Svar: Når man hele tiden siger nej

---

Kære S.

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille store dreng og jeres måde at håndtere det hele på :)

Og lad mig starte med at sige, at ja - det lyder helt normalt for alderen, og jeg synes det lyder som om, at I tackler det rigtig godt! I lyder virkelig til at være gode forældre, også selvom du synes det er hårdt, for det er bare rigtig hårdt, men I gør det godt!

Jeres nu 3 årige dreng er langt mere bevidst og viser tydeligt mere og mere egen vilje. Og når han udfordrer jer, så er det en vigtig del af hans udvikling og en vigtig del af hans selvstændighed. Han kan ikke udvikle sig selv, han kan ikke finde ud af, hvem han selv er, hvad han står for, hvad han vil, hvis han altid skal være enig med jer eller gøre det, som I ønsker. At være modsat, at ville bestemme selv, at "sætte hårdt mod hårdt" er nødvendigt for at udvikle sig til et selvstændigt individ. Han er nødt til at ville noget andet end jer :)

Når han siger, at han selv vil bestemme, så er det fordi, han naturligt har behov for at føle, at hans mening også tæller. Og det er her vigtigt, at I anerkender dette behov. Det betyder dog ikke, at han bare kan bestemme alt, eller at han på nogen måde er i stand til at tage stilling til større beslutninger. De overordnede ting bestemmer I naturligvis stadig, og visse ting er stadig ikke til diskussion. Men det kan være en god idé en gang imellem at sige f.eks. "du må bestemme om...", eller "det bestemmer du", så han føler, at han også bestemmer visse ting.

Overordnet bestemmer I f.eks., at han skal have børstet tænder, skal i bad, skal have solcreme på osv. Det står ikke til diskussion, men I kan f.eks. møde ham ved at sige "jeg bestemmer, at du skal have børstet tænder, men du bestemmer, om du vil have den her eller den her tandpasta på". "Jeg bestemmer, at du skal i bad, men du bestemmer, om du vil have vasket håret først, eller som det sidste, før badet er slut", "jeg bestemmer, at du skal have solcreme på, men du kan bestemme, om du vil have de røde eller de blå badebukser på". På den måde bliver det synligt, at der er visse ting, som I bestemmer, men at der også er ting, som han selv kan bestemme, og det kan være en måde nogle gange at møde ham på.

Det samme kan I gøre med andre ting i hverdagen, hvor han naturligt kan have indflydelse og bestemme "du kan dække bord og så bestemmer du, hvem der skal sidde hvor" eller "du bestemmer, hvilke glas vi skal bruge på bordet i dag", "du bestemmer om vi skal have servietter eller køkkenrulle". I det hele taget kan det være en god idé at inddrage ham i f.eks. borddækning og lignende praktiske ting, fordi det vil appellere til hans selvstændighedsfølelse og give ham en følelse af samtidig at være betydningsfuld, at have en vigtigt rolle - jeg hjælper min mor og far.

Nogle gange, så er I naturligvis nødt til at holde fast i, at det er, som I siger, og som I vil - også selvom han bliver frustreret. Og det er super fint, at I i disse situationer bevarer roen, tager ham på skødet osv. og holder fast i jeres regler. Han efterspørger netop modspil og har faktisk nogle gange brug for at mærke, at mor og far er en klippe, at I står fast, når han forsøger at være modsat. Når det så er sagt, så er det ofte voldsomt for ham at mærke, at I vil noget andet, og det er super hårdt at mærke denne modstand for ham.

Da han var yngre, så fik han naturligt ikke særlig meget modstand. I opfyldte alle hans behov med det samme - når han græd, når han havde brug for en ren ble, når han var sulten osv. så var I der, og I gav ham det, han havde behov for, uden større problemer.. Men nu har han en alder, hvor han stille og roligt skal lære at give plads til andre, skal lære at vente, skal lære at lytte til andre, lære at andre har andre behov - og det kan være en voldsom oplevelse for ham - og derfor bryder hans verden nogle gange sammen. Og her er det netop super vigtigt, at I stadig er der, bevarer roen, så han mærker, at selvom I ikke altid giver ham det, som han vil, eller det han synes, at han har behov for, så er det faktisk okay.

Nogle gange skal man ikke se det, som at han afprøver jeres grænser, men i stedet se det sådan, at han faktisk afprøver sine egne. Han er igang med at finde ud af, hvordan han påvirker andre, og hvordan I påvirker ham. Han spejler sig i jer og i jeres reaktioner - og netop i jeres ro. Det er vigtigt, fordi det hjælper ham til at finde ud af at håndtere modstand, vente på tur, kunne sige pyt, komme videre.. noget som er vigtigt at kunne, både i børnehaven, men også i årene frem, når han kommer i skole, og når han som ung og voksen f.eks. skal have et arbejde. Det kan jo ikke nytte noget, at chefen kommer og beder ham om at lave en opgave, og han så siger "det vil jeg ikke, og jeg bestemmer selv";).

