Svar: Kan et barn have for meget legetøj?
Kære Mor
Tak for dit spørgsmål omkring legetøj - og for meget af det :)
Problemet med meget legetøj er, at børn meget let bliver distraheret. Når der er rigtig mange legeting at vælge imellem, så kan det være svært at finde roen, gå i dybden og lege med blot én ting. I stedet begynder barnet at lege ukoncentreret og kommer let til at gå fra det ene til det andet...
Og børn har godt af at lege koncentreret og i dybden med visse typer legetøj. Når de fordyber sig i deres leg, så bruger de ofte både deres fantasi og kreativitet - og det gør at legen får meget mere kvalitet og legen bliver derfor meget mere udviklende for dem, ligesom legen bringer glæde.
Så problemet er måske ikke så meget mængden af legetøj, men at I måske skal gemme noget af det væk. Det er rigtig godt, at I har mange kasser til legetøjet for det er netop en god idé at komme det i kasser, og så tage en ny kasse frem en gang imellem, som jeres dreng ikke har leget med i et stykke tid. Det vil ofte give gensynsglæde og gøre at han så pludselig leger mere igen.
I kan evt. hjælpe hinanden med at sortere i det - måske kan noget af det sorteres helt fra, fordi han faktisk er blevet for stor til at lege med det. Nu har han jo fået en lillebror, så måske kan I lave en babykasse, som så kan gemmes til at lillebror bliver stor nok til, at han kan lege med det. Det kan være en god idé at tage storebror med i den proces.
I kan overveje, om I vil opdele legetøjet i forskellige temaer - så der f.eks. er klodser i en kasse, biler i en anden, dukker og dukketøj i en tredje, puslespil i en fjerde, udklædningstøj i en femte osv. Hvad jeres dreng nu har at lege med... På den måde kan I holde fast i at lege med et tema af gangen - så når klodsekasserne er fremme, så leger han med klodser og når han er kørt træt i dette, så kan ...
... klodserne sættes væk i en periode og en eller to nye kasse med et nyt tema sætte frem.
Da I har et "multirum" så kunne I overveje, om kasserne generelt skal stå til opbevaring der og derfra så bæres hen, hvor han vil lege med det. Altså at den kasse, som han vælger at lege med, tager I med til køkkenet eller ind på hans værelse - hvor han så leger med det - og resten bliver i multirummet, pakket ned. Det legetøj, som I har i haven - bolde, spil, spande, skovle osv. tænker jeg hører til i f.eks. skuret eller i en stor opbevaringskasse til udenfor, så det leger han kun med ude - det kommer ikke med ind. På den måde hjælper I ham også med at sortere legetøj i "udeleg" og "indeleg", hvilket også kan motivere til at lege mere, fordi man naturligt ikke leger det samme udenfor og indenfor...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at rydde op, så vil dette også blive lettere for ham, hvis hans legetøj er mere sorteret. Når han er færdig med at lege med den kasse, som er fundet frem, så kan alt legetøjet kommes tilbage i kassen - og det kan I hjælpe hinanden med. Når legetøjet er sorteret op, så er det lettere at rydde op - og generelt er det lettere for ham at komme legetøj tilbage i kasser, end det er at sætte det op på reoler eller lignende. Jeg kunne forestille mig, at dagplejer også har en eller anden form for sortering :)
Husk også på, at I er rollemodeller, så han spejler sig i jer og i det han ser, at I gør. Han kan ikke ryde op selv, men hvis I hjælper og guider, viser ham hvordan, så vil han spejle sig i dette. Samtidig kan I anerkende hans selvstændighedstrang og spirende lyst til at prøve selv - I kan f.eks. sige "kan du komme den røde bil op i kassen? Og den blå?" og på den måde gør han det selv, men I guider og viser ham hvordan :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.