forvirrer hendes indre ur) og så spiller det også ind, at hun har et putteritual, som om aftenen trækker rigtig meget ud.
Når I vil ændre på jeres nuværende situation og hjælpe jeres datter ind i en rytme, hvor hun f.eks. sover 1.5 time til middag og 10.5 time om natten, så er det vigtigt at I ændrer på hendes rytme med små skridt af gangen. Og det første I skal gøre er at putte hende, når hun er parat til at sove. Det vil sige, at hun ikke skal puttes kl 20, hvis hun først er parat til at sove kl 21.30.
Når I putter hende kl 20, så lærer hun at putning er forbundet med et ritual, som varer 1.5 time og som består i, at hun er i hopla, har krudt i numsen, gerne vil lege, I forsøger at læse bøger, I siger, at hun skal sove, hun bliver frustreret, I går ud af værelset, går ind i stuen, går tilbage på værelset, sidder i mørke osv... Derfor er det vigtigt, at I ikke putter hende før kl 21.30, hvis det er der hun er parat. Og her skal I så sætte jer, læse bog, tale om dagen, synge godnatsang eller hvad I nu vil - og så falder hun i søvn inden for 10-15 minutter, fordi hun netop er parat til at sove - og hun lærer at putningen er forbundet med et ritual, der varer et kvarter.
Og gradvist skal I så rykke hendes puttetidspunkt frem, så hun ikke puttes kl. 21.30, men 21.15, 21.00, 20.45, 20.30 - som nok er hendes puttetidspunkt, hvis hun starter dagen kl. 07 og sover 1.5 time til middag.
Samtidig med, at hun puttes gradvist tidligere om aftenen, så skal hendes middagslur tilsvarende afkortes. Det betyder, at I skal kunne samarbejde med vuggestuen omkring det, og det er her meget vigtigt at sige, at det aldrig er et spørgsmål om at skære f.eks. 1.5 time af hende middagslur fra den ene dag til den anden, det er et spørgsmål om at i takt med at nattesøvnen gradvist gøres længere, så afkortes middagsluren tilsvarende. Hun skal stadig have den mængde søvn, som hun har brug for, blot fordelt så nattesøvnen bliver længere og dagssøvnen kortere.
Det er samtidig ...
... vigtigt, at I holder fast i stå op tidspunktet om morgenen og at i generelt forsøger at følge den rytme, som I og vuggestuen har i hverdagen. Det er vigtigt, at der ikke er forskel på hverdag og weekend hvad angår stå op tidspunkt, spisetider osv. Hos jer er det dog helt okay, at hun sover kortere middagslur og ofte hjemme "kun" sover 1.5 time. Det passer perfekt i forhold til den rytme, som I arbejder hen imod, og derfor skal i ikke ændre noget her, men netop lade hende sove fra 12.30-14 som nu. Det er rigtig fint og den rytme kan også gøre det lettere at få ændret rytmen i hverdagene.
Derudover, så er det vigtigt, at I er tålmodige, for det tager tid at ændre på en søvnrytme. Det er nemlig sådan, at I ikke kan flytte puttetidspunktet frem aften efter aften. Ofte vil det være sådan, at I flytter 15 minutter frem, altså putter f.eks. kl 21.15 i 3-4 dage og på 5 dagen, så kan I måske pludselig putte hende allerde kl 20.45, hvilket I så gør. Men på dag 6, så er hun tydeligt ikke putteklar før kl er 21 eller måske ikke før 21.15 igen, og så er det der I putter hende. Og så holder I igen fast i dette puttetidspunkt i nogle dage før I så atter forsøger at rykke hendes puttetidspunkt frem.
Middagsluren afkortes på sammen måde med ca. 15 minutter af gangen. Her må I dog gerne forsøge at afkorte måske hver 3-4 dag, og naturligt her så vække hende stille og roligt, kærligt og nænsomt. Og i takt med, at hun sover lidt mindre midt på dagen, så skulle det gerne blive lidt lettere at putte hende tidligere om aftenen. Og i takt med at hun begynder at blive puttet tidsligere om aftenen, så skulle hun gerne begynde at vågne af sig selv tidligere til middagsluren, og derfor naturligt selv afkorte middagsluren, vågne op når hun ikke har behov for at sove mere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt også lige at sige, at middagsluren også kan afkortes ved, at hun puttes gradvist senere, så i stedet for at hun puttes kl 11, så kan hun puttes 11.15, 11.30. 11.45 osv. alt efter hvad hu aviser behov for, og hvad der kan lade sig gøre - og så stadig altså komme op kl 14, som det lyder som om, at hun gør både i vuggestuen og derhjemme.
Det er ret komplekst det her med at ændre på en søvnrytme eller søvnfase, og jeg har skitseret det firkantet, men håber at I kan se idéen og derfor har lidt idé om, hvad der sker og hvordan I kan hjælpe hende videre.
Med hensyn til hendes opvågning efter 2-3 timers søvn, så lyder det umiddelbart som om, at hun måske har et anfald af natteskræk, og af en eller anden grund så hjælper det hende at I går i stuen, sidder der lidt og så putter hende igen derefter. Lige nu tænker jeg, at I skal se om ikke ændringen af søvnrytmen - den gradvise kortere middagslur og den tidligere putning også kan ændre på hendes opvågning og gråd om natten. Det hele påvirker naturligt hinanden, og jeg tænker, at det er en god idé at fokusere på en ting af gangen og lige nu - at få hende puttet tidligere og få middagsluren gjort lidt kortere :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt - og udnyt endelig pinsens 3 fridage til at få begyndt på disse ændringer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...