Annonce

Annonce

Brev:

Voldsom nedløbsrefleks


21. juli 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Voldsom nedløbsrefleks

Kære Helen,

Jeg har netop sendt dig et brev om min datter Johanne, hvor jeg nævner at hun er blevet storesøster til en lillebror, som nu er 3,5 måned gammel. Det er angående ham, at jeg nu skriver endnu et brev.

Han blev født 1 uge over tid, og vejede 4444 gram, fordelt på 54 centimeter. Han var altså en dejlig stor basse, og det er han stadig - vejede 7440 da han var 12 uger - så det er ikke for nuværende det rent ernæringsmæssige der bekymrer mig.

Sigurd, eller Siggy som vi kalder ham, er en glad og dejlig dreng, der så vidt jeg ved udvikler sig som han skal, og trives med livet generelt. Han sover lidt som vinden blæser, men det gør de jo i den alder, og de fleste dage holder han sig alligevel nogenlunde til en rytme med 3 lure, og en sengetid mellem 21 og 22. Problemet er amningen, og det er faktisk ikke ham, men mig, der er problemet.

Jeg har en meget kraftig nedløbsrefleks, og Siggy har meget svært ved at håndtere den store mænge mælk der bliver spulet ned i svælget på ham, med meget høj hastighed. Jeg ved ikke om der også er tale om decideret overproduktion, men der er ihvertfald slet ikke for lidt mælk. Jeg har forsøgt mig med de forskellige råd - at malke lidt ud før jeg ammer ham, at tage ham fra når jeg kan mærke at nedløbet går i gang (og det kan jeg meget tydeligt. Det gør nærmest ondt), og lade det løbe ud i en stofble, laid back stilling, tvillingestilling, og liggende amning. Alt sammen hjælper det, men ikke nok. Jeg kan høre at han synker enormt ofte, han får tit mælken galt i halsen, også efter det første nedløb, han laver klikke- og smaskelyde, og virker til at have lidt yderligt fat, han får tit 'våd' hikke efter amningen, han gylper enormt meget, og han vil absolut ikke ammes medmindre han er rigtig sulten, og har aldrig villet det. Det vil sige, at jeg ikke kan trøste ham med amning, amme ham til ro eller i søvn, at jeg ikke kan amme ham før lur med mindre han er rigtig sulten, og at jeg risikerer at vække ham mere op, hvis han vågner om natten og jeg forsøger at amme ham.

Da han var et par uger gammel var vi forbi kommunens ammerådgivning, fordi jeg fik sår på brystvorterne, og det hjalp en del på hans teknik. Han har som nævnt lidt yderligt fat og mister vakuum en del gange undervejs, men da han tager fint på, og jeg ikke længere har ondt, er det ikke specifikt dét der generer mig. Det der generer mig, er at vi simpelthen ikke trives med amningen, hverken ham eller mig. Det er ikke ...


Annonce

... spor hyggeligt, og jeg får faktisk lidt dårlig samvittighed hver gang jeg ammer ham, fordi det tilsyneladende er så ubehageligt for ham.

Jeg er faktisk rigtig ked af, at det ikke er forbundet med hygge og tryghed for ham, og samtidig er jeg ved at være rigtig træt af altid at lugte lidt af varm yoghurt og gylp, altid at være gennemblødt efter en amning, altid at være på den hvis jeg har glemt ammeindlæg, og at mælken står ud til alle sider når han giver slip, hvis jeg ikke er hurtig nok med stofbleen. Jeg har nogle gange lyst til at gå over til at give flaske, og det ville måske også være relevant, hvis han ville have den. Det vil han bare ikke ret gerne, og jeg fornemmer faktisk at han også her har svært ved at få ordentligt fat. Det er som om han helst bare vil tygge på sutten, og når han får lavet vakuum slipper han det ret hurtigt igen. Jeg har da også overvejet om han kan have stramt tungebånd i tillæg til min voldsomme nedløbsrefleks, men han er blevet tjekket i munden en del gange, blandt andet ved ammerådgivningen, og vurderingen er altid at det ser fint ud. Derudover tager han jo også fint på, og det virker bestemt ikke som om han har problemer med at hente nok mælk fra brystet!

Min læge har rådet mig til at prøve med en ammebrik, men min erfaring fra tidligere ammeforløb, er at jeg (selvkonstateret) ligger mellem to størrelser, og derfor ikke kan få brikken til at sidde ordentligt.

Storesøster nægtede at spise grød og mos, og vi endte med mestendels at lade hende spise selv, i en bastardiseret udgave af blw, som navnlig ikke drejede sig om at hun selv skulle styre afvænningen, men at hun skulle have lov at sidde med maden selv, hvorefter vi supplerede med skemad. Jeg har hele tiden tænkt at vi skulle det samme med Siggy, og at jeg derfor ville vente til han var 6 måneder med at begynde. Nu overvejer jeg kraftigt at gå i gang med grød og mos det sekund han bliver 17 uger, i håb om at vi så lidt hurtigere kan skære ned på amninger. Han virker meget interesseret i vores mad, savler en del, og åbner - mere eller mindre bevidst - munden for skeen når han får d-dråber.

Hvad siger du, Helen? Lyder det som om han har stramt tungebånd? Eller har du et andet bud på hvorfor han også har svært ved flasken? Er der andet jeg kan gøre ved nedløbsrefleksen? Skal jeg give ammebrikker et skud?

Jeg håber du kan komme med et godt råd, som du plejer, for jeg (vi) er ved at køre sur i det.

Med venlig hilsen
Siggys mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce