Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og tiltagende uro


16. august 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Søvn og tiltagende uro

Kære Helen.

Jeg har brug for lidt gode råd til lillesøsters søvn. Hun har hele tiden sovet ret godt, men det er nu blevet med meget uro, og jeg tænker, om det kan være udvikling, overstimulering, opstart med grød, refluks eller uhensigtsmæssige søvnassociationer. Jeg glæder mig til at høre dine tanker omkring vores situation.

Hun er 6 måneder, men korrigeret 4,5 måneder. Hun fortsætter med at gå lidt over sin kurve hele tiden og er gået fra at ligge længst nede til nu at være lidt over gennemsnittet. Hun tager altså rigtigt fint på.

Vi begyndte for ca. 4 uger siden med lidt grød først bare nogle teskeer og siden mere og mere. Nu er vi oppe på 1/2-1 dl. Når jeg tænker tilbage er det inden for nogenlunde samme periode, at det er gået lidt galt, men det er egentligt først noget, jeg tænker over nu, fordi vi hele tiden fokuserer så meget på mængde af nexium, lactulose og jern. Det er nemlig ca. to uger siden, at vi stoppede med jern og nu kan vi pludseligt stoppe med lactulosen. Hun er altså ikke længere forstoppet og har næsten haft afføring hver dag nu - om det er fordi, vi er stoppet med jern eller optrappet grød, ved vi ikke.

Men nu virker hendes refluks om aftenen voldsomt forværret og igår var det ekstremt, hvor hun havde smagt lidt af storesøsters havregrød om morgenen og elsket det og spist en del skefulde. Vi er dog i tvivl om det er refluksen eller om det er noget andet, da det kun er aften/nat og ikke om dagen. Vi ved, at hun er meget allergisk overfor mælk, hvorfor jeg er helt mælkefri. Vi har senest for en uge siden testet med minimalt lidt smør i min mad og hun fik lidt knopper og var MEGET ked af det det efterfølgende døgn med mavekneb.

Jeg overvejer nu at teste et par dage uden grød/mos og så forsøge at teste en slags ad gangen for at se, om det gør en forskel. Vi har givet hende boghvedegrød, majsgrød og en mælke- og glutenfri færdiggrød til 4 måneder.

Putterutinen plejer at være, at jeg sidder i sengen og ammer, og når hun begynder at rulle med øjnene eller bare hyggesutte tager jeg hende op bøvser af til hun bliver rolig også ned i seng og godnat, men nu bliver hun ikke rolig efter at have bøvset. Nu er hun ked og græder. Når jeg har fået hende til ro er hun nogle gange faldet grædende i søvn men oftest lykkes det, hvorefter jeg lægger hende, når hun stopper med gråden, således at hun er bevidst om, at hun bliver lagt, hvor jeg holder lidt på hende til hun lægger hovedet til siden ind i nussekluden og sover, men uanset om hun falder i søvn på mig eller i sengen, så vågner hun efter 10-15 min og skriger - også selvom hun er faldet i søvn i min favn og jeg stadig har hende i favnen eller opad.

Jeg tænker her, at det er refluksen, som er ...


Annonce

... voldsomt forværret og dette er langsomt blevet værre og værre gennem de sidste ca. 4 uger, hvorfor jeg tænker, at det kan have en sammenhæng ? Men i så fald, hvorfor mærker vi så ikke en forværring af refluksen igennem dagen ? Det er værst den første times tid efter putning, hvor vi skal ind til hende mange mange gange. Men også efter vi er gået i seng, så søger hun brystet hele tiden hele natten flere gange i timen. Når vi står og kigger på hende mens hun sover, så søger hun brystet i søvne og vi ved ikke, om det faktisk er det, hun søger og bliver sur, og at det dermed ikke er refluksen, som hun jo medicineres for?

Jeg tager hende over i vores seng ved første opvågning og så sover hun der hele natten. Når hun bliver vildt urolig og leder efter brystet forsøger jeg med en hånd på hende siger shhh, men hun bliver bare mere gal og det ender med, at jeg giver hende brystet. Det er kun to af gangene, at det reelt er sult og hun spiser. De andre gange skal brystet nærmest bare ind i hendes mund også sover hun videre.

Når hun falder i søvn sammen med mig ved brystet om aftenen, så generer hendes refluks ikke. Jeg kan stadig høre, at hun har en del tilbageløb, men det generer hende ikke, når jeg er der.

Jeg tænker derfor, at det kan være grøden, der forværrer refluksen eller at det kan være en uhensigtsmæssig søvnassociation, og at hun måske er mere væk, når hun bliver lagt i sengen, end jeg umiddelbart tænker, men er hun mere vågen, så falder hun ikke i søvn selv i sengen. Hun tager ikke sut og hun bliver tosset, hvis jeg forsøger at give den til hende.

Om dagen er fremgangsmåden nogenlunde den samme bare i barnevognen. Her vågner hun nogle gange efter 45 min og kan vugges lidt videre og sover så, det hun skal. Det blev bedre, efter vi satte hende lidt op i nexium for nogle dage siden, så nu kommer hun oftest videre i søvnen selv, når hun har været bevidst om at blive lagt i barnevognen. Det fungerer bare ikke aften/nat.

Skal vi tage en pause med grøden eller skal vi fokusere på, at hun selv skal falde i søvn og kun ammes de to gange hun reelt spiser om natten også lægges tilbage ? Gør vi det bliver det nok mange nætter med minimalt søvn, og det er ret hårdt, da jeg også har storesøster hjemme.

Vores dag ser ca. således ud :
Kl. 7.30 vågner og ammes
9.30 - 10.30/11 ammes og sover 1. Lur i barnevogn, ammes når hun vågner får hun grød.
Kl. 13.30-15 ammes og lur og ammes når hun vågner
Kl. 17 en powernap på 20-30 min. Ammes inden og får lidt grød og ammes, når hun vågner
Ammer flere gange i løbet af aftenen.
Kl. 20-20.30 ammes og sover.

Hun sover 15 timer i døgnet oftest med 11 timer om natten.

Glæder mig til at læse dine tanker.

Med venlig hilsen
En mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce