Svar: 11 mdr og spise mere fast mad
Hej med dig
Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
Det lyder som om, at lillebror egentlig er glad for mad. Han kommer gerne maden i munden, han smager gerne, tygger og forsøger at spise det - men mange gange har han svært ved at tygge og bearbejde maden. Når du giver ham mad, som blot skal synkes som f.eks. grød og mos, så spiser han gerne.
Øvelse gør mester, så hans evne til at tygge hænger naturligt sammen med, hvor meget han har øvet sig - altså hvornår du er begyndt at give ham små hapsere og mad med mere bid, og hvorvidt det er meget nyt for ham at få dette :) Det er naturligt også såden, at hvis du er meget bange for at hans skal fejlsynke, og derfor bliver meget forskrækket, hvis han f.eks. hoster eller ligende, så vil han naturligt også spejle sig i dette, og det kan godt være med til at gøre, at det hele så tager lidt længere tid.
Nogle gange kan det være en idé at bruge en babyfeeder, hvor du kan lægge kogte grøntsager, frugt eller lignende i og så kan han på en sikker måde sidde og sutte, gumle, gnaske sig igennem - og på den måde stadig blive styrket mundmotorisk.
Derudover så har han naturligt også en alder, hvor han godt kan få lyst til at undersøge maden på anden vis end ved blot at synke og spise den. Han er snart et år gammel, og børn kan i den alder godt have lyst til at finde ud af, hvordan maden ser ud, når den er tygget eller lyst til at mærke maden mellem fingrene, eller se hvordan maden falder ned over bordkanten eller måske se, hvordan mor reagerer, når maden pludselig skubbes ud af munden med tungen... Du skal derfor også være opmærksom på, om noget af hans modstand mod at tygge og spise handler om, at han naturligt er igang med at undersøge verden og også igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved dig :)
At han stadig ikke har fået tænder burde ikke betyde noget. Han kan godt tygge med gummerne og de vil være hårde nok til at kunne findele maden. Så tænder er ikke nødvendigt for at kunne spise mad med mere bid :)
Nogle børn har problemer med følesansen i munden, og de kan f.eks. reagere på madens temperatur og madens konsistens. De kan have svært ved at flytte maden rundt i munden med tungen og kan have svært ved at synke. Nogle børn reagerer derfor på den fastere føde, og har betydeligt lettere ved at spise skemad og drikke f.eks. mælk.
Nogle børn reagerer også på, hvis maden er blandet for meget sammen, så for mange smage fylder i munden samtidig og de kan have brug for at spise mere adskilt mad. Der er også børn, som reagerer, hvis maden smager for surt eller måske for sødt...
Nogle børn har også svært ved at finde ud af, hvordan maden skal bearbejdes i munden, de tror at alt skal synkes og ender derfor med at fejlsynke. Her kan det nogle gange hjælpe at give skemaden - på en ske - og give mad i stykker med f.eks. fingrene eller på en gaffel, fordi måden barnet får maden på er med til at signalere om maden blot skal synkes eller måske skal tygges.
Hvis du mistænker, at han har nogle mundmotoriske udfordringer og f.eks. har problemer med tungebånd, følesansen i munden eller lignende, så er der den mulighed, at du ...
... taler om det med en ergoterapeut, som har viden om børn med sanseintegration og spisning :)
Det er ofte også en god idé at lade din dreng selv styre maden. Giv ham mad i hånden - både større stykker, som han selv kan gumle, gnaske, opbløde med spyt osv. Og giv ham også små hapsere, som han skal spise med pincetgreb - altså med tommel- og pegefinger. Og forsæt så med at supplere med lidt på en ske efterfølgende, ligesom du allerede gør, så du er sikker på, at han stadig får noget at spise :)
Jo mere han øver sig, jo bedre vil han blive til det og jo mere parat vil han blive til vuggestuestart :)
Jeg vil også lige sende dig en madplan, som jeg tænker, at den kan se ud nu:
Morgen 7: Havregrød, som gives med ske, suppleres med frisk blød frugt i hånden, og lidt bær, som han spiser selv. Vand af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk blød frugt i hånden. Dette spiser han selv og derudover så supplerer du med lidt frugtmos. vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, som han spiser selv, godt hjulpet af dig - prøv med fingrene og med en gaffel. Suppleres derudover gerne med godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, kogte grøntsagsbuketter eller lignende. Som han også forsøger at spise selv. Og derudover kan du toppe op med lidt grøntsagsmos med kød/fisk, som du giver på en ske, og så du sikrer dig, at han er fyldt lidt ekstra op.
Evt. Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær - som han forsøger at spise selv, og du følger efter med lidt tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal også her være mad i stykker, som han spiser selv og du supplerer med lidt på gaffel eller ske. F.eks. kan frikadellen gives i stykker og kartoflerne moses med lidt sovs, og det giver du ham så :) Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage osv. og gøres klar til natten :)
Ca. 19.30, tilbydes godnatgrød - som du giver ham, sammen med vand eller mme af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca. kl 20
Sen aften 23: Evt. drømmeamning eller drømmeflaske. Det vil være relevant med to mælkemåltider lige nu, og disse kan ligge aften og sen aften eller før middagslur og aften. Hvis de hos jer ligger før middagslur og aften, så vil det være rigtig fint, at hans mælkemåltid før middagsluren fjernes, når han begynder i vuggestue, og så kan han få bryst eller flaske før putning om aftenen, som han er vant til.
som du kan se, så er det en god idé med helt almindelige retter ,som du sandsynligvis også allerede giver. Stadig grød og mos, men derudover blødere modstykker ved siden af. Kogte grøntsagsbuketter, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), brødhapsere, blød frugt og bær, hårdkogt æg, godt godt pasta (f.eks. pastaskruer evt. skåret i halve eller godt kogte møllehjul), bløde boller med smør, ost og lignende vil være rigtig godt. Lad udgangspunktet være fødevarer, som du selv spiser.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder