Svar: Passes af bedsteforældre i eget hjem / og flytning
Kære Ella og Nora´s forældre
Tak for jeres brev og spørgsmål omkring både pasning og flytning :)
I en alder af 10 måneder kan jeres piger godt blive passet af deres bedstemødre, og det er rigtig godt, at de ses flere gange ugentligt. Det er netop vigtigt, at de kender hinanden, og at bedstemødrene kender pigernes rutiner og vaner, så de kan forsøge at efterligne deres hverdag så godt som muligt.
I har helt ret i, at pigerne har en alder, hvor de er meget bevidste om, at mor og far går. De er i separationsfasen og kan derfor godt klynge sig ekstra meget til både mor og far og protesterer højlydt, hvis andre kikker for meget på dem, snakker med dem eller forsøger at tage kontakt. Det skal bedstemødrene naturligvis have forståelse for, og kunne rumme. Det er vigtigt, at de ikke tager det personligt, men blot forsøger at trøste, berolige, betrygge - og aflede og hjælpe dem videre :)
Og her hjælper de faste rutiner igen rigtig meget, fordi regelmæssighed giver tryghed, så jo mere dagen ligner sig selv, jo bedre er det. Det vil derfor være super godt, hvis I kan give bedstemødrene en dagsplan for, hvornår pigerne spiser, leger, sover osv. som de kan forsøge nogenlunde at følge :)
Når I flytter, så vil det være rigtig godt, hvis I kan pakke pigernes ting ned sidst, og det samtidig er noget af det første, som I pakker ud og sætter op. Det vil sige, at de nære ting, deres puslebord, seng, sovebamse, putteklud, barnevogn osv. Alle de ...
... ting, som de møder flere gange dagligt, kender og finder tryghed ved, de er der hele tiden - både når I er i jeres gamle hjem, og når I kommer til det nye hjem.
Jo yngre børn er, jo lettere går det med at flytte til et nyt hjem og nye omgivelser, så med den alder jeres piger har nu, så tænker jeg, at det kommer til at gå rigtig fint. De vil spejle sig i jer og i jeres reaktioner, og når de fornemmer, at I er glade, nyder det nye hjem osv. så vil de spejle sig i dette og være trygge i det. Hvis de så tilmed kan puttes i deres vante seng, har deres legetøj omkring sig, og omgivelserne mere eller mindre minder om noget de kender, så vil det være ekstra godt og gå fint :)
Når det så er sagt, så vil de naturligt godt kunne reagere, for tingene er jo anderledes, og de oplever verden meget med deres sanser - og der dufter anderledes, der ser anderledes ud, skyggerne og lyset i rummet bevæger sig anderledes osv. så på den må de vil de naturligt kunne reagere på alt det nye - men igen, hvis I er nogenlunde rolige og virker trygge og glade ved det hele, så vil de også være det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De mest stressende dage, er det dog en god idé at lade bedstemødrene passe, så de bare nyder tiden sammen, går ture, og hvad de nu har lyst til at lave af forskellige aktiviteter. Det vil være guld værd for jer alle seks :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god pinse :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.