Brev:
Mad og appetit
Hej Helen
Jeg får lyst til lidt råd fra dig, igen igen, ang. Min datters appetit.
For at gøre en meget lang historie så kort som jeg kan, så startede hun med at have øreproblemmer da hun var omkring 9 mdr. Første gang var hun rød i øret, det udviklede sig til mellemørebetændelse og hun kom på pencilin. Her begyndte hun at miste meget appetit. Vi kunne dog godt få reelle måltider i hende Hvis hun hang på vores arm. Så snart vi satte hende ved bordet, blev hun ked af det og krøllede ørene sammen. Efter en uges, mislykkedes behandling, gik vi til lægen igen da hun stadig havde ondt og ingen appetit havde. Vi fik afvide vi skulle ringe til ørelægen og hun fik lagt dræn.
Samme dag som hun fik lagt dræn kunne vi sætte hende hjem ved bordet uden problemer og hun spiste ret flot. Dog for en kort stund. Vi kom til kontrol hos ørelægen som kunne konstatere at hendes dræn i venstre øre ikke virkede (ørelægen sagde det gav god mening hvorfor hun ikke ville spise ved bordet fordi det nok mindede hende om, at det gjorde ondt når hun skulle spise). Hun får lagt dræn igen i venstre øre. Ørelægen fortalte at da de kiggede helt inde kunne de se at hun havde væske på mellemøret også.
Anden gang var lykkens gang, og det gik lidt fremad med spisningen igen. Så startede hun i dagpleje da hun var 10 mdr. Og her ville hun så ikke spise i starten og i en lang periode og det var i det hele taget en udfordring for hende at slippe os og acceptere dagplejer. Der var (som beskrevet tidligere i et brev til dig) nogen ting, vi havde svært ved at acceptere og som vores datter havde det svært med, bl.a. fik hun lov at skrige og græde i højstol. Dette havde vi et møde med dagplejer og leder om, og det begyndte at gå bedre. Med tiden begyndte hun at spise et halvt stykke bondebrød til frokost og det var hvad hun havde lyst til at spise. (Dette er også hvad hun ca. Spiser til frokost hjemme)
Hun blev meget syg da hun startede dagpleje. Imellem første og anden sygdomsperiode (begge sygdomsperioder varede i uge hver) gik der kun én uge. Så her nåede hun slet ikke at få en god appetit tilbage før så var hun syg igen.
Da hun var omkring 12 mdr. Blev hun syg for tredje gang og begyndte at hoste, ret voldsomme anfald og vi gik til lægen. Hun fik astma og lægen sagde man ofte ser det hos småbørn der er så ofte syge så tæt på hinanden, og at hun formenligt ville vokse sig fra det.
Hun startede med at få for forebyggende til natten og efter behov. Dette hjalp hende, men hun var dog stadig ofte syg. Lægen sagde at astma børn oftes bliver ramt hårdere. Da det begyndte at blive varmere i vejret fik hun hosteanfald igen og vi fik en astmaspray mere til hende som hun får morgen og aften og stadig den anden også.
Vi er dog blevet bedt om at give hende dobbelt (2 pust) morgen og aften (af flexotide for ...
... astmatisk bronkitis). Hun har haft løbenæse uafbrudt sidden hun var omkring 10 mdr.
Vi var ved ørelægen igen da hun var omkring 13,5 måned fordi det virkede som om hun havde ondt i øret igen. Det hele så fint ud og det var rigtig dejligt. Dog mente ørelægen at hun har polypvæv siddende og vi giver hende nu næsespray om aftenen (hun er endnu for lille til at få fjernet polypper, så vi og ørelægen håber det hjælper hende med næsespray) det har det gjort! Og det er så skønt! Hun har nu fået næsespray i 1 måneds tid og der har ikke været løbenæse de sidste 14 dage 😊.
Hun har ikke opbygget en god appetit efter alle de gange hun har været syg. Faktisk spiser hun meget småt og oftes kun 3 gange om dagen. Jeg har snakket med lægen om det, da hun ikke har taget på sidden hun var 1 år. Hun har heller ikke tabt sig, heldigvis! Hun står dog stille i vægt. Jeg fik en tid hos lægen så hun kunne se hende og hvordan hun trives når hun har været så ofte syg og mistet så meget appetit. Hun sagde hun så en rigtig fin pige der også havde lyst til at vinke til hende og hun var ikke bekymret for hende og beroliget mig med at som udgangspunkt skal de været bekymret når et barn ikke tager på, men her var vi nødt til at se at hun har været så ofte syg. (I gennemsnit én gang om måneden sidden hun blev 1 år, nogle måneder 2 gange)
Det blev jeg rigtig glad for at hører, fordi jeg jo til hver en tid ønsker min lille pige skal trives og havde det godt.
Hun har sidden oktober sidste år fået tænder hver måned, og dette har naturligt ikke gjort det bedre.
Når alt dette er sagt, så er hun en meget glad og stædig pige som udvikler sig i strygende fart. Og en MEGET aktiv pige. Hun elsker at være ude, ja faktisk så meget så når vi siger til hende vi skal ind og lave aftensmad, kaster hun sig på jorden eller gulvet når vi kommer ind, fordi det ikke var det der passede lillepigen 😊.
Hun har et super flot kropssprog og vi er aldrig i tvivl om hvad hun vil. Hun siger ord som nej, av, ja, waaaao, nejnej, hej, hejhej, vand. Dyrelyde som muuuh, vov vov, rap rap, pip pip, miaaav. Hun forsøger at sige græs, blomst, blad. Og når vi spørg hende hvordan det lyder når man tisser siger hun "sssssss". Hun har enormt meget energi hele tiden og på intet tidspunkt kan vi mærke hun spiser så lidt mad. Hun er begyndt at løbe og hun har ild i numsen hele tiden. En rigtig dejligt pige 😊
Mit spørgsmål til dig er:
- hvornår og skal jeg bekymre mig for hendes madindtag når hun har været så ofte syg? Hun er blevet Rigtig glad for frugt og dette kan være det hun spiser til formiddagsmad (hvis hun altså har lyst til formiddagsmad)
- vil hendes appetit med tiden komme tilbage?
Jeg håber det var til at finde rundt i, og jeg håber du kan dele lidt tanker med mig.
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.