Brev:
Hjælp til grænser
Hej Helen,
Så er jeg her igen - stadig i fuld gang med at "nyde" selvstændighedsalderen.
Min kæreste og jeg er uenige om, hvad der er den rigtige tilgang til opdrage vores søn på 2,5 år. Jeg tror på, at det er vigtigt at give ham valg vi kan acceptere (fx.: hvilke af disse to par bukser vil du have på?) og min kæreste tror på, at fordi der sker så meget i hans udvikling ligenu, er det bedre at vi sætter endnu mere faste rammer end (jeg synes) vi allerede gør. ("Du skal have de her bukser på." "Nej, ikke de bukser!!!" "Jo!")
Min kærestes metode gør påklædningen til en daglig fysisk kamp, og jeg kan ikke rigtigt sige, at min løsning er bedre. Det gør til tider påklædningen nemmere, men til gengæld har vi også et barn som (synes vi) SLET ikke hører efter hvad vi siger. Forleden løb han direkte ud på vejen, for at komme over til en gynge, selvom vi råbte stop.
Spisetid kan også være ...
... svær, synes jeg. Jeg har altid frygtet at få det barn, man ikke kan tage med i byen, fordi de løber rundt, er kræsne og bare slet ikke kan rumme at gøre hvad vi andre gør. Men selvom vi inddrager ham i madlavningen, han skal hjælpe med at dække bord (hvor stor en kamp skal det i øvrigt være? Nogle dage gør han det uden brok, andre gange må jeg slæbe ham hen til skuffen efter en tallerken og tilbage til bordet) og vi spiser sammen som familie, så sidder han i ca. 2 minutter, erklærer at han ikke kan lide det og kravler ned.
Når vi så er færdige med at spise, tager vi hans tallerken med ned til sofabordet, hvor han gladeligt går til og fra og spiser, mens han leger eller ser fjernsyn.
Men hvordan får vi ham til at blive siddende og spise ved bordet i stedet?
Alt i alt føler vi os lidt tromlet herhjemme, hvilket jo lyder skørt, og jeg vil gøre alt for ikke at råbe eller skælde ud.
Hilsen Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.