Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til grænser


22. juni 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Pernille

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring opdragelse, og hvordan I bedst møder jeres dreng og den udvikling, som han går igennem :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

Du har naturligvis ret i, at jeres dreng er nødt til at lære visse regler, og regler er som udgangspunkt godt. Regler er genkendelighed, og de er derfor med til at give tryghed. Og vi har mange regler - der kan være regler for, hvordan man sidder ved bordet, hvordan man spiser sin mad. Der kan være regler for, hvordan man går ved vejen, at man f.eks. ikke må løbe ud på vejen, hvor bilerne kører, men at man skal sidde i sin klapvogn eller holde i hånden. Der kan være regler for, at tænderne skal børstes, at man skal have tøj på osv. osv.

Men, når de er sagt, så er det meget vigtigt, at I forsøger at undgå magtkampe. Det er ikke et spørgsmål om, at I skal kæmpe om at få ret, eller et spørgsmål om, hvorvidt jeres dreng er ude på at udnytte jer, handler udspekuleret, eller at han bare generelt er imod jer, og det I vil. For det er han ikke! Han er blot igang med at lære, og han er styret af lyst, fordi han stadig kun er knap 2.5 år gammel.

Hans hjerne er stadig meget umoden. Der er millioner af hjerneceller, men forbindelsen mellem hjernens celler og hjernens forskellige dele fungerer ikke ret godt endnu. 90% af hjernens vækst foregår de første 5 år, så der er stadig lang tid til, at det hos jeres dreng fungerer som hos jer - og det betyder, at han stadig er så lille, at hans verden nogle gange vil bryde sammen, ligesom han heller ikke vil kunne lytte til jer eller kunne forstå, hvorfor han f.eks. "skal have bukser på nu!".

Forbindelserne i hans hjerne dannes af den måde I møder ham på. Det betyder, at I skal vise ham det, som I gerne vil lære ham. Så hvis I møder ham med lydhørhed, forståelse, anerkendelse, empati, så lærer han disse ting. Hvis I derimod møder ham med magt, skæld ud, holder "hårdt mod hårdt", bruger trusler eller lignende, så vil I aktivere de centre i hans hjerne, som styrer f.eks. raseri, frygt, separation...

Det er defor ikke et spørgsmål om enten at I giver ham "for lang en snor", eller at I "ikke sætter grænser nok". Det handler derimod om, at det er vigtigt, at han hele tiden føler sig forstået og mødt. Hvis I gerne vil have, at han skal vokse op og lytte til jer, så skal I lytte til ham. Hvis I gerne vil have, at han beder om jeres hjælp, søger jeres guidning og forklaring, så skal I hjælpe ham, guide og forklare. Hvis I gerne vil have, at han viser jer respekt, så skal I vise ham respekt - respekt er gensidigt :)

Jeres dreng er styret af lyst, så når han løber ud på vejen for at komme over til en gynge, så er det fordi han bare har rigtig meget lyst til at gynge - og ...


Annonce

... han kan ikke finde ud af at stoppe, selvom I råber stop! Derfor er det vigtigt, at I hjælper ham med enten at holde jer i hånden, når I går ved vejen, eller sætter ham i klapvognen, for I kan ikke gå ud fra, at han kan finde ud af det ellers :)

Når han ikke vil have bukser på, så kan det både være fordi, han ikke forstår, hvorfor han skal have bukser på, eller fordi han er træt og har brug for at I blot hjælper ham med det, men det kan også være fordi, han f.eks. gerne vil prøve at tage bukser på selv. Hvis det er fordi han gerne vil prøve selv, så vil det være godt, hvis I derfor kan guide og hjælpe ham, så han lærer det selv hen af vejen. I kan f.eks. lægge bukserne på gulvet og bede ham sætte sig på numsen og så tage det ene ben, derefter det andet ben i hvert bukseben, rejse sig op og hive bukserne op om numsen.

Det er vigtigt, at I forsøger at gøre tiden ved middagsbordet hyggelig. Det skal være hyggeligt og rart at spise - ellers mister man appetitten og har ikke lyst til at sidde med ved bordet. Derfor er det vigtigt, at I Ikke tvinger ham til at dække bord. Han skal ikke "slæbes hen til skuffen", men du skal i stedet forsøge at motivere ham, så han har lyst til at hjælpe til og være en del af det der foregår. Og er han en dag for træt, så er det naturligvis også helt okay :)

Hvis I gerne vil lære ham, at han skal spise ved middagsbordet, så er det også vigtigt, at hans måltider serveres ved middagsbordet. Hvis I bærer hans tallerken hen til sofabordet og lader ham spise der, imens han ser fjernsyn - så lærer han, at sådan kan måltiderne også foregå - og han forstår naturligt ikke, hvorfor han så ikke altid kan sidde og spise med fjernsyn eller legetøj.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Han kan heller ikke klokken, så han forstår ikke, hvorfor han skal sidde ved middagsbordet kl 18, men godt må sidde foran fjernsynet og ved sofabordet kl 18.30:)

Alt hvad I gør, måden I er omkring ham på, måden I møder ham på, lytter til ham, anerkender ham osv. Det spiller alt sammen ind på, hvordan hans hjerne udvikler sig og ind på, hvilken person han bliver. I kan ikke trylle, og I kan ikke sikre ham lykke senere i livet, men I kan gøre alt for, at han vokser op og føler, at han er elsket, og at mor og far altid er der for ham til at hjælpe ham, hvis han har det svært - og netop disse følelser, at I er der, lytter og gerne vil hjælpe, dannes helt grundlæggende i måden vi møder vores små børn på :)

Jeg vil anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan I læse meget mere om forskellige måder man kan opdrage på, om hvordan man sætter grænser, skaber gode bordmanerer, giver sine børn et godt søskendeforhold og meget mere :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce