Svar: Mælk om natten - 10 mdr.
Kære Oscars mor
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at det går så fint med at spise i løbet af dagen!
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 flasker i døgnet, og i 10-12 måneders alderen kan man så ofte begynde at skrue ned til 2 flasker. Jeres dreng er først nu ved at komme rigtigt igang med maden og spiser godt hele dagen igennem, - og det er naturligt en forudsætning for at kunne undvære mælken om natten. Derfor tænker jeg, at det nu er tid til at du skærer ned i mælkeindtaget.
Jeg vil anbefale dig, at du bibeholder flasken aften og sen aften. Og at du så trapper ud af flasken tidlig morgen. Jeg ved ikke, hvor meget MME han får i flasken tidlig morgen, men hvis han f.eks. drikker 180 ml her, så trapper du ned til 160 ml, så 140, 120, 100, 75 osv. indtil han på den måde gradvist vænnet til at han ikke behøver mælk på dette tidspunkt mere.
Samtidig med at du trapper ned i flasken, så vil det være rigtig godt, at du begynder at sætte noget andet i stedet. Det kan være stillingsskift, beroligende hænder, beroligende ord, en putteklud, kærtegn osv. Så han fremadrettet finder ud af, at han ikke længere behøver mælken tidlig morgen, men godt kan komme videre i søvnen med disse nye rutiner.
Det vil også være en god idé at du indfører en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Det kan være med til at gøre, at han bedre kan klare sig gennem natten uden mælk. Det er derfor godt, hvis du om aftenen f.eks. kan forsøge at skabe en rytme, som ser således ud:
Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker - små hapsere og også større stykker, som han kan sidde og gumle og gnave på. Og der skal også være mos, som fylder ham lidt ekstra op. Kartofler kan f.eks. moses med lidt sovs og frikadellen og de kogte broccolibuketter gives i stykker :)
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca. 19-19.30m sammen med lidt vand eller evt. lidt mme af en kop. Får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca. kl 19.30-20
Sen aften eller først på natten 23: Drømmeflaske og sover ...
... herefter uden yderligere til næste morgen tidlig.
Når dette er sagt, så er der dog også børn, som har lettere ved at rykke deres drømmeflaske om aftenen, så nogle gange vil løsningen også være at give drømmeflasken kl 24-01 (i stedet for f.eks. kl 22) hvorefter han så vil kunne sove videre til næste morgen uden mælk og dagen starter så med grød. Du må prøve at vurdere, hvad der hos jer kan passe bedst - det er jo temmelig praktisk, hvis du kan give drømmeflasken, før du selv går i seng...:)
Derudover så er det vigtigt, at Oscar ikke falder i søvn med flasken i munden. Når han får sin flaske, så skal han helst slippe den, før han sover helt. Du skal helst nå dertil, hvor han drikker sin flaske, slipper den, smiler til dig og triller om på siden og sover.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er på samme måde vigtigt, at han ikke falder i søvn i din favn, men at han falder i søvn i sin seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Hvis han falder i søvn i din favn og derefter flyttes til egen seng, så vil han kunne vågne op og vil ikke kunne sove videre, før du så atter tager ham op, vugger ham og evt. giver ham flaske igen...
Du skal naturligvis anerkende, at hans drømmeaktivitet og dermed natlige uro kan være større i øjeblikket. Han er lige startet i vuggestue, hvilket giver en masse nye oplevelser, ligesom han nu er adskilt fra dig om dagen - og det giver ekstra mange drømme og også et ekstra behov for at mærke dig og vide at du stadig er der. Derfor kan han godt virke ekstra tryghedssøgende om natten, og du skal naturligvis give ham den tryghed, som han har behov for, men samtidig forsøge at holde fast i nogle vaner og rutiner, som også kan fungere for jer fremadrettet.
Og så skal du naturligvis også sikre dig, at han drikker væske nok hele dagen igennem. Det er godt, at hans appetit er øget og han nu spiser godt, men han skal også drikke godt med vand. Du må gerne bede vuggestuen være ekstra opmærksomme på at tilbyde ham lidt mere vand i dagtimerne - simpelthen for at sikre, at han ikke vågner og søger flasken om natten for at få sit væskebehov tilstrækkeligt dækket :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.