Svar: Urolig pige på 9 år

---

Kære bekymrede

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter :)

Når jeg læser din beskrivelse af hende, så tænker jeg faktisk præcis det du skriver, at det lyder som om, at hun problemer med sin sanseintegration. Det kan sagtens hænge sammen med, at hun er født 4 uger før tid. Man er i dag langt mere opmærksomme på, at børn der fødes mellem uge 34+0 og 36+6 kan have særlige behov. De skal ikke ses som små mature børn, men ses som lidt for tidligt fødte børn...

Verden er et bombardement af sanser og alle de sanseindtryk, som vi oplever, skal modtages, bearbejdes, fortolkes af vores hjerne, og de skal omsættes til tanker, bevægelser og handlinger. På den måde bliver vi i stand til at kunne reagere hensigtsmæssigt i forhold til vores omverden. Nogle børn har svært ved at tolke og regulere deres sanser, og det kan vise sig på forskellig vis.

Nogle børn reagerer f.eks. voldsomt på lys, lyd og lugte. Nogen reagerer på vaskemærker i tøjet eller tøj, der strammer. De kan ikke lide, hvis de får beskidte hænder og vil f.eks. ikke spise med fingrene, male med fingermaling eller ælte dej. Nogen børn bliver svimle og vil derfor f.eks. ikke klatre eller gynge. Nogle børn trækker sig og vil hellere være tilskuer til, at de andre børn leger. Nogle børn vil være modsat - søge ekstra sansepåvirkning og derfor blive meget uroligt i deres adfærd...

Du nævner flere ting, som lyder som om, at jeres datter kunne have nogle sansemæssige udfordringer: Hun går på tæer. Hun kan ikke sidde stille på en stol og er generelt i bevægelse hele tiden. Hun piller meget gerne ved alt. Om natten har hun også svært ved at finde fysisk ro. Og så skriver du, at hun er meget klodset.

Du nævner også, at I har givet hende en gynge i stuen, netop for at kunne give hende muligheden for at være i bevægelse, og en mulighed er også en speciel siddepude, som måske kan hjælpe hende til at sidde mere stille på en stol, ligesom hun sandsynligvis ville have glæde af en tyngdedyne om natten. Men, når det er sagt, så tænker jeg dog, at det er vigtigt ikke blot at "symptom-behandle", men i stedet få afklaret, hvad det skyldes hos jeres datter, og hvordan I så hjælper hende bedst.

Børn kan have det, som kaldes sanseintegrationsbaseret dyspraksi. Hvilket betyder at barnet er klodset på grund af mangelfuld sansebearbejdning... Tidligere talte man om "fumler-tumler-børn".

Dette kan også vise sig på meget forskellig vis og børn kan også have det i lidt forskellige grader, hvor nogen har få symptomer og andre flere symptomer. Men mange børn har ...

---

---

... f.eks. stor uro i kroppen, og de kan f.eks. vælge at ligge ned fremfor at sidde op, fordi de på den måde får en større understøttelsesflade af kroppen. De kan også have problemer med deres balance og vil derfor nogle gange være længere tid om at lære at gå eller cykle. De kan have svært ved at udføre grovmotoriske bevægelser som sprællemandshop eller gadedrengeløb, ligesom nogen har svært ved at gribe og kaste en bold. Nogle af disse børn vil også have svært ved at koordinere venstre og højre side - det kan f.eks. være svært at holde papir i den ene hånd og klippe med modsatte hånd, ligesom de nogle gange gør tingene meget langsomt og besværligt, som om, at deres bevægelser ikke rigtig bliver forfinet hen af vejen i takt med, at de bliver ældre...

Nogle børn har også det der kaldes verbal dyspraksi, hvor de mangler ord eller lyde og derfor har svært ved at producere alderssvarende sprog. Dyspraksi kan som sagt have rigtig mange forskellige symptomer. Der findes en dypraksiforening i Danmark, I kan se mere på dyspraksi.dk

Jeg ved ikke om noget sådan kunne passe på jeres datter, måske er det fuldstændig skudt forbi, og jeg er heller ikke på nogen måde i stand til at "give diagnoser", men uanset hvad, så tænker jeg, at det vil være relevant, at I taler med en ergoterapeut omkring de udfordringer, som I oplever. Der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sansemotoriske udfordringer, og som kan lave forskellige tests og undersøgelser af jeres datter for at finde ud af, hvilke udfordringer hun har.

---

---

---

Jeg tænker også, at I skal tale med jeres datter om, at I godt ved, at visse ting er svære for hende - og at det ikke er hendes skyld, eller fordi hun gør noget forkert. Det er meget vigtigt, at hun ikke føler sig forkert! I kan også tale med skolesundhedsplejersken eller jeres egen læge om, hvilke muligheder der er, hvor I bor. Lægen kan henvise jer videre, og hvis jeres datter skal ses af en behandler, så tal med hende om, at det er for at hjælpe hende. Det vigtigste for jer er, at hun har det godt, og at I naturligvis vil være der. Hun er jo højst sandsynligt helt bevidst om, at hun nogle gange er udfordret i hverdagen, det er jo noget, som I jævnligt har oppe at vende, og I er alle sammen rigtigt kede af, hvis det på daglig basis giver skænderier, for det ønsker ingen af jer jo.

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej, og jeg vil meget gerne have en tilbagemeldingen fra jer, hvis I finder ud af noget mere, så kan også jeg blive lidt klogere:)

Knus med på vejen herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---