Svar: High need baby?
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Du har faktisk helt ret i, at der sker noget i din datters udvikling netop nu. For mange er netop 6 måneders alderen en lidt svær periode, og det kan sagtens være dette, som du lige nu oplever.
I denne alder oplever mange forældre, at det kan være svært helt at stille barnet tilfreds, det kan føles som om, at lige meget hvad man gør, så er der ikke noget, som rigtigt virker. Det kan være følelsen af at man gir og gir uden at få noget tilbage - det passer naturligt ikke, for man får masser tilbage, men følelsen kan stadig godt være der :)
Jeg vil gerne beskrive lidt af de ting, der sker netop omkring 6 måneders alderen og noget vil måske passe på din datter og dig/jer, og andet vil ikke - du må selv vælge til og fra :)
I 6 måneders alderen får mange børn tænder og det kan I sig selv give lidt ekstra pylren og utilfredshed. Hvis din datter har ondt for tænder så kan det naturligt også påvirke hendes lyst til både flaske og skemad.
I denne alder begynder de fleste børn også at øve deres stemme mere og mere. De skriger højt, siger flere og flere lyde, nogle gange forskrækker de sig selv med deres lyde. Din datter vil også begynde at bruge sine lyde mere og mere bevidst, hun ved, at visse lyde tiltrækker din opmærksomhed, og så øver hun naturligt også sin stemme, sit fremtidige sprog. Og der er mange lyde - både de glade, sjove og hyggelige pludre lyde, men også skrig og skrål, brummen og lyde som lyder mere utilfredse, men som nogle gange blot er stemmetræning :)
Motorisk er hun også rigtig godt igang. Hun begynder at trille mere omkring, triller fra mave til ryg og fra ryg til mave, hun drejer om sin egen akse, tager fat i sine fødder, øver sig i at skifte legetøj fra hånd til hånd. Hun begynder måske også at gøre tegn til at krybe og ligger ikke længere stille, hvor du har lagt hende. Hun begynder at kunne sidde op i sin høje stol og i barnevognen, når I triller tur. og det er alt sammen rigtig dejligt og vigtigt. Men det er også frustrerende for hende, for kroppen vil ikke altid som hun gerne vil. Når hun forsøger at få fat i legetøj, så kommer hun længere væk fra det. Når hun forsøger at bruge sine hænder, flytte fra hånd til hånd eller lignende, så lykkes det helelr ikke altid og nogle gange kommer hun til at ramme sig selv, hvilket naturligt kan gøre ondt. Når hun forsøger at trille, så vil kroppen ikke som hun vil, og så bliver hun naturligt også frustreret....
Der er så meget hun gerne vil, og hun er langt mere bevidst nu, ser flere ting, forsøger at kommunikere, bruge sig selv motorisk osv. Men kroppen vil bare ikke altid det, som hun gerne vil - og så bliver hun ekstra frustreret, pylret, utilfreds, grædende - og kontaktsøgende. Hun kan i denne alder godt blive ekstra ked af det, hvis du ikke sidder ved siden af hende hele tiden.
Hun kan også være rigtig svært at beskæftige, for hun mister hurtigt interessen. Der skal ske noget og hun elsker, når du bærer hende rundt i din favn og I kikker på verden sammen. Når hun sidder i dine arme, så har hun dig helt tæt på, er træt på sin trygge base og det giver netop overskuddet til at opleve mere. Samtidig er det naturligt dejligt at blive båret rundt, når man stadig selv har rigtig svært ved motorisk at flytte sig så meget...
For mange forældre, så er det ½ år også en skæringsdato. Det er især på dette tidspunkt, at I som forældre begynder at få lidt behov for at være par igen. Ikke at I ikke har prioriteret hinanden før, men snarere en følelse af, at nu er der gået et ½ år, og jeres datter er ved at være så stor, at hun kan flytte på eget ...
... værelse, og dobbeltsengen kan blive jeres igen.
Mange kvinder fortæller også, at de efter 6 måneder med nussen og pussen af deres lille barn trænger til at være andet end mor. De har brug for at blive nusset lidt ekstra af deres partner, har brug for at gøre noget sammen som voksne. Igen en følelse af, at man gir og gir hele dagen og ofte kun får utilfredshed tilbage, og når far så kommer hjem, så trænger man virkelig til bare at blive holdt om. Samtidig kan man dog være rigtig træt og ikke orke særlig meget, fordi det hele bare er for meget. Nogle møder far med et "Nu må du altså tage hende!" så snart han kommer ind af døren, fordi det netop er rigtig hårdt at være på hele dagen og hele tiden skulle finde på, være sjov og opfylde den lilles behov.
Jeg ved naturligvis ikke om noget sådan gør sig gældende hos jer, men jeg ved, at det i flere familier ofte er sådan, så måske kan du også nikke genkendende til dette. Og så sker der altså en masse udviklingsmæssigt med jeres datter netop nu, hvor hun som du spørger til, generelt vil virke mere frustreret.
Det er derfor også super godt, at du tager hende ud i haven, udnytter at hun elsker at ligge på sansegyngen i haven. Eller at du bærer hende rundt på dine arme og kikker på naturen. Det kan også være en god idé at tage på lidt ture ud af huset, sætte hende i barnevognen, trille af sted og lade hende sidde og kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. På den måde får I begge lidt andre stimuli og det giver også dig lidt ekstra energi :)
Om hun er high need.. det er svært at sige, men det kan hun naturligvis godt være. Jeg er ikke så vild med at sætte prædikater på børn, men jeg ved godt, at det hjælper mange forældre at vide, at disse børn findes :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
High need babies er børn, som på mange punkter virker krævende. De har ofte svært ved at sove og også svært ved at spise. De sover mindre end jævnaldrende børn, og det er meget svært at skabe faste rutiner, for det der virker den ene dag virker ikke den næste. De har ofte også svært ved at spise, skal nødes meget, afviser ofte bryst eller flaske, indtil de så pludselig spiser rigtig godt, og man tænker, hvorfor tog du så ikke bare mælken, du var jo tydeligt sulten...
Det er svært at opfylde deres behov, og man får ofte en følelse af, at intet af det man gør rigtigt virker. Nogle kalder disse børn "kortluntede", da der ikke skal ret meget til, før de bliver kede af det, og når de græder, så græder de ofte mere end jævnaldrende børn. Det samme sker, når de er glade, så er de ofte også overvældende glade. De er i det hele taget meget intense, og man kan godt få følelsen af, at de enten er helt ulykkelige eller jublende lykkelige - det er ligesom enten eller.
Disse børn acceptere ofte heller ikke en substitut for mor - det er mor som er bedst, og de sover bedst i mors favn og de kan blive dybt ulykkelige, hvis andre forsøger at tage over. De er ofte også meget følsomme overfor forandringer og kan reagere voldsomt på store skift i hverdagen, samtidig med at de heller ikke trives med faste rammer - så det er også en af de ting, som gør, at det kan være rigtig svært at hjælpe dem.
Begrebet High Need Babies er oprindelige beskrevet af amerikaneren Dr. Sears, og hvis du er god til engelsk, kan du f.eks. læse "The Fussy Babybook: Parenting your High-Need Child from Birth to Age Five". På dansk kaldes High Need Babies også Signalstærke børn, og her kan du f.eks. læse bogen "Signalstærke børn" af Anja Sigvard Nielsen eller bogen "Babykaos" af Tine Schrøder Lunøe.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.