Derfor er det også godt, at I holder fast i jeres principper om, at det er helt okay at se tv på bestemte tidspunkter, men ikke på andre tidspunkter osv. Hvornår disse tidspunkter så skal være, vil være forskelligt fra familie ...

---

---

... til familie, og nogle gange skal principperne ændres i takt med, at barnet bliver ældre. Modenhed, alder osv. giver mulighed for at stille nye og andre krav, og det er vigtigt i forhold til regler, at vi forældre også giver plads til forhandling en gang imellem :) Dermed ikke sagt, at I skal lave jeres regler om, men måske vil det nogle gange være okay, at han ser 20 minutters tv, når han kommer hjem fra børnehave - og ikke ser det om aftenen, når I laver mad, fordi han i stedet så måske kunne hjælpe med til at lave mad, og I på den måde kunne gøre madlavningen til noget, hvor hans selvstændighed også mødes :)

Det er ofte også en god idé at tilbyde alternativer, når I siger nej. Så når han feks. plager om at ville se tv, så vil I kunne sige "du kan ikke se tv nu, men du kan komme ud og hjælpe mig med at lave maden, vil du være den der skyller grøntsagerne, river guleroden...?". Eller det kan være et alternativ, som handler mere om leg f.eks. "vi kan ikke se tv nu, men du kan finde et puslespil, som vi kan lægge sammen". Så han hører, at I ikke bare siger nej, men faktisk tilbyder noget som stadig er sjovt, og hvor I faktisk er sammen, og han dermed føler, at I ser ham og rigtig gerne vil ham.

Det samme gælder, når han plager om f.eks. slik og søde sager. Et alternativ vil ofte være en god idé "hvis du er sulten, så kan du få lidt frugt", "vi kan ikke få is nu, men jeg kan lave en milkshake til dig" (blende en banan med lidt mælk - og servere det i et glas, evt. med lidt isterninger). Så det ikke bare er nej, nej, nej hele dagen, men så han får en følelse af, at I faktisk lytter til, at han har brug for noget at spise eller drikke, og det I tilbyder er stadig lækkert :)

Med hensyn til alle de ting, som I gør forkert - tænder lyset, åbner døren, skære maden forkert ud osv. osv. så hænger dette sammen med hans hjernemæssige umodenhed, og det faktum, at han er styret af sin mellemhjerne. Han er styret af lyst og impulsivitet.

I forhold til børn og for at forstå, hvad der sker, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, der skal styres af storhjernen. Det er lyst til ting, lyst til leg, lyst til at udforske, og det er også f.eks. raseri, frygt, separationsangst osv.

---

---

---

Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen, der styrer, at vi kan bevæge os, kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

Jeres dreng er som sagt styret af sin mellemhjerne - sin pattedyrhjerne. Og denne styres af storhjernen - men funktionen mellem de to hjernehalvdele fungerer ikke optimalt endnu. Når han ser noget, som han bare rigtig gerne vil have, så vil han bare gerne have det. Han er ikke i strand til at vente, og han er ikke i stand til at forstå en forklaring om, at I skal noget andet først, eller at tingene skal være på en anden måde. Det er for ham lysten som styrer...

Og når han så mærker, at I vil noget andet, så kan han reagere næsten "dyrisk". Så bryder verden fuldstændig sammen for ham. Han smider sig måske i gulvet, græder, sparker, råber, skriger og er fysisk i oprør. Og her er det meget vigtigt, at I reagerer på en måde, som aktiverer hans storhjerne - fordi det netop vil være med til at skabe de forbindelser, som mangler. Jeres reaktion er derfor med til at gøre, at han på sigt vil kunne reagerer mere rationelt.

Det betyder, at I f.eks. ikke skal råbe, skælde ud, komme med trusler og lignende, men derimod bevare roen, overblikket, vise ham forståelse, lære ham at sige okay og pyt, tælle til ti.. finde ud af at det er okay, det går nok, verden går ikke under, fordi maden er skåret forkert ud eller at koppen er blå i stedet for rød.

Det, der virker som bagateller for jer, betyder enormt meget for ham, og det er vigtigt, at I viser ham, at I forstår ham, forstår at det er svært - også selvom I holder fast i, at det er, som I nu engang siger. Og når det er sagt, så skal der naturligvis igen også nogle gange være plads til at I gør det, som han gerne vil, så han føler at hans mening naturligt tæller.

Man siger, at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår, og det betyder, at jeres drengs hjerne stadig er under opbygning. Der er rigtig mange hjerneceller, men forbindelserne mellem dem fungerer ikke optimalt endnu - forbindelserne skabes netop af måden, som I møder ham på. Og som sagt, så lyder det faktisk som om, at I gør det rigtig godt, så blev endelig ved med det :)

Hvis I ikke allerede har den, så kan I med fordel læse min bog "Helens bog om børn & opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :)

Rigtig meget held og lykke - håber at I er hjulpet lidt videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---