Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme/måltider


28. juni 2021

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen, har kunne bruge de svar, som jeg har givet til andre forældre, og at I nu selv har fået lyst til at skrive :)

Jeres dreng lyder til at trives med sin rytme, så et eller andet sted, så har I naturligvis helt ret, når I har tænkt, at I måske er farvet af vores voksnes dagsrytme, og at det kan være lige meget for ham. Samlet set så får han sit søvnbehov dækket, han trives, udvikler sig i rigtig fin og sund retning, og man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, som fungerer - men jeres hverdag skal naturligvis også hænge sammen. Og hvis han på et tidspunkt skal i dagpleje eller vuggestue, så er det også hensigtsmæssigt, at hans rytme passer nogenlunde med det, som forventes der...

Lige nu lyder det som en rigtig god idé at holde fast 3 lure dagligt. Han har brug for disse afbræk i løbet af dagen, og jo tidligere dagen starter, jo større vil behovet for 3 lure være. Det er også helt okay, at han lige nu sover sin formiddagslur tidligere - netop fordi han er begyndt at stå en time tidligere op. Men som jeg læser jeres brev, så passer det jer ikke så godt, at hans nattesøvn ligger fra 19 til 06 - det fungerer bedre, hvis den ligger fra 20 til 07 og for at hjælpe ham ind i dette, så tænker jeg, at I skal forsøge at rykke lidt på tidspunkterne for middagslur og dagens 3. lur. Jo senere han sover middagslur, jo senere vil han stå op fra denne lur, jo senere vil den 3. lur naturligt ligge og jo senere vil han naturligt også kunne puttes i seng om aftenen.

Når han bliver 7 måneder, vil det ofte være passende med 4 mælkemåltider i døgnet, og disse ligger ofte tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at I stedet for flasken før dagens første lur, så skal han normalt tilbydes et mellemmåltid. Men, hvis denne lur rykker frem, så kan mellemmåltidet også tilbydes, når han vågner eller I kan alternativt slå mellemmåltidet og morgenmåltidet sammen i en periode.

Derudover så vil jeg anbefaler jer, at I en periode forsøger at lægge et bad ind midt på dagen, da det vil være med til at aktivere ham rigtig godt, og det vil samtidig forlænge hans vågenperiode, så han netop kommer til at kunne puttes lidt senere, end tilfældet er lige nu.

En dagsplan kunne derfor se således ud:

Tidlig morgen 05: Mælk og sover lidt videre, indtil klokken er ca. 06, hvor han så vågner af sig selv, og dagen begynder med pusling osv.

Morgen 7: Havregrød med lidt frugtmos og vand

Puttes til dagens 1. lur, måske kl 08.15-08.30...

Formiddag 9.15-9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

I tumler, leger, hygger

Frokost 10.30-11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller ...


Annonce

... lignende i hånden, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og holdes på denne måde vågen lidt længere tid...

Mælk og puttes til middagslur, måske ca. 12.15-12.30... Hjælpes til at sove 1.5 time her, hvis han kan :)

Eftermiddag 14.30: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til dagens 3. lur ca. kl 16.30-17.. tidspunktet afhænger af, hvor når han er stået op af sin middagslur. Hvis han lige nu stadig har brug for lidt mælk inden for at kunne sove, så er det helt okay.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, godt kogte broccolibuketter og lignende. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Mælk og puttes til natten ca. kl 20 - igen varierer tidspunktet naturligt efter, hvornår han er stået op af sin 3. lur...

Sen aften 23-24: Drømmemåltid mælk.

Jo tidligere han står op, jo tidligere vil hans lure ligge hele dagen igennem, og jo tidligere vil puttetidspunktet om aftenen naturligt også komme til at ligge. Og jo tidligere puttetidspunktet ligger om aftenen, jo større sandsynlighed er der for, at han så også står tidligere op om morgenen. Jeg tænker derfor, at det giver god mening at forsøge at rykke på hans lure om dagen, så især middagsluren og dagens 3. lur kommer til at ligge lidt senere, fordi det vil give jer et puttetidspunkt omkring kl 20 - og jo flere nætter der starter kl 20, jo mere vil han måske igen kunne sove til 07 om morgenen. Men det er hele dagens rytme, som I skal ændre på :)

Med hensyn til mad, så synes jeg, det er helt okay, at I fanger hans mund, og giver ham mad indenbords selvom han nogle gange kikker væk og bliver optaget af andre ting. I tvinger ham ikke til at spise, og han har brug for maden i maven. Han bliver synligt for sulten og får ekstra behov for mælk, hvis han ikke har spist nok af skemaden til måltiderne, og det lyder som om, at I har en ret god fornemmelse for, hvordan balancen mellem mælk og skemad bør være :)

Nogle gange skal I naturligvis følge hans blik og småpludre med ham, om det han får øje på "hov, der kom mor, hej hej mor" og så fange ham igen "skal du have lidt at drikke? Se her, mmm dejlig vand", "er du klar?" og så ind med skeen igen. Så I både giver ham lidt pauser, deler opmærksomheden med ham, men samtidig hjælper ham med jeres mimik, jeres lyde. Hen af vejen så lærer han naturligt at fokusere mere, men lige nu er han stadig så lille, at han meget lidt bliver distraheret, og der skal ikke ske ret meget omkring ham, før det er langt mere spændende end at spise - maden har han dog behov for :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke, og jeg glæde mig til at følge jeres familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce