Svar: Pludselig bange for nye steder
Hej med dig
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage :)
Det lyder super hyggeligt, at du har valgt at hjemmepasse jeres datter, og det er også rigtig dejligt, at du inddrager hende i hverdagen og naturligt derfor tager hende med, når der skal handles ind osv. Det skal du endelig blive ved med :)
Alle børn oplever en eller anden form for angst i løbet af deres udvikling. De fleste børn i kortere perioder, men hos nogen bliver det langvarigt og mere alvorligt, og derfor skal du naturligvis være opmærksom og også forsøge at reagere så hensigtsmæssigt som muligt, når din datter reagerer, som hun gør :)
Børn under 2 år vil ofte vise angst for fremmede menneske. De vil ofte klynge sig ekstra til mor og far, hvis man er fremmede steder, ligesom jeres datter ikke har lyst til at tale med fremmede mennesker i butikker. Når man f.eks. er til fødselsdag eller lignende, så er det også helt naturligt at det lille barn helst vil sidde hos forældrene. Det er rarest at være i mors eller fars trygge favn, i den trygge base, og derfra så lige vænne sig til det hele og finde ud af, at alt er okay.
Børn under 2 år kan også være bange for høje lyde. Det kan være legetøj, som larmer, eller f.eks. "juleudstillingen", der kan sige "hohoho" eller på anden måde lave pludselig lyd eller bevægelser. Det kan også være lyden af nogen som pludselig griner meget højt, - altså lyde som opstår pludseligt, kan godt få de yngre børn til at græde.
I 2-3 års alderen vi det f.eks. være meget normalt, at barnet begynder at blive bange for mørke. Når barnet skal sove, så er det vigtigt med en lille lampe, som sender lidt beroligende lys ud i rummet eller det kan i denne alder være ekstra vigtigt, at døren ind til værelset står åben, så man kan høre mor og far eller kan komme ud og søge mor og far, hvis man er lidt utryg ved at ligge alene i sin seng...
Børn i den alder vil ofte også blive bange for små dyr og insekter. De kan være lyden af en flue, der flyver rundt og summer, eller de kan blive meget forskrækkede over at se alle de små biller, regnorme osv. der kribler og krabler, når man vælter en sten, en træstub, flytter på en havekrukke osv.
Så visse frygtformer er altså normale, og det går ofte over igen. Det er dog meget vigtigt, at du tager det så roligt som muligt. For din datter spejler sig i dig, og i det du gør, det du siger, - hun spejler sig i din reaktion. Derfor er det vigtigt at du - især nu, hvor du ved at visse ting kan være svære for hende - ikke selv viser bekymring over det. Hvis du på forhånd bekymrer dig om, hvorvidt det vil gå, så vil hun godt kunne spejle den bekymring og få en fornemmelse af, at der faktisk er noget at være bange for.
Det er derfor vigtigt, at du lader hende være på din favn, når I f.eks. går ind til familiefødselsdag og lader hende sidde på dit skød, så hun lige kan lande og finde ud af, at her er sjovt og dejligt at være. Du må også gerne sige til familien, at de lige skal lade din datter finde sig til rette, før hun er parat til at lege og tage kontakt og sige til din datter "du sidder bare lige her hos mor ik, skat". På den måde kan hun finde tryghed og ro ved sin sikre base og kan velvidende, at du passer på hende, og hun kan observere de andre. Hun kan hele tiden tjekke tilbage til dig og fornemme, hvordan du har det. Hvis du smiler, er glad, tager det roligt og virker til at være tryg ved det hele, og du hygger dig, så er der stor sandsynlighed for, at hun også vil finde roen og hygge sig med det.
Det samme, når nogen fremmede henvender sig til hende i supermarkedet, så kan du blot svare for hende, eller du kan sige "damen sagde bare ...
... lige hej til os, ik" og så hjælpe hende videre, så hun ikke holdes fast i, at det er farligt, men igen og igen kan se, at du er helt rolig og tager det afslappet - og netop så kan spejle sig i dette.
Med hensyn til Fætter BR, så lyder det faktisk som om, at nogle af alle de lyde, farver, masser af børn, legetøj osv. har været for overvældende for hende - og måske har spændingen op til, at I skulle derhen og også gjort, at hun pludselig ikke kunne overskue det. Det lyder her rigtig fint, at du gik med hende ud af butikken, fik ro på og derefter gik tilbage igen.
I det hele taget lyder det som om, at du håndterer det rigtig godt, og jeg tænker faktisk, at det er rigtig godt, hvis I de fleste gange kan komme igennem det og ikke bare droppe det hele og køre hjem. Det er også rigtig fint ,hvis du nogle gange kan forberede hende lidt og tale lidt om det der skal ske, så hun - trods det at hun ikke er ret gammel - måske alligevel har lidt fornemmelse for, hvad det er I skal, hvem der vil være der osv. Hvis mormor og morfar f.eks. er med til familiefødselsdagen og hun generelt er tryg ved dem, så vil det være en god idé at fortælle hende at mormor og morfar kommer, så hun ved det og kan genkende dem, når I kommer frem :)
Derudover tænker jeg også, at du skal blive ved med at lave forskellige aktiviteter og netop øve det at komme ud, opleve andre ting og netop øve det at være social.
Jeg tænker f.eks. at det vil være rigtig godt, hvis I ugentlig kan deltage i legestue, gå på biblioteket og lignende, hvor hun kan møde andre børn og øve det at være lidt social. Stadig sammen med dig, så hun hele tiden har sin base hos sig, kan tjekke op med dig og på den måde øve at blive lidt modig og turde selv :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker også, at det vil være en rigtig god idé, hvis I kan gå til noget sammen, som f.eks. svømning, musik og bevægelse, rytmik, gymnastik eller lignende - hvor du kan gå sammen med hende, og I kan lave ting sammen, men hvor der også er andre voksne og børn. Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan lave noget sammen, hvor der også er andre, og du så kan holde fokus på, at I har det sjovt, og at det er positivt og dermed ikke noget, som hun behøver være utryg ved eller bange for. Så du på den måde modarbejder hendes "angstfølelse" lidt ved at holde fokus på det positive og det sjove, som I så gradvist kan gøre mere og mere af :)
Derudover så skal du også være opmærksom på hendes søvn. Du skriver, at hun er begyndt at protestere voldsomt mod middagsluren, og det vil være rigtig godt, hvis du kan få hende til at sove til middag. Det lyder fint med en middagslur kl 13, hvis hun er stået op kl 07 - måske kan du trille hende i barnevognen og på den måde få hende til at overgive sig, eller måske kan du lægge dig sammen med hende midt på dagen, starte med at I lægger jer i dobbeltsengen, læser en bog eller lignende og stille og roligt overgiver hun sig så til søvnen.
Søvnen er vigtig for hendes trivsel, hendes overskud og dermed hendes evne til at kunne klar lidt uvante og måske vanskelige situationer.
Det er også godt, hvis du kan være opmærksom på hendes indtag af mad og drikke. Sikre hende mange små måltider dagen igennem og sørge for at hun får sunde snacks, der ligger godt i maven og som stabiliserer hendes blodsukker. Børn hvis blodsukker svinger meget mangler naturligt ofte overskud, og der skal ikke så meget til før "bægeret flyder over". Det er vigtigt at du via kosten hjælper hende til så stabilt et blodsukker som muligt, da det også vil hjælpe på hendes overskud til at klare nye situationer, nye krav :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder