Svar: Vil kun spise om aftenen/natten 4,5mdr
Kære Mette
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring at få vendt rundt på jeres datters spisning:)
Du har naturligvis helt ret i, at det er uholdbart, hvis hun spiser dobbelt så meget om natten end om dagen og det dur naturligvis heller ikke, at hun om natten spiser hver 2. time og om dagen hver 4. time.. det fungerer ikke.
Jeg tænker umiddelbart, at det vil være relevant at tilbyde hende 7 flasker i døgnet og at disse skal ligge hver 3-4 time - lidt hyppigere om dagen end om natten. Derudover så skal I udregne hendes behov, så I sikrer jer, at hun i hver flaske får det, som hun har behov for og ikke lader hende "slatspise" for meget - selvom hun naturligt stadig skal have lov til at regulere det lidt ind selv.
Nu hvor hun er 4 måneder gammel, så tænker jeg, at hun bør tilbydes 140 ml pr kg hun vejer. Det vil sige, at hvis hun f.eks. vejer 6 kg, så vil hun altså skulle have 840 ml i døgnet, og fordeles det ud på 7 flasker, så skal hun tilbydes 120 ml i hver flaske, som er den mængde I skriver, at I nogle gange kan få I hende. Det betyder også, at når hun tilbydes flaske om natten, så skal flasken også her indeholde 120 ml og igen med 3-4 timers mellemrum. Vejer hun mere, så skal hun naturligvis tilbydes mere.
En døgnrytme kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Vågner, og I starter dagen, ble skift, hygge, tumler, leger, pludrer osv.
Formiddag 09: Flaske og puttes til formiddagslur
Vågner, og I leger, hygger, tumler, skifter ble, pludrer osv.
Frokost 12-12.30: Flaske og puttes til middagslur
Vågner, og I leger igen, skifter ble, hygger, tumler, pludrer osv.
Eftermiddag 16: Flaske og puttes til dagens 3. lur
Vågner, ...
... og I leger, hygger, tumler, pludrer, skifter ble osv.
Aften 19-19.30: Flaske og puttes til natten, I fortæller at hun ofte bruger 20-30 minutter på at falde i søvn, så jeg tænker at puttetidspunktet måske skal ligge lidt senere, men det afhænger naturligt af dagens rytme i øvrigt.
Sen aften 23: Drømmeflaske og sover videre
Nat 03: Flaske og sover videre
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som I kan se, så er der i denne dagsplan indført 7 flasker, og de ligger alle med 3-4 timers mellemrum. Det er vigtigt, at I forsøger at fylde hende godt op dagen igennem, og hvis hun f.eks. kun drikker 1/2 flaske, så lad hende gøre dette, men skift så bleen og prøv så at tilbyde den anden halvdel af flasken i håb om at hun derefter så alligevel drikker lidt mere. Det er nødvendigt, at hun drikker nok hele dagen igennem, så hun ikke behøver søge det ekstra om natten.
Vær også opmærksom på, at hun på grund af sin alder og den udvikling, som hun går igennem, kan have ekstra svært ved at koncentrerer sig om spisningen om dagen. Ofte vil I måske opleve, at hun tager imod flaske, sutter lidt, slipper, smiler til jer, tager fat og sutter lidt igen, atter slipper og begynder at pludrer, sutter lidt igen og så er det pludselig mere spændende at se hvad der foregår i rummet... Børn i jeres datters alder kan godt få tendens til at slatspise lidt.
Derfor er det vigtigt, at I hjælper hende med at koncentrere sig og måske skal I forsøge at skabe lidt samme rytme, som I har om natten. Så I f.eks. går afsides med hende, lukker lyset ude, slukker for tv, radio eller lignende - så I hjælper hende med at koncentere sig og derfor indtage lidt mere mælk om dagen.
Håber ovenstående tanker og dagsplan hjælper lidt videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.