Svar: Om at sige farvel

---

Kære J.

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål om at sige farvel :)

Generelt anbefales det, at du siger farvel til din datter, når du afleverer hende eller kører fra hende - det gælder, uanset om hun er i vuggestue, er hjemme og sammen med far eller mormor, eller det foregår på anden vis. Det er vigtigt at sige farvel, vinke og gøre opmærksom på, at nu går mor.

Nogle gange vil det medføre panisk gråd, andre gange ænser din datter nærmest ikke, at du går, men det er stadig vigtigt, at du siger farvel, når du går.

Da jeres datter er vant til at være sammen med både far og mormor, og aldrig er blevet ked af det, når hun har opdaget, at du er forsvundet, så vil hun sandsynligvis være helt okay med, at du går. Det er dog vigtigt, at de siger farvel sammen med hende og holder fokus på, hvordan hun reagerer, når du går - så de er der til at berolige og betrygge og til at hjælpe hende videre med det, hun nu skal. Da hun ofte kommer i bad om aftenen, når du går ud af døren, så tænker jeg, at det vil være oplagt, at de vinker farvel, når du går. Evt. i vinduet eller i døren, så hun kan se, at du kører, og så hjælper de hende videre ved netop at gå igang med badet, som hun kender og er vant til.

Det er på samme måde vigtigt, at du har det okay med at sige farvel. Det er naturligvis lettere for dig at liste ud af døren, end hvis hun græder - men det er vigtigt at kunne rumme, hvis hun bliver ked af det, når hun pludselig oplever, at du går. Far og mormor skal kunne rumme det, men du skal også kunne rumme det og tro på, at det er helt fint og okay, at de har styr på det og så stadig tage af sted.

Når du siger farvel og overlader din datter i fars eller mors varetægt (eller for den sags skyld til en pædagog), så lærer du din datter, at også ...

---

---

... andre steder end mors favn kan være et trygt og okay sted at være. Børn har brug for en tryg base, for at kunne udvikle sig. De har brug for vigtige voksne, som er tilgængelige og opmærksomme, og som de kan søge tryghed og trøst hos, hvis noget bliver svært. De har brug for både primære og sekundære omsorgspersoner - og når du ikke er til stede, så er det vigtigt, at der er andre som tager over, og som din datter kan bruge.

Og når du siger farvel, når hun oplever, at "nu går mor", så signalerer du, at hun stadig kan være helt tryg. De andre passer på hende, og det er ikke farligt, at du går. Hun kan godt klare, at du ikke er der hele tiden :)

Hvis du derimod går uden at sige farvel, hvis du bare forsvinder og pludselig er væk, så kan hun blive meget urolig og ked af det. Hun kan blive bange og utryg - for hvor er du henne? Og hvornår kommer du igen? Hun er stadig så lille, at hun ikke kan forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i timer eller i flere dage. Hun forstår heller ikke en forklaring om, at du kommer tilbage efter arbejde, hun mærker bare, at du er væk.

---

---

---

Det kan på sigt skabe en usikkerhed i hende, så hun generelt kan blive bange for, om du måske forsvinder fra hende. Det kan skabe en unødig pylren og et behov for hele tiden at være dig ekstra nær, for netop at kunne holde øje med, om du mon går. Hvis hun ved, at du aldrig går uden at sige det, så vil hun kunne være meget mere rolig og kunne lege mere for sig selv velvidende, at du stadig er der.

Så - det er en rigtig god idé, at I nu begynder at øve det at sige farvel - også når far eller mormor passer hende, og du skal på arbejde om aftenen :) Når det så er sagt, så lyder hun dog til at være en meget tryg pige, så alt er fint.

Rigtig meget held og lykke med det!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---