Svar: 4,5 år - vred og ikke blefri
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og dine åbne og ærlige tanker - jeg vil naturligvis meget gerne give lidt tanker retur - du må selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
4 års alderen er en meget skøn alder. Du skriver, at jeres datter kan være så sød, sjov og omsorgsfuld og netop humor begynder ofte at fylde mere i denne alder. Hun kan fjolle og pjatte rigtig meget og nogle gange grine af ting, som I bare slet ikke kan se noget sjovt ved... :)
Det er også helt naturligt, at hun nogle gange kan "provokere". Hun lærer mange nye ord, også grimme ord, som I ikke bryder jer om at høre hende sige. Hun lærer meget af at gå i børnehaven og afprøver naturligt nogle af de nye ord derhjemme. De kan være at bande eller kalde jer ting, og hun kan f.eks. også prøve at svare igen, når I siger noget til hende - hun behersker sproget meget bedre nu og bruger sproget på rigtig mange måder... og det kan naturligt nogle gange give nogle konflikter, men det hører naturligt alderen til:)
Når man er 4 år gammel, så har man rigtig meget brug for voksnes anerkendelse. Jeres datter har rigtig meget brug for at føle sig betydningsfuld. Hun har brug for at mærke, at hun har en vigtig rolle i familien, og hun vil ofte opsøge jeres godkendelse. Det sker ofte med fokus på ting, som hun mestrer "se, hvor højt jeg kan hoppe", "se mig balancere", "se min tegning, er den ikke flot" osv. osv.
Det er også meget vigtigt for hende at føle sig som en del af fælleskabet. Mange 4årige vil gerne snakke med og blander sig, når de voksne snakker. De spørger ofte ind til, hvad de voksne taler om, griner af osv. fordi de har rigtig meget brug for at følge med og føle sig som en del af det der foregår.
Og så kan 4årige børn også blive rigtig vrede, og de begynder i denne alder at kunne udtrykke deres vrede mere verbalt, i stedet for fysisk. Yngre børn bryder ofte fysisk sammen, når de bliver vrede og mærker verden gå imod dem, det kan stadig sagtens ske i 4 års alderen, men nu bliver der ofte sat lidt flere ord på.
Vrede er en helt naturlig følelse, som vi alle sammen har i os. Og det er vigtigt at give plads til at vi alle kan blive vrede. Du fortæller, at jeres konflikter ofte opstår, når I skifter situationen, f.eks. når I skal ud af døren, og de opstår også i situationer, hvor jeres datter ikke får sin vilje. Du fortæller, at hun ofte ignorerer jer eller ikke hører efter, og du skriver også "når vi tager fast i hende efter gentagne verbale forsøg, begynder vreden og hun råber og skriger".
Det lyder som om, at I skal overveje, hvordan I kommunikerer til hende. Når børn ignorerer deres forældre eller nogle gange griner af os (hvis hun gør det), så skyldes det ofte, at de får mange skæld ud. Derfor skal I overveje, om I har tendens til at skælde ud og irretsætte meget og måske i stedet skal prøve at holde fokus på det gode og det rigtige, det I gerne vil se mere af - og ikke på det, som gøres forkert:)
Det kan også være en god idé at overveje, hvordan I kan kommunikere, så hun rent faktisk hører, hvad I siger. Når børn ikke hører efter, så er det ofte en god idé at tage udgangspunkt i sig selv og overveje "hvordan kan jeg kommunikere, så hun rent faktisk hører, hvad jeg siger". Hvis I f.eks. har tendens til at kommunikere med "du" og f.eks. siger "du skal tage tøj på nu", "kom, nu skal du have børstet tænder", "du skal ikke spille nu, vi skal af sted", "du skal komme nu" osv. så er det ikke rart for hende. Det kan hurtigt virke kommanderende, og hun har en alder, hvor hun som sagt gerne vil have medbestemmelse og føle, at hun har en rolle. Derfor kan det være bedre, at I kommunikerer med et "jeg" og f.eks. siger "jeg vil gerne have, at du...", "jeg forventer at du...". Samtidig vil det at I kommunikerer med "jeg" også gøre det tydeligt, hvor jeres grænser går og hvem der egentlig bestemmer.
Du nævner, at hvis I forsøger at trøste, tage hende ind til jer og det ikke virker, så går I fra hende. I siger til hende, at I har brug for en pause, fordi I ikke vil råbes af - og ofte bliver hun så rigtigt vred og ked af det - og hun løber efter jer og siger undskyld. Det, at hun løber efter jer tænker jeg, er tegn på, at hun faktisk har brug for jeres hjælp. Hun er ikke i stand til selv at regulere sine følelser, når hun bliver så vred og ked af det, og hun har brug for jeres hjælp til dette. Jeg forstår godt, hvorfor I ender med at gå, men det lyder for mig som om, at I skal forsøge at være hos hende - ikke røre ved hende og ikke kræve, at hun skal kramme jer eller have fysisk kontakt - men blot være i nærheden. Giv hende tid og fortæl hende, at I er tilgængelige, når hun er parat til det.
Hvis det er nødvendigt at gå, så sig f.eks. "jeg går lige ud i køkkenet og starter på aftensmaden (eller hvad I nu skal). Du må meget gerne komme ud og hjælpe mig, når du er klar". På den måde giver I hende mulighed for at finde roen selv, men I viser jer stadig tilgængelige og I går ikke fra hende med besked om, at I har brug for en pause fra hende. I fortæller hende derimod, at I gerne vil hende, og at hun kan søge jer, når hun har brug for det, og så er I naturligt klar til det. I kan også nogle gange sige "kald på mig, når du er klar til at få et knus, så kommer jeg ind til dig" - så hun ikke føler sig afvist, men hele tiden har en følelse af, at I naturligt gerne vil hende, også selvom hun har det svært.
Det er også vigtigt, at I ikke bærer nag. Du skriver, at efter jeres konflikter, så ønsker hun ofte ikke at tale om situationen, og hun siger bare "jeg var lidt sur i maven" eller "jeg har sagt undskyld" - og det er helt fair og helt okay. Det er meget vigtigt, at I kan glemme ting og komme videre, og at I ikke altid skal diskutere, hvad der er sket, hvorfor hun har sagt og gjort visse ting, men at I en gang imellem også bare kan sige "pyt" og så hygge jer sammen igen.
Og måske er netop det at sige "pyt" også noget jeres datter skal lære. Det er her vigtigt at I er rollemodeller for jeres datter, så hvis hun i hverdagen kommer til at gøre noget forkert, glasset ...
... med mælk vælter eller lignende, så kan I sige "pyt med det", og vise hende, at det behøver man ikke blive vred over. Hun har måske brug for generelt at blive hjulpet til at se, at visse ting behøver man slet ikke blive vred over, ligesom vrede også kan være forskellig - man kan være lidt vred eller meget vred...
Måske vil hun have glæde af at I nogle gange forbereder hende på, hvad der skal ske. Det kan være at tale lidt om planen for dagen, og hvad I har tænkt. Hun har ikke overblikket og kender ikke klokken, og det kan nogle gange give lidt ro, hvis hun ved lidt om, hvad dagen egentlig indeholder. Det kan være f.eks. at sige "vi skal lige tale om, hvad vi skal i dag. Når vi har spist morgenmad, så skal vi have tøj på, og så skal vi hen til farmor og farfar", så det ikke kommer som en overraskelse, og hun derfor får sværere ved at skifte situation.
Måske skal I have gæster og I kan så forklare, hvad I forventer af hende. "Vi skal have dækket bord og jeg vil rigtig gerne have, at du hjælper mig med at komme tallerkener og servietter på bordet", så hun ved det. Det kan også være en god idé at forberede hende på skift ved f.eks. at sige "vi skal køre om 15 minutter, bare så du ved, at så skal iPad'en lægges væk" eller måske mere præcist "du må gerne spille 2 spil mere, men så skal Ipad'en lægges væk, for så kører vi" eller lignende.
Det er også en god idé at give hende visse opgaver derhjemme, f.eks. må hun meget gerne være med til at dække bord, lave mad, vaske bil, rive blade i haven, ordne cykler osv. Det vil appellerer til hendes selvstændighedstrang og give hende en følelse af "jeg hjælper min mor og far". Det er her vigtigt, at I sætter direkte ord på, det hun gør, og ikke blot siger "tak fordi du hjælper mig", men direkte siger "tak fordi du hjælper mig med at skrælle gulerødder", så hun hører, hvad det er præcist, at hun kan byde ind med og er god til.
