Svar: Vil kun puttes af mor - 3 mdr.
Kære S
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng. Der er ingen tvivl om, at han bare stortrives og han må gerne veje 8 kg. Du har sandsynligvis bare en ekstra god fed mælk, og som du selv skriver, så følger han sin kurve, og han lyder bare til at være en rigtig lækker baby, med deller de helt rigtige steder ;)
Det lyder som en god beslutning at I har introduceret flaske om aftenen. Det er vigtigt for jer, at jeres dreng kan puttes af far, og derfor er det vigtigt, at han vænnes til flasken nu og før han bliver for gammel. Og han accepterer faktisk flasken og drikker ofte mellem 80-100 ml om aftenen - og accepterer også at far giver flasken. Det er super fint, den rutine synes jeg I skal holde fast i - det fungerer og flasken lyder ikke til på nogen måde at påvirke hans amning resten af døgnet :)
Men det lyder også som om, at I skal give ham lidt tid, og at tiden netop vil arbejde for jer. Han er kun lige blevet 3 måneder, og det er helt okay, at han stadig finder ro og falder bedst i søvn, når han ligger i mors favn og har brystet hos sig. Jeg tænker at i takt med, at han bliver ældre og vænner sig mere og mere til flasken, som en del af hans aftenritual, så vil han sandsynligvis kunne begynde at finde ro med denne også - og dermed kan far komme mere på banen også omkring selve putning.
Lad far være den, som skifter ble, hjælper ham i nattøjet og gør ham klar til natten. Lad far være være den, som giver ham roen med flasken og lad dem have denne fælles rutine, hold fast i det.
Prøv om du kan indføre en putteklud, som dufter af dig - sov med en klud et par nætter, så kommer den til at dufte af mor :) Og brug kluden sammen med amning og flaske, så når han får flaske og når ha puttes over i sin ...
... seng, så følger kluden med og dermed også duften af og fornemmelsen af mor. Det kan gøre det lettere for far at putte ham og lettere for ham at finde ro i sengen, uden at du behøver holde ham. Men - giv det tid :)
Bruger han sut? I kan også prøve at give ham en sut. Gerne en som minder om flaskesutten i faconen, så han ikke skal sutte på alt for meget forskelligt. Sutten kan tilbydes som afslutning på flaskemåltidet og kan derfor også være med til at gøre, at han lettere kan finde ro uden at han behøver brystet i munden, når han har fået flaske... Når han sover, bør sutten dog væk - også fordi han jo har en høj gane, så det vil være godt, hvis sutten ikke er i hans mund hele natten, men blot er der til at finde ro og erstatte brystet. Sutten kan evt. kobles til kluden, så det bliver til en sutte-putte-klud :)
Så lige nu tænker jeg, at du skal amme ham som del af putteritualet, fordi det gør ham fuldstændig rolig og så kan han puttes uden gråd og forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Men far skal stadig give være den, som gør ham klar til natten og som giver ham flaske om aftenen - så de to får denne rutine som noget fast, genkendeligt, trygt og rart :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal I prøve at introducere en putteklud, der dufter af mor, evt. koblet til en sut, og se om I så på sigt vil kunne "nøjes" med klud, flaske og far - og mors bryst helt kan undværes.. måske vil overgangen være, at han stadig kommer over i din favn, ligger og putter lidt hos dig, finder roen med sut og klud, men ikke behøver brystet, og derefter puttes, for til sidst så blot at kunne blive puttet af far... Gradvise ændringer er ofte en god idé :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte