Svar: Storebror er ikke glad for lillesøster

---

Kære frustrerede familie...

Åh, hvor er det bare hårdt! Der er jo ikke noget, vi ønsker mere, end at vores børn skal vokse op og være glade for hinanden. Det er jo en stor glæde at have hinanden, at have søskende, og det gør bare oprigtigt ondt, når man som forældre mærker, at børnene konstant har konflikter...

Der kan være flere ting, som spiller ind, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig. Og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Det har altid været svært for jeres dreng, at lillesøster kom til verden. Som du selv skriver, så har vi drøftet dette før, og der er ingen tvivl om, at han nok fra starten har følt sin plads i familien truet og været usikker på, om der stadig var plads til ham. Og den usikkerhed kan stadig være i ham - især hvis I ofte reagerer med at skælde ud og irettesætte ham, eller I måske kræver, at de skal lege sammen - når han ofte starter med at sige om morgenen, at han vil lege alene, så kan det godt være et udtryk for, at han føler, at I presser ham til at være sammen med hende og være sød ved hende - og det kan faktisk være med til at bekræfte ham i følelsen af, at I bedre kan lide hende, end I kan lide ham...

Det kan også være en overvejelse værd, hvordan han i øvrigt er overfor andre. I fortæller, at han generelt bliver meget vred på hende og kun i lysglimt viser han glæde ved sin søster, og en gang imellem kan han f.eks. give hende en sut, hvis hun er ked af det. Hvordan er han generelt til at vise omsorg? Er han kærlig og omsorgsfuld overfor jer, overfor legekammerater og andre, eller er han en dreng, som generelt ikke virker særlig meget kærlighed, omsorg, empati...

I skal overveje, hvilke forventninger I har til ham og også har haft til ham. Jeg læser mellem linjerne, at I har forventninger om, at de skal lege sammen, at han skal være sød ved hende osv. Og I skriver, at hun forguder ham, men at han afviser hende. Og jeg kan sagtens forstå, at I gerne vil, at de kan lege sammen, og at I rigtig gerne vil, at han kan se, hvor meget hun vil ham. Men - pas på at jeres forventning ikke giver ham en følelse af ikke at være god nok. Han er ganske givet helt med på, at I synes lillesøster er fantastisk, og at I synes, at han skal være sød ved hende, lege med hende osv. Selvom I også siger til ham en gang imellem, at I godt forstår, at han synes hun er ...

---

---

... irriterende - så mener I grundlæggende, at hun er skøn... Og det synes I også, at han skal synes - men det synes han ikke. Og så opstår der en konflikt og igen en følelse i ham om, at han ikke er god nok eller at det ville være bedre, hvis han var mere ligesom hende osv.

Hvordan håndterer I konflikterne mellem dem? Hvis I synes, at han er meget hård overfor hende, så kommer I måske let til at tage hendes parti, når de har konflikter, og det kan faktisk være med til at øge afstanden mellem dem. Det er vigtigt, at I går ind og mægler mellem dem og at I ikke tager parti, men blot lytter til hvad de siger, eller hvad signaler de sender. Lyt og anerkend at situationen er svær - uden at holde med hverken den ene eller den anden. Blot vise jer tilgængelige og vis, at I gerne vil være med til at løse konflikten. Og husk, at selvom man er søskende, så behøver man ikke lege sammen, nogle gange løses en konflikt netop bedst ved at skille dem ad og lade dem lege hver for sig :)

Jeg tænker, at det måske ville være en hjælp, hvis I nogle gange satte jer ned og talte lidt med ham om, hvorfor han reagerer, som han gør overfor sin søster. Hvad er det, der irriterer ham? Hvorfor taler han så hårdt til hende? Hvorfor skubber han hende ud af værelset? Osv. Ikke for at skælde ham ud eller irettesætte det han gør, men for at finde ud af, hvad det er han oplever - og derigennem kunne sætte nogle rammer op, som måske gør det lettere for ham også at være en del af jeres familie, som gør det atter for ham også at føle at han har plads. Det siger jeg ikke, at han ikke har, men han føler måske, at han ikke længere har samme plads, som han havde før....

---

---

---

Når I taler med ham om det, så skal I naturligvis lytte til, hvad han siger og anerkende de ting han siger. Det er naturligt stadig svært for ham helt at sætte ord på, men nogle ting vil han måske godt kunne sige f.eks. "jeg gider ikke lege med hende" eller "du holder altid med hende" eller lignende. Og her er det meget vigtigt, at du ikke reagerer med f.eks. "hun vil jo så gerne lege med dig" eller "det passer da ikke, jeg holder da også med dig" eller lignende. Lyt til hvad han siger, og anerkend de følelser han har, og det han oplever. Tag det til dig og brug det :)

Jeg håber, at ovenstående tanker kan hjælpe jer lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke og stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---