Svar: Selektiv spisning
Kære S
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng, hans spisevaner og spiselyst :)
Det er virkelig dejligt, at han altid har været glad for mad og generelt nyder at spise. Det er også virkelig godt, at han har spist ting som oliven, cornichoner og ingefær - har han fået speciel erstatning, da han var lille? Jeg har engang hørt om en undesøgelse der viste, at børn som havde fået højt hydrolyceret erstatning havde tendens til at foretrække fødevarer som disse, når de blev ældre.. ret interessant, hvis det er rigtigt. Det kan naturligvis også bare skyldes, at jeres dreng generelt har været vant til at spise varieret og få familiemad i en tidlig alder :)
Det er helt naturligt, at børn bliver mere selektive i deres spisning i takt med, at de bliver ældre. Og rigtig mange børn vil i 3-5 års alderen begynde at spise mere selektivt, end de tidligere har gjort. De viser i den alder naturligt mere egen vilje og selvbestemmelse, de har faktisk rigtig meget brug for selv at kunne bestemme, og det viser de f.eks. i forbindelse med måltiderne. De har brug for at være selvstyrende og vil naturligt også foretrække visse fødevarer frem for andre - hvilket de så holder fast i, og det er helt okay. Man må gerne have livretter og også gerne have ting, som man spiser mindre af.
I skal naturligvis lave retter, som er familievenlige. Ikke specielle retter til ham, ikke børnemad, men retter som hele familien naturligt kan spise. Udgangspunktet skal være, at I spiser det samme, og det vil generelt være rigtig godt, at der altid er mindst én ting, som jeres dreng naturligt kan lide at spise.
Mange børn vil i denne alder ikke bryde sig særlig meget om sammenkogte retter, ligesom de kan føle sig frygtelig snydt, hvis I f.eks. forsøger at skjule revet gulerod i frikadellefarsen. De har det bedst med retter, hvor de forskellige fødevarer er adskilt, så de selv kan vælge, hvad de vil spise og i hvilken rækkefølge. Det er derfor ofte en god idé at servere forskellige fødevarer i små skåle og tallerkener og så lade jeres dreng selv vælge, hvad han gerne vil have af det forskellige. Og nogle dage vil det være sådan, at han spiser mest kød eller fisk, andre dage er det pasta som glider lettest ned og atter andre dage er grøntsagerne okay. Sådan må det gerne være, det er netop vigtigt, at I ikke presser ham til at spise noget, som han ikke har lyst til. Det er vigtigt, at I holder fast i hans naturligt lyst til og glæde ved at spise - som han jo faktisk stadig har :)
Jeg synes også, det er helt okay, hvis han nogle gange får lov til at få et stykke rugbrød. I skriver, at han ofte vælger dette, hvis han er meget sulten, og det er fint. Det er på samme måde også rigtig fint med en banan før sengetid, når han nogle gange beder om dette. Det er jo ikke, fordi han spiser usundt - og I skriver også, at han vokser rigtig meget i øjeblikket og faktisk generelt er super sulten og spiser godt. Det er vigtigt at anerkende, hvilket det også lyder som om, at I gør.
Der er noget tryghed i at spise det samme. Det er trygt og genkendeligt at spise havregrød hver morgen, ligesom rugbrød med spegepølse, rullepølse eller pålægschokolade også er noget man kender. Og rigtig mange mennesker spiser faktisk det samme stort set hver morgen eller har næsten altid det samme med i madpakken... Jeres dreng spiser stadig varieret og spiser noget fra alle fødevaregrupper, og han lyder til at trives rigtig godt.
Når han pludselig søger trygheden ved at spise det samme, så kan det naturligvis godt være fordi, der sker meget i hans liv. Han er startet i børnehave, hvor der stilles nye krav til ham hver dag, og så kan det være rart ikke at skulle koncentrere sig om nye ting i madpakken... Han er også blevet storebror, hvilket naturligt også stiller krav til ham hjemme. Han skal pludselig være den store, den fornuftige, skal kunne flere ting selv, ligesom han naturligt også skal kunne dele jer med lillebror. Og selvom han er glad for sin lillebror, så kan det stadig være svært ikke at få samme opmærksomhed som tidligere. Og nogle børn reagerer på dette ved f.eks. at afvise mad - for når man afviser mad, så gør det noget ved mor og far, så kan man ofte være sikker på at få den fulde opmærksomhed...
Derfor skal I naturligvis være opmærksomme på at give ham opmærksomhed uden for middagsbordet, så han ikke af den grund behøver søge jeres opmærksomhed, når det kommer til at spise. Ligesom det er rigtig godt ikke at gøre et stort nummer ud af det, når og hvis han afviser visse fødevarer, men blot tage det så naturligt og afslappet som muligt. Sørg for madro ved bordet, sørg for at holde en god stemning, det skal være hyggeligt at spise, og det vigtigste er, at han spiser og er glad for mad - ikke hvad han spiser, i hvilken rækkefølge og hvordan :)
Det vil også være en rigtig god idé, at I tager ham med i madlavningen. Med den alder han har nu, må han meget gerne være med til at lave forskellige retter og være med i køkkenet. Hvis I indrager ham i madlavningen, så vil det være med til at gøre spisetiden hyggelig, og I vil samtidig kunne anerkende hans selvstændighedstrang, hans lyst til at kunne selv, ville selv. Og så bliver det naturligt undervejs at smage på de forskellige fødevarer - og har han spist lidt af grøntsagerne til salatskålen eller råkosten undervejs i madlavningen, så behøver I ikke fokusere på, hvorvidt der glider ...
... grøntsager ned, når I sidder ved middagsbordet.
Er han med til at lave mad, så kan I også netop undervejs inddrage ham i beslutningen om, hvorvidt I f.eks. skal prøve at komme revet gulerod i frikadellefarsen. Det er en måde at få ekstra gulerod i ham, men I er ærlige, han er med i processen, og han oplever ikke at I skjuler noget for ham, tværtimod :) For børn i denne alder er ærlighed netop vigtigt. Det dur ikke at I f.eks. siger "det er ikke fisk, det er kylling", hvis I gerne vil have ham til at spise fisk... eller generelt spise mere varieret :) Det tror jeg heller ikke, at I kunne finde på, men vil blot lige nævne det :)
Med hensyn til søde sager, så skal I være opmærksomme på, at han har brug for mange små måltider hele dagen igennem. Det er vigtigt for at holde hans blodsukker stabilt. Jo mere hans blodsukker kører op og ned, jo mere vil han have behov for søde sager.
Det er derfor en god idé at hjælpe ham med at stabilisere blodsukkeret:
- Giv ham mange små måltider dagen igennem. Det vil sige 3 hovedmåltider (morgen, frokost og aften) og 3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og godnatmåltid)
- Undgå sukkerholdige fødevarer. Snacks som indeholder meget sukker vil få blodsukkeret til at stige hurtigt, og når det så falder, så går han "sukkerkold" og føler behov for endnu mere sukker. Vær opmærksom på, at hvis blodsukkeret falder, så falder humøret og overskuddet ofte også...
- Tilbyd ham i stedet grovegrøntsager og masser af fibre. Fiberholdig mad vil give energi og give hans krop noget at arbejde med.
- Når han efterspørger sukker, så giv ham frisk frugt, mandler og bær. Det kan f.eks. være en portion tykmælk med revet æble, hakkede mandler og blåbær, jordbær eller lignende.
- Hjælp ham med at slukke tørsten i vand. Det er vigtigt ikke at drikke for store mænger saft og sodavand. Men selvfølgelig skal der være plads til lidt af dette, når I f.eks. holder barnedåb som forleden, eller hvis I er til fødselsdag eller andre større begivenheder:)
Havregrød om morgenen, som han er glad, for lyder super fint. Pas på mængden af kanel på grund af indholdet af kumarin. Kom evt. friske bær og revet æble på. I weekenden kan I evt. variere med æg, skinke eller lignende - hvad I andre nu kunne tænkes også gerne at ville spise her...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som mellemmåltid formiddag kan gives f.eks. en grovbolle, havregrynsbolle, grahamsbolle, et stykke rugbrød eller lignende. Gerne serveret sammen med ost, frisk frugt og bær.
Til frokost kan han tilbydes rugbrød med forskelligt pålæg. Hvis han lige nu foretrækker kødpålæg, så er det fint. Og pålægschokolade må han også gerne få på en af sine madder. I kan også i weekenden forsøge med andre typer pålæg, meget gerne fiskepålæg. Suppler også gerne med hårdkogt æg og stykker af grønt f.eks. peberfrugt, agurk, gulerod - skåret i mundrette stykker.
Eftermiddagsmåltidet må gerne være f.eks. en portion yoghurt med revne æbler, lidt blåbær, jordbær, hakkede mandler eller lignende. Det må også gerne være f.eks. en råkost, hvor du blandet fint revet gulerod, æble og hakkede nødder, evt. lidt rosiner og appelsinsaft og appelsinstykker... Det kan være godt, hvis han om eftermiddagen netop har brug for lidt sukker :)
Aftensmaden bør være almindelige familieretter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Maden må gerne være adskilt, så han selv kan vælge, hvad han gerne vil spise og der skal naturligvis være lidt valgmuligheder og noget, som I ved, at han ofte gerne vil have. Også selvom det ikke er favoritten, som altid er der :) I skal her naturligvis være bevidste om, at der kan være visse fødevarer, som han ikke bryder sig om. I laver jo kun den mad, som I selv godt kan lide - hvis I f.eks ikke bryder jer om stegt lever, så vil I ikke lave stegt lever. Men måske ville jeres dreng kunne lide det... På samme måde vil han kunne afvise noget, som I kan lide, og det er naturligvis også okay.
Og godnatmålidet kan være en banan, som I ofte tilbyder ham. Det kan også være rester fra aftensmaden f.eks. en frikadelle (kød eller fiskedelle), et kyllingelår eller lignende, som serveres sammen med en klapsammenrugbrød. Det kan være helt fint at servere "kolde rester" en gang imellem :)
Giv ham mælk at drikke to gange daglig f.eks. morgen og aften. Og giv ham vand til alle andre måltider og som tørstslukker ind i mellem :)
Jeg synes, det lyder rigtig dejligt, at han har mulighed for at hente jordbær og hindbær i haven, ligesom han i institutionen spiser blommer og æbler. Det synes jeg, I skal lade ham gøre, det lyder både hyggeligt og sundt :)
Jeg synes også, det vil være rigtig fint, at I taler med ham om de forskellige fødevarer og begynder at tale lidt med ham om kroppen, og hvad vi har behov for. Det kunne være en god idé at læse bøger om netop dette - både om hvordan kroppen fungerer, og hvad der sker med maden, som vi spiser. Og også hvordan kroppen får energi til at udvikle sig, vokse osv. Det lyder faktisk som om, at han begynder at interessere sig lidt for dette, og det kan være en god indgangsvinkel til, hvorfor vi skal spise varieret... og hvorfor store mængder sukker ikke altid er så godt :)
Og selvfølgelig må I siger til ham, at han kan få ondt i maven, hvis han drikker for meget sodavand eller spiser store mængder kage... :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S