Denne følelse - følelsen af at kunne noget, mestre noget, være selvstændig og hjælpe jer, er meget vigtig. Både i forhold til at kunne følelsesregulere, men også i forhold til hendes renlighed, som I også spørger til.
Som jeg læser jeres beskrivelse, så har hun helt styr på både vandladning og afføring. Hun tisser på toilettet uden problemer, og når hun skal have afføring, så beder hun om at få ble og bukser på, og så laver hun i bleen. Og bagefter skylles afføringen så ud i toilettet. Hun kan altså fint holde sig og kan også give slip på afføringen, når hun føler afføringstrang. Derfor lyder det som en mental hurdle, som I må forsøge at finde ud af, hvad handler om.
I fortæller, at hun er blevet storesøster for 1.5 måned siden og nogle børn reagerer på dette ved at "gå lidt tilbage i udvikling". Hun kan godt have behov for at føle sig som en lille baby igen, især hvis I har mange konflikter, og hun generelt føler, at det er svært at leve op til jeres krav, og at I bestemmer alle ting. Generelt føler mange 4årige at mor og far bestemmer alt.. Derfor kan det være godt her at overveje om I måske skal stille lidt færre krav til hende lige nu.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en god idé at tale med hende om, da hun var en lille baby. Vise hende billeder, små filmklip osv. og fortælle om nogle af de skøre og sjove ting, som hun gjorde. Ligesom I kan tale med hende om alt det hun har lært og alt det hun kan nu. Og så naturligt sætte ord på, hvor dejligt det er at have en 4årig pige i huset, og at I slet ikke ved, hvad I skulle gøre, hvis I ikke havde hende. Det skal være mindst lige så dejligt at være hende, som at være den lille ny! Og I skal hjælpe hende med at se, hvorfor det er langt federe at være 4 år end at være baby :)
Der findes en gammel børnebog der hedder "jeg vil osse være baby" af Mats Letén. I kan sikkert finde den på biblioteket. I kan med fordel også læse bøger om renlighed og også om kroppen, så hun får lidt indblik i, hvad der sker med maden, som vi spiser og hvorfor det kommer ud som afføring. Og på den måde pejle jer lidt ind på, at nu skal bleen af og afføringen i toilettet.
Det er vigtigt, at hun ikke har hård mave, det må ikke gøre ondt at skulle af med afføringen, så måske skal hun lige nu tilbydes ekstra væske og vandholdig frugt. Sørg for at hun får fiberholdigt brød, give hende gerne havegrød/havregryn, prøv evt. med svesker, lidt ekstra krydret mad, måske lidt kål - så I holder maven igang naturligt.
Det er vigtigt, at I har et toiletsæde, som sikrer at hun kan slappe af, når hun sidder på toilettet. Hvis hun sidder og spænder op i kroppen, og hænger i armene, så kan hun ikke slappe af og det vil være sværere at presse afføringen ud. Hun kan også have glæde af en fodskammel, som hun kan sætte benene på, hvis hun kan nå den. Du kan også med fordel sætte dig foran hende, når hun skal have afføring på toilettet, så hun kan støtte med benene på dine lår - og så skal du opfordre hende til at prutte, ligesom det er godt at bede hende om at rokke lidt frem og tilbage, så afføringen kan komme ud.
Det skal naturligvis være et samarbejde og derfor er det vigtigt, at du siger til hende, at du vil hjælpe hende, at du ved, at det er svært, og at hun ikke bryder sig om det, du er der sammen med hende, støtter hende osv. og sammen kan I godt klare det. Inden i begynder med toilettet vil det naturligvis være en god idé, at du taler med hende om, at det er noget hun skal lære, og at du vil hjælpe hende med at lære det, så hun ved, at det gør I sammen, og så I er enige om, at det er okay at øve dette nu.
Det er vigtigt, at hun ikke føler sig forkert og hun må ikke føle sig som et problem. Nogle børn har glæde af at man taler rom en "drille numse". Nogle gange prutter numsen, når den ikke skal, nogle gange vil den lave afføring i bleen og nogle gange lykkes det på toilettet. Andre gange vil den slet ikke, selvom I synes, at den skal... Og I er nødt til at hjælpe hinanden med at lære den hvordan... :)
Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.