Brev:
Slut med sut om natten?
Kære Helen
Årh. Hvor skal jeg dog starte. Måske med lidt baggrundsinformation. Vi har en lille pige på 7,5 måneder. Hun blev født på terminsdatoen - meget punktlig baby.
Hun trives, er glad og meget aktiv! Hun lærte at trille fra ryg til mave som 3,5 måneder og har krybet siden hun var 5. Hun lægger op til kravl og kan kravle et par skridt, men det er som om hun glemmer, hvordan man gør og går ned i kryb igen. Hun er stærk og stabil. Hun rejser sig nu op ad ting, såsom bord, bobles-dyr osv. Der sker meget motorisk. Herudover er hun begyndt at pludre mere avanceret og siger mama og baba. Det er helt fantastisk. Men… hendes søvn har aldrig - virkelig aldrig - været fantastisk. Ikke i nærheden af heller.
Da hun var helt lille sov hun næsten ikke, havde mavekneb mv., så vi blev efterhånden to zombier herhjemme. Vi læste meget dine svar til andre forældre og søgte meget inspiration og råd i dem. Vi har endvidere dine bøger. Især den med søvn, har vi været meget glade for, da vi skulle gå fra slyngevuggen til tremmeseng og til at forstå babysøvn generelt.
Jeg kan læse i din bog, at der kan være nogle udfordringer med søvn hos 8 måneder gamle babyer. Men vores udfordring føler jeg, har stået på siden, hun kom til verden.
Lige nu ser vores dag sådan ud:
L vågner klokken 8-8.30.
Vi spiser morgenmad (havregrød m. vand fra en lille kop) klokken 9.30.
L sover første lur klokken 10.45-11 (den er typisk 1,5 time, hvor jeg hjælper hende videre i søvn).
Vi spiser frokost klokken 13 (lidt sent, men hun sover til 8-3.30?). Hun får brød med pålæg, rester fra i går eller noget grød, hvis hun ikke vil brød mv. Der er altid frugt og vand.
L sover middagslur klokken 15.15-15.30 (typisk en ...
... powernap på 40 minutter).
Hun vågner efter middagsluren, som er den sidste, hvor vi leger og hygger osv.
Vi spiser aftensmad omkring 17.30. Det er ofte, hvor hun slet ikke er sulten, selvom der er gået mange timer imellem måltiderne. Hun spiser ikke så vanvittigt meget i løbet af dagen. Hun får det vi andre spiser. Vi kører dog ikke BLW, men nok en kombi, hvor hun undersøger også maden, imens vi mader/hjælper til.
Hun får aftengrød omkring 19.45. Og en godnatflaske (hun får udelukkende flaske og har altid fået det) omkring 20.45. Hun overgiver sig til søvn klokken 21. Hun er vågen i 5 timer, før hun overgiver sig.
Hun får 2-3 flasker i løbet af natten, hvor hun maksimalt drikker 20-30 ml. Vi overvejer at skære ned, da det ikke virker til, hun er sulten. Hun får nok en flaske omkring 00, en omkring 2-3 og så den sidste omkring 5-6.
Vores putterutine, som vi har kørt med siden hun var 3-4 måneder, er følgende:
L bliver skiftet, de 5 små tænder børstes, får flaske, hun kommer over i egen seng, som er ved siden af vores seng, får sin nusseklud og sut.
Årh. Den sut… den ødelægger vores nætter fuldstændigt. Hun skal hjælpes videre i søvn ret ofte i løbet af natten, og det er altid og KUN sutten hun søger. Hun accepterer ikke nusseklude alene, ssh-lydene, beroligende kærtegn mv. Hun kan vågne helt op og kam være dybt ulykkelig. Hun skal falde i søvn med sut, og så SKAL hun have den i munden hele tiden. Det betyder, at vi får en masse afbrudt søvn.
Hvad gør vi “galt” ift. putning?
Hvordan kan vi få hende af sutten?
Hvordan kan vi putte uden sut, når de andre ting slet ikke kan hjælpe?
Hvordan længe skal/kan man kæmpe for, at få hende af sutten?
Med venlig hilsen
Trